Se, din konge kommer til dig!

Af Leif G. Jensen – 1. søndag i advent – Søndag, 2. december 2018
Prædiken over Salme 24 i Martinskirken

Salmer: 66, 62v1-2, 60v1-2, 68, 71, 430, 72.

Salme 24

Salme af David.

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.

Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er ærens konge?
Det er Herren, stærk og vældig,

Herren, vældig i krig.
Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.

Hvem er han, ærens konge?
Hærskarers Herre,
han er ærens konge!

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Denne dag ridder Jesus ind i Jerusalem. Vores konge kommer til os sagtmodig og retfærdig. Han er den eneste af alle herrer, som tjente sit folk. Han gjorde alt for folket og intet for sin egen skyld. Og han vil nu indtage hele verden og være konge i alle hjerter – også hos os. Derfor lyder det: ”Se din konge kommer til dig!” Det er sådan, salmen begynder: Jorden med alt, hvad den rummer, verden med dens beboere, tilhører Herren (v1). ”Tilhører”: Vi har ikke nogen anden Herre end ham, som drog ind i Jerusalem. Alle andre herrer foregiver at være det, men er det ikke. De har deres tid og forsvinder. Men Jesus er fra evighed til evighed.

Han har grundlagt jorden på havene og grundfæstet den på strømmene (v2). I skabelsen var der vand over hele jorden. Men Gud talte og landet kom til syne. Det gjorde vor Herre, som er almægtig. Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham. (Kol 1,15-17). Vor Herre er Gud og menneske. Han blev født og levede på denne jord, samtidig med, at det var ham, som havde grundlagt jorden. Og alle jordens beboere tilhører ham. Kan man tale sådan om Gud? Ja, det kan man. Det er den eneste rette måde at tale om Gud på. Sådan er evangeliet. ”Se din konge kommer til dig på et æsel.”

1.

Nu stilles et spørgsmål: ”Hvem kan drage op til Herrens bjerg?” (v3a). Spørgsmålet virker umiddelbart uvedkommende. Hvem kan gå op på et bestemt bjerg i Israel, på ”Herrens bjerg”? Hvad kommer det os ved? Men vi skal vide, at det er bjerget, hvor Gud åbenbarede sig i Gamle Testamentes tid. Spørgsmålet er derfor: ”Hvem kan møde Gud? ”Hvem kan træde frem for den almægtige Skaber, Livets kilde, Lysets skaber, Hvem kan?

Hvis vi et øjeblik tænker tilbage til Edens have, var det jo problemet for mennesket: Adam og Eva kunne ikke komme tilbage til Edens Have, fordi Gud satte keruber med flammende sværd til at vogte indgangen. ”Hvem kan få adgang til Livets træ?” Alle mennesker søger mod lykke og evigt liv. Derfor er spørgsmålet helt afgørende for ethvert menneske. - Salmen uddyber spørgsmålet: Hvem kan stå på Guds hellige sted? (v3b). Hvem kan komme tilbage til Paradis og leve hos Gud? Hvem kan gå ind i Guds nærhed og få velsignelse og liv?

Og salmen svarer: Det kan den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den, som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk (v4). Dvs. den retfærdige, det menneske som ikke lyver og har et rent og godt hjerte. Det menneske kan hente velsignelse. Han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud. Sådan er den slægt, som søger ham, som søger dit ansigt, Jakobs Gud. Sela (v5-6). Her åbnes for alle med gode hjerter og rene hænder, og som taler sandt og kun sandt. Men samtidig er der lukket for den medskyldige hænder, et urent hjerte, og for den, som har løjet og talt usandt.

Det er jo derfor vi lever i en verden med svigt, skyld og død. Det er derfor livet ikke bare kan virke håbløst, men være håbløst. Hvordan kommer vi tilbage til Livet med stort L, det evige liv? Hvem kan få del i velsignelsen, hvis betingelsen er, at vi er og lever i kærlighed og retfærdighed? Er der nogen vej til Velsignelse hos Gud?

2.

Ja, for nu sker der noget i salmen. Det ændrer alt. Der bliver råbt: Løft jeres hoveder, I porte, I ældgamle døre! (v7). For der er en, som er på vej op til Herrens bjerg. … så ærens konge kan drage ind!

”Gør døren høj, gør porten vid, den ærens konge kommer hid. Han hersker over alle land / og er alverdens frelsermand!”

Giv plads til ham. For han er, som man skal være. Og hans ankomst kan måske betyde noget godt for alle os, som står med urene hænder og hjerter og ikke kan finde Gud.

Her stilles det afgørende spørgsmål: Hvem er han? Hvem er ærens konge? Salmen svarer: Det er Herren selv. Stærk og vældig. Det er Herren, som er vældig i krig. ”Herren kommer til Herrens bjerg.” Er det til at forstå? Jo, det er Herren, som blev menneske, som kommer til Faderens bjerg. Han bliver menneske, en af os. Han kommer til os, fordi vi tilhører ham. Han ejer os. Han kommer som en konge, der skal sejre i krigen. Han fører krig mod ondskaben, mod synden, mod djævelen. Han fører krig mod alt det, der vil ødelægge os. Og han drager nu ind i Jerusalem. Han kommer for at tilbageerobre de mennesker, som tilhører ham – overalt på jorden.

Her går det i opfyldelse, som er talt ved profeten: ”Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel med et føl.” Der er ellers ikke meget, som tyder på, at han kan besejre synd og ondskab. Ganske vist er han retfærdig og god. Han har også gjort alle ting vel for børn og spedalske, enker og dem, der sørger. Hans hjerte, hænder og mund tænkte, handlede og talte som et menneske skal tænke, handle og tale.

Men han er jo også svag, sagtmodig, stilfærdig. Og han kommer på et æsel. Soldaterne og ypperstepræsterne kan med lethed fange ham og korsfæste ham – og det gør de. Ham kommer op på Herrens bjerg. Op på tempelbjerget. De behandler ham som et offerlam. De slagter ham. Og mens hans bliver korsfæstet, beder han: ”Fader tilgiv dem!” Og senere råber han: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Og til sidst siger han: ”Det er fuldbragt!” Han gør det, som ingen af os kunne. Han åbner vejen tilbage til Paradis ved at tage vor straf. Og han opstår fra de døde tre dage efter, fordi han er Guds Søn, ét med Faderen. Han har magt til at sætte sit liv til og til at tage det igen. Han træder frem for Gud som vores repræsentant og stedfortræder. Han bærer vore synder.

”Hvem er han?” Salmen spørger to gange. Hvem er Jesus? Hvem er manden på æslet? Og to gange svares der: Han er Herren, altså Gud selv. Han er Hærskarers Herre. Han er ærens konge. Jesus er Herren, som kommer til sine mennesker, til os. Han redder os og tilgiver os og giver os evigt liv hos Gud, vor Far.

Derfor bøjer vi vore hjerter for ham og synger! Han er Ærens Konge! Ham må vi lovprise hver søndag, og alle ugens dage. Både dag og nat. Se han kommer til dig. Han kommer sagtmodigt og ydmygt, så du ikke skal forskrækkes over hans magt, men tage imod den i tillid til, at han elsker dig.

O, salig er den stad forvist, hvis konge er den Herre Krist; så vel det hvert et hjerte går, hvor denne konge indgang får.