For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Salme 167: Hil dig, frelser og forsoner!
EVANGELIET:
Læsning fra alle fire evangelister
16. Undervejs
Da tog statholderens soldater Jesus, tog purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham; han bar selv korset. På vejen derud traf de en mand, som kom forbi, Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus; han kom ude fra marken, og ham tvang de til at bære hans kors; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig mod dem og sagde: ”Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?” Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham.
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 1 - 3
17. Korsfæstelsen
De førte ham ud til det sted, som på hebraisk hedder Golgata - det betyder hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og de korsfæstede ham og sammen med ham to andre, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side, med Jesus i midten. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Men Jesus sagde: » Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«
Pilatus havde lavet en indskrift med anklagen imod ham og sat den på korset. Den lød: »]esus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: »Skriv ikke: 'jødernes konge“, men: ”Han sagde: Jeg er jødernes konge“.« Pilatus svarede: »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.«
Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, en del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den. «For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: »De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning.«
Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Det gjorde soldaterne altså. Og folket stod og så på.
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 4 - 6
18.: Jesu mor
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 7 – 8
19. Spotten
Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Kristus, Israels konge, den udvalgte, lad ham nu frelse sig selv og stige ned fra korset, så vi kan se det; så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn. «. Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.«
20. De to røvere på korset
Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige. «Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 9 - 10
21. Jesu død
Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Eli! lemá sabaktáni? - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 11 - 12
Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Hør, han kalder på Elias.« Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en isopstængel og stak den op til hans mund og gav ham noget at drikke, idet han sagde med de andre: »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.«
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 13 - 14
Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.«
Salme 166: Gak under Jesu kors at stå, vers 15 - 16
Og Jesus råbte atter med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, bøjede han hovedet og opgav ånden.
Salme 174: O du Guds Lam uskyldig
22. Tegnene
Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Men da officeren, som stod lige over for ham, og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så, at han udåndede sådan, og så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og priste Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig og Guds søn.« Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand; blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome, Zebedæussønnernes mor; de havde fulgt ham og sørget for ham, da han var i Galilæa. Og der stod mange andre kvinder, som var draget op til Jerusalem sammen med ham.
Salme 461: Hvo vil mig anklage