Jeg efterlader jer ikke faderløse

Kbh og Aarh. 24.-25.5.2026. LGJ. 
Pinsedag: Jer 31,31-34. ApG 2,1-11. Joh 14,15-21. 
2. pinsedag: Ez 11,19-20. Ap.G 2,42-47. Joh 6,44-51.
Salmer: 246v1-4, #2, 258, 178, // 252, 431, 246v5 

Johannes 14,15-21
15 Elsker I mig, så vil I holde mine bud; 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. 19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. 20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. 21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.» 

Kristne har i siden den første kristne pinsefest lyttet til det, Jesus sagde til disciplene den sidste aften, de var sammen. Og særligt Johannes-evangeliet kapitel 14. Her lovede Jesus sine disciple, Helligånden, Talsmanden og Sandhedens Ånd skulle være hos dem til evig tid. Og han var med dem. Og han er det stadig. Og vil være hos os til evig tid. Han trøster sin kirke ved at give os Evangeliet om Jesus. Det er sådan han bevarer han sin kristne kirke og os i den.

I den kristne kirke har man på pinsedag særligt lyttet til Johannes 14,15-31. Her fandt kristne før os trøst og hjælp. Vi lytter også på pinsedagen til Jesu ord i Johannes-evangeliet 14. Jesus lover os Sandhedens Ånd, som taler til os og fortæller os, at vi ikke er faderløse. 

1.

Jesus taler først om disciplenes kærlighed til ham: ”Elsker I mig, så vil I holde mine bud.” (vers 15)

Hvad er det for en kærlighed, de apostlene har? 

• Det er ikke en kærlighed, hvor de dør for at redde ham. For de flygtede, da soldater tog Jesus til fange Getsemane. Og Simon Peter fornægtede ham samme nat.
• Det er heller ikke en kærlighed, hvor de ofrer sig for ham. Det var jo Jesus, der ofrede sig for dem som Guds lam, der bar verdens synd. 
• Det er heller ikke en kærlighed, hvor de kan sige om sige ”Det er fuldbragt” om det, de har gjort her i livet. Kun Jesus har gjort alt godt. Kun han kan sige ”Det er fuldbragt!” 
• Det er heller ikke en kærlighed, som viser sig ved, at de elsker hinanden. For netop den aften, hvor Jesus fortalte dem om sin død, kom de i strid om, hvem af dem, der var den største. De svigtede kærligheden. 

Men hvad er det da for en kærlighed, de har til Jesus? 

Jesus forklarer, at den viser sig ved, at de ”holder hans bud”. Og her er det vigtigt at vide, hvad ordet ”holder” betyder, og hvordan det bruges andre steder i Bibelen. Det bruges fx i Johannes-evangeliet kapitel to om brylluppet i Kana. Johannes fortæller, at brudgommen havde ”gemt” den gode vin til sidst. At ”holde” er at gemme og bevare noget. Og i Apostlenes Gerninger kap. 12, fortælles, at Peter var fængslet. Og her står, at fængsels-betjentene ”holdt vagt”, for at Peter ikke skulle flygte. ”At holde” Jesu bud betyder derfor at ”holde fast ved”, ”bevare” og ”klynge sig til” det, Jesus har sagt, til hans budskab, hans bud og alle hans ord. 

Disciplene viste deres kærlighed til Jesus ved at holde fast ved det, han havde fortalt dem og vist dem og gjort for dem. De klyngede sig især til det, han fortalte dem denne sidste aften før sin død. Sådan elskede de ham. Og det er den kærlighed, vi må elske Jesus med. 

Evangelisten Johannes skriver som indledning til påskemåltidet: Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. (Joh 13,1). Den aften havde Jesus vasket deres fødder, og han havde sagt, at det var nødvendigt, for at de kunne være sammen med ham. Samme aften havde han i påskemåltidet indstiftet den nye pagt med brød og vin og sagt: ”Det er mit legeme og det er mit blod, som gives og udgydes for jer til syndernes forladelse”. Det holdt disciplene fast ved. Og er kristne overalt i verden denne pinse. Det er sådan, vi elsker Jesus.  Jesus gentager det lige efter vores tekst i vers 23: ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.” Kærlighed til Gud er at klynge sig til og tro på, at han elsker os. 

2. 

Mens vi holder fast ved Jesu bud og ord, sker der ufatteligt store ting. Jesus siger: ”Elsker I mig, så vil I holde mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden Talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens Ånd” (v15-18). 

Disse tre store ting sker, når vi holder fast ved Jesu ord. 

