Tryghed er at lytte til Guds Søn, som beder for os

5. søndag e. påske, 10.5.2026, LGJ 
Aarh: 199, #1, 552v1-4, 552v5-6 // 33, 431, 49
Kbh: 199, #1, 552v1-4, 552v5-6 // 33, 431, 704

Johannes 17,1-11: 
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.

1.

Sådan talte Jesus … Før han bad for dem, talte han til dem. Sådan er det med bøn. Vi må høre på den, vi vil bede om noget. Før bønnen må vi lytte, så vi får tro og tillid. Det er hjælpen til os, når du ikke kan bede. Kan du ikke bede og er din bøn udtørret, da kan du lytte til Gud, høre Guds ord, lytte til Jesus.

Han har fortalt os, at det også var sådan med ham som menneske. Han fik alt, hvad han sagde, fra sin far. Også bønnen. Jeg kan intet gøre af mig selv; … for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. (Joh 5:30). Og: «Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. (Joh 8:28).  Og: For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.  50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.» (Joh 12:49-50). 

Hvis Jesus havde det sådan, hvor meget mere må det da også gælde os. Vi må lytte, før vi beder. Og mens vi lytter, får vi uendeligt meget at takke for – og tillid til Gud, så vi kan bede. Bønnen er Guds gave til os. 

Hvad får et barn til at bede og tillidsfuldt betro sig til mor og far? Ved at de taler med barnet, omfavner det, sørger for det. Da ved barnet, at det kan regne med mor og far. Sådan med Gud og os. Og så afhænger fremtiden ikke engang af barnets bøn, men af forældrene. Sådan som evangeliet viser os det i dag. 

2.

Jesus nævner i sin bøn, at hans far har givet ham magt. ”Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.”

Umiddelbart forbinder vi ”magt” med personlig styrke, som giver os personlige fordele. Men Jesus taler om en anderledes magt. Magt over det syge menneske, det skyldige menneske, det døende menneske. Magt over det menneske der har vendt ryggen til Gud, gudløs, selvretfærdig. Magt over den, som har svigtet kærligheden og trofastheden. Magt i dit liv. I alle menneskers liv. Magt i en verden, der misbruger magt til egen fordel. Så anderledes.

Jesus siger, at nu var tiden kommet, hvor han skulle tage magten. I de timer, der nu er kommet. Ved hjælp af det, han vil gøre for verden. Og det blev allerede annonceret ved begyndelsen af hans tjeneste. Johannes Døberen sagde: Se Guds Lam, som tager verdens synd væk (Joh 1,29). Og Jesus sagde selv: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Joh 12:24). Han skulle lægges i jorden og dø for at bære frugt, så vi kan leve. 

Jesus bærer som Guds lam verdens synder og får han magt over verdens ondskab og synd. Han tager magten i dit liv ved at tilgive dig, som var troløs, opvække dig, som er døende og snart skal i graven, og ved at vende dit hjerte til Gud så du stoler på ham. Den magt, han har fået af Gud Fader er kærlighedens magt, hvor Jesus ofrer sig for os og frelser os.

3.

Og det taler han nu om til sin far, mens disciple dengang og vi i dag lytter med: Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. 

Vi hører om en dobbelt virkelighed, som er vores i troen på JESUS KRISTUS: 

Det første er, at at Jesus har fuldført den gerning, han havde fået givet at gøre. Intet af det, vi mennesker gør, er fuldført. Det er halvt, kvart eller en hundrededel. Men Jesus har fuldført det, vi mennesker skulle. Han har elsket til døden. Han er trofast. Han har den kærlighed, som sætter sit liv til for sine venner. Ja, han elsker sine fjender og beder for dem. Han har fuldført det. Han er din frelser. Det andet er, at han havde herlighed hos sin Fader, for verden blev til. I evigheden var Faderen og Sønnen ét i Helligåndens fællesskab. Én sand Gud i evighed. Og det er ham, som nu er blevet menneske og vil frelse os fra vor skyld, fra døden og dommen.  

4.

Og nu fortæller Jesus sin Far, hvad der er sket med os, som lytter og har fået tillid til Gud. ”Jeg har åbenbaret Faderens navn for de mennesker, du gav mig fra verden.” 

Et barns største gave er at have forældre, som sørger for barnet. Bedre kan det ikke blive. Og for mig menneske er det største, at Skaberen, den Almægtige, min far, som sørger for mig i alle ting. Hvordan går det til? Hvordan sker det med os? Jesus fortæller det til sin far, og vi lytter med. 

Her er tre ting: Hvad vi var, hvad Faderen gjorde med os, og hvad vi holder fast ved. 

1) Hvad var vi, før vi fik troen? Jesus siger til sin far: "De var dine." De var Guds. Det er udvælgelsen fra evighed af. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus (Ef 1:4-5). Forudbestemt til at være børn hos ham ved Jesus Kristus. 

2) Og hvad gjorde Faderen? Han gav dem til Jesus. ”De var dine, og du gav dem til mig”. De gjorde det ikke selv, Faderen gjorde det. Som Jesus havde sagt samme aften: ”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer.” (Joh 15,16). Når et menneske får troen og bliver kristen, er det Gud Fader, de river os ud af mørkets magt og sætter os over i sin kære Søns rige. 

3) Og det tredje er, hvad disse disciple gør, nu