Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke. (Lukas 7,11-12)

En mor havde mistet sin eneste søn. Og hun var enke. Alle indbyggere i den lille by var i sorg. De var på vej ud af byen til kirkegården med den døde dreng. Fremtiden lå i ruiner.

Men i byporten mødte enken Jesus og hans disciple. Og Jesus kaldte hendes døde dreng tilbage til livet og gav ham til hans mor.  Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: "En stor profet er fremstet iblandt os, og Gud har besøgt sit folk" (v16)

Frelseren har besøgt os og er hos os. Guds søn blev menneske. Kom til os. Kom ind i dødens verden.

I den lille by Nain i Galilæa fik en hel by tro på Jesus Kristus som Guds Søn. Og senere døde de. Alle døde. Men de døde i troen på Jesus og med håb om opstandelsen på den yderste dag.

Begivenheden i Nain var et forvarsel. Som Jesus besøgte Nain dengang, sådan besøger han os i Evangeliet og i dåben og nadveren. Han er  "solopgangen fra det høje, som har besøgt os. (Luk 1,78)." Han besøger os i den kristne menighed og rører os i den hellige dåb. Her lover han os omsorg alle dage og frelse i evighed. Og han træder os nær i nadveren med sit livgivende legeme og blod.

Bærerne stod stille, og han sagde: «Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!» Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. (v14-15).

Vi bliver også stille, når han træder os nær. Han taler til os i gode og i onde dage. Og da kan vi sige med indbyggerne i Nain:  «En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.» (v16)