• Jesus beder for os. Han beder til sin far. Det betyder for os, at Jesus beder for os lige nu, mens vi er i kirke og hører hans ord. Og han beder for dig, når I ved køkkenbordet holder andagt morgen og på dit værelse om aftnen. 
• Det andet, som sker, når vi samme med andre kristne holder fast ved Jesu ord, er, at Faderen hører sin Søns bøn og sender en anden Talsmand, Helligånden, som skriver evangeliet ind i vore hjerter. 
• Og det tredje er, at Talsmanden, Helligånden vil være hos alle kristne til evig tid, også med os personligt i denne menighed. Jesus kalder ham ”Sandhedens Ånd”, fordi han fortæller os sandheden om os og om Jesus. Og det gode er, at han bliver ved og ved, så vi kan beholde troen. 

Sandheden om os er, at vi ikke i os selv har den kærlighed, som vi skylder Gud og hinanden. Vi er ikke bedre end de disciple, som svigtede Jesus natten før han døde. De vidste, at de skulle elske Gud og hinanden, men gjorde de det? Og gør vi det? Vi gør nok vort bedste, ligesom disciplene gjorde deres bedste. Men samtidig svigter vi ofte. – Vi mærker, at vi er syndere, som har brug for Jesus, fordi  Sandhedens Ånd arbejder med os og viser os sandheden om os.

Men det vigtigste er, at Sandhedens Ånd bliver ved med at fortælle os sandheden om Jesus, at Jesus bar vore synder på korset, døde i vort sted og opstod fra graven. Jesus lover os, at Talsmanden vil fortælle os om Jesus. ”Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.” (Joh 16,14). Og Jesus lover, at Sandhedens Ånd vil være hos os til evig tid. Det betyder, at han vil blive ved med at gøre Jesu offer-kærlighed levende for os, så vi holder fast ved Evangeliet hver eneste dag. Sådan giver han os fred med Gud og fred med hinanden. 

3. 

Sådan giver Jesus os denne pinse al den trøst og hjælp, vi behøver. Han siger: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer” (vers 18). Han ved, at disciplene føler sig som faderløse børn, nu da Jesus har fortalt dem, at han må forlade dem og dø. Men de bliver ikke faderløse. For han går han til Faderen for at forberede en plads til dem i herlig-heden. Og han kommer om kort tid tilbage til dem. 

Også vi kan føles os faderløse og forladt af Gud. Vi møder også denne erfaring i mange bønner i Salmernes Bog. Fx Sl 10: Hvorfor står du så langt borte, Herre? Hvorfor skjuler du dig i trange tider? Da må vi klynge os til og holde fast ved, at Jesus sagde: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse. Jeg kommer til jer.” 

Jesus siger jo, at erfaringen med at være ladt alene kun varer en kort tid. Smerten og lidelsen er kort, selv om den føles uendelig. Jesus lader os en kort tid mærke, at vi behøver ham som vor frelser. Og han kommer os til hjælp. Han siger ”Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer” (v19-20). ”Den dag” var påskedag, hvor Jesus kom tilbage til disciplene, mens de sad bag låste døre af frygt for jøderne. Jesus kom til dem i deres største frygt og viste dem sine gennemborede hænder og sin side, hvor soldatens spyd havde ramt ham. Og han sagde: ”Fred være med jer!” Da blev de glade. Og han gentog det: ”Fred være med jer!” Derpå åndede han på dem og sagde: ”Modtag Helligånden.” Og han gav dem som opgave at give syndernes forladelse videre til andre. (Det står i Johannes-evangeliet 20,19-23). - Sådan fik disciplene Talsmanden, Sandhedens Ånd. 

På samme måde fik mange i Jerusalem troen og Helligåndens gave pinsedag. Peter prædikede om Jesu død og opstandelse. Det gik op for mange, at de havde korsfæstet Kristus. Det stak dem i hjertet. Og de spurgte apostlene: ”Hvad skal vi gøre, brødre?” Og apostlen svarede: «Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders for-ladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.» (ApG 2,37-39). 

Dette løfte gælder også os og vore børn. Derfor er vi ikke faderløse. Talsmanden, Helligånden er hos os og gør Jesu ord levende hos os lige nu. Helligånden skriver Jesu ord ind i dit bange hjerte. Jesus siger jo: Talsmanden skal blive hos jer og være i jer. Og Jesus lover os: ”Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.” Den dag er i dag. 

Vi er ikke faderløse. Derfor kan vi frimodigt bede: ”Fader vor, du som er i Himlene. Helliget blive dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere. Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. … Og tænk, at vi kan afslutte bønnen i tillid til, at riget, magten, og æren er hans i evighed.  

Vi er ikke faderløse, for vi er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og tilhører ham. Amen.