Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: "Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres." (Matthæus 5,1ff)

Hvorfor kom de hen til ham? Og hvorfor samles vi i kirke? For at høre på Jesus og lære af ham. Mange var forinden blevet døbt i Jordan-floden og havde fået tilgivelse (Matthæus 3). De havde bekendt deres synder. De havde indrømmet – tilstået – og var blevet reddet med Guds tilgivelse. Døberen havde fortalt dem om Messias, som skulle komme. Og de hørte ham sige om Jesus: ”Se, Guds lam, som bærer verdens synd!” Jesus blev deres redningsmand.

Når man bliver døbt til at tilhøre Kristus, er det typisk at man spørger: ”Hvad skal jeg bruge mit liv til? Fortæl mig det!” Den døbte får brug for hjælp til at leve det gode liv som Guds barn. Derfor kom disciplene hen til Jesus. Og han fortalte dem det. Men ikke som andre lærere og profeter gjorde.

Jesus siger som det første: ”Salige er de …” Han begynder ikke med at sige, hvad disciplene skal, men hvad de er.

Det, du er, kommer altid før det, du skal. Hver morgen, når du vågner, er du noget. Når du er døbt og har fået tilgivelsen fra Gud, er du SALIG. Og det betyder: Lykkelig, rig, heldig, ja i den bedst tænkelige situation overhovedet. Din fremtid er sikret. Der bliver sørget for dig. Gud er din SKABER. Jesus er din HERRE og REDNING.