“Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.” Matthæus 25,31ff
1) Fordi Gud velsigner dig med Evangeliet: "Kom, I som er min faders velsignede!"
Når Gud velsigner, siger han noget godt til et menneske. Og hans ord træder i kraft, fordi det er Gud taler sandt og gør alt, hvad han siger. Når Jesus tog de små børn i favn og velsignede dem, var de velsignede. Når du hører velsignelsen, kan du trygt tro på Guds ord og hvile i hans velsignelse. Frelst af nåde. Du stoler på ham på grund af hans gode ord. Du frelses ved velsignelsen og ved den tro, som velsignelsen giver dig på velsignelsen. Altså uden gerninger. Det er den første årsag til vores frelse.
2) Fordi Gud har gjort dig til arving ved tro og dåb: "... og tag det rige i arv ..."
Den anden årsag til frelsen er, at den er en ARV. Kristne arver det rige, som Gud har forberedt til dem. En arv er noget, andre har sparet op. Og vedkommende har skrevet et testamente, som i træder i kraft, når vedkommende dør. Sådan er det med Jesus og Det Nye Testamente. Her står, at Gud vil, at du frelses. Nye Testamente fortæller, at Jesus er din frelser, og at han er død for dig. Sådan er testamentet er trådt i kraft og gælder dig. Ved tro og dåb er du forenet med Jesus. Så er du blevet arving. Du får frelsen, fordi du er arving. Det tror du på. Så frelses du ved troen, som Gud gav dig.
3) Fordi Gud har bestemt det sådan, før du blev til:
"... som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt."
Den tredje årsag til frelsen er, at det er bestemt af Gud før verdens grundlæggelse. Altså før du fik øjne og kunne udføre noget som helst. Du er bestemt til det af din Far i Himlen på grund af Jesus. Derfor er du salig. Det er årsagsgrunden til, at du bliver frelst.
Så er der kun en ting at tilføje: nemlig: "TAK, kære Gud og Frelser, amen."