Salmer: 312: Almagts Gud, velsignet vær; #7: Gud er her til stede; 298: Var Gud ej med os denne stund; // 489: Skulle jeg dog være bange; 431: Dit minde skal, o Jesus, stå; #5: Hos dig er glæde

Evangelium: Lukas 12,32-48

Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse … og vær som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. 

Frygt styrer os mange gange. Frygt kan sætte os i stå og lamme. Frygt kan fører os ud i ting, vi ellers ikke ville have valgt. Men når frygten afløses af frimodighed og håb, kan vi bruge livet i tjeneste og kærlighed og hjælpsomhed. 

Jesus siger et stærkt ”FRYGT IKKE” til sine disciplene dengang og til os i dag, og det kan virkelig bære os i livet her på jorden frem til Herren kommer igen og giver os evig salighed.

I. 

”Frygt ikke, du lille hjord!”

Jesus har kort forinden talt til os om vores  ængstelighed, bekymringer og frygt for det daglige brød. Tænk ikke på, hvordan I får noget at spise og drikke, og vær ikke ængstelige. For jeres fader ved, at I trænger til alt dette. (Luk 12,29-30).

Nu taler han til os, fordi der er noget andet, der kan gøre os bange. At vi kun er en lille flok. Han siger: ”Frygt ikke du lille hjord!”  

Discipel-flokken var en lille gruppe i sammenligning med den jødiske nation. Efter Jesu himmelfart opstod der forfølgelse, og de blev spredt. En lille flok her, og en lille flok der. Vi er også en lille flok her, en flok, som holder fast ved Bibelen, ved dåben og nadveren og tror, at Jesus kommer hvor to eller tre er forsamlet i hans navn. Men vi kan være bange for, om ligegyldigheden overmander os og får os til at slutte os til den større flok, til flertallet. 

Jesus taler til os om det, når han kalder sin kirke for ”du lille hjord”. Han viser os, at det afgørende for os er ikke, om vi er mange eller få, men om vi er med i den hjord, hvor Jesus er hyrden. To ællinger er ikke dårligere stillet end en flok ællinger på 100, hvis de to har en andemor, som passer på dem. Og tre får hos hyrden har det bedre, end 100 får uden en hyrde. ”Frygt ikke du lille hjord! Jesus er din hyrde!” 

”For jeres Far har besluttet at give jer riget”

Sådan omslutter han os med håb og fremtid og giver os nye kræfter.

Han siger ”Give jer Riget”. Frelsen og evig salighed er Guds gave. Ufortjent. Af nåde. Det var gaven til en røver på korset, da han bad: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” Han havde netop ikke bestået livets vigtige prøver, men var dumpet og skyldig til straf og død. Han fik Guds rige som gave. Hans fader havde besluttet at give ham riget. Jesus sagde jo: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis.” 

Og hvor Jesus taler om verdensdommen, når alle folkeslag samles foran han og regnskabet gøres op, siger han: ”Kom hid til mig, I min faders velsignede og arv det rige, som har været beredt for jer fra før verden blev grundlagt!” (Matt 25).

Eller tænk på evangeliet ved enhver dåb: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Han tog dig tæt ind til sig i dåben. Han forenede dig med Jesus, din Frelser. Du blev et lille lam i fåreflokken. Og hans hyrderøst har også beskyttet dig denne uge og bevaret dig i troen på hos ham. Han sørger for dig i sygdom, i ensomhed, i din uddannelse, i din familie, i dit ægteskab, på dit arbejde, i din menighed, i din sjæl. Han sørger for dig i døden og når Jesus kommer igen og dømmer levende og døde. Derfor er vi ikke på flugt, men er hos Faderen, i hans hænder, og hos Jesus, den gode hyrde.

II. 

Giv almisse!

Nu, hvor han giver os hvile i, at det er vor Faders beslutning at frelse os hver eneste dag og også på dødens dag, fortæller Jesus os, at han også har besluttet noget stort og godt for vores liv her og nu. 

v33 Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. v34 For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.

Sælg noget for at have penge, du kan give! Det er beskeden. Det er meget direkte. Gør det! Tag Gud på ordet, når han siger, at han elsker en glad giver. Giv noget til dem, som er forfulgte for evangeliet. Giv dem din forbøn. Sælg ud af noget for at give en gave til et kristent børnehjem i Moreira. Giv noget tid, bed, og giv almisse! Vær gæstfrie, tag imod en fremmed og indbyd en nabo til kirke. Vi mister ikke, når vi lever for andres skyld. Tværtimod. Det er selve livet. 

”Skaf jer punge, der ikke slides op.” Når der er fred og tilgivelse i vores pung, da vil der altid være noget at give af. Frelsen og tilgivelsen bliver aldrig slidt op. Vor Fader fylder vore punge, når han taler til os og giver os håb og mod. 

Jesus sagde til sin mor og sin ven fra korset: ”Se, din mor. Se, din søn!” Så vidste de, hvad de skulle resten af livet. Sådan kalder Gud os til at være tro i familie, ægteskab, venskab, menighed og samfund.

”Vær som mennesker, der venter på deres Herre!”

For at vi ikke mister perspektivet og håbet, nævner Jesus, at livet som hans discipel er et liv, hvor vi venter på ham. 

Jesus fortæller, hvordan det går os, hvis vi mister denne forventning og han forsvinder ud af vores liv:: v45 Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, v46 så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. 

Det svarer til, hvad profeten Esajas også siger: Ve jer, der giver onde love og udsteder uretfærdige forordninger for at afvise de svages sag og berøve mit folks hjælpeløse deres ret, for at udbytte enker og udplyndre faderløse. Hvad vil I gøre på straffens dag, når uvejret kommer fra det fjerne? Hvem vil I flygte til efter hjælp, og hvor vil I efterlade jeres rigdomme? (Es 10).

Hvis vi lever, som om Herren er borte og ikke deltager i vores liv, glemmer vi vort kald og opgave i ægteskab, familie, menighed og samfund. Troen visner og ligegyldigheden tager over, så vi lever højt på andres bekostning i stedet for at tjene andre til Guds ære.

Derfor behøver vi at høre Jesu ord om at han både er nær – og også at han kommer for at dømme levende og døde. Han bliver ved at sige til os: ”Frygt ikke du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.” Det gør os glade i troen. Han siger: v35 I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt v36 og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. v37 Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem.  

Her fortæller Jesus, hvad der sker den dag, vi dør i troen på ham, og når han kommer for at hente sin lille hjord til evig herlighed. Da vil det være, som når en herremand har været til bryllup og vender tilbage til sine tjenere. Og de har ventet på ham, mens han var til bryllup. Og de stod klar, da han kom tilbage. Og da skete det vidunderlige, at han bad dem om at sætte sig til bords, og for at han selv kunne varte dem op og sørge for dem. 

Sådan bliver det, når Jesus kommer til syne anden gang. "For Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne." (Åb 7,17). "Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet." (Åb 21,4). 

Sådan bliver det. For det har vor Fader besluttet. Og vi venter hver dag på Jesus Kristus. Amen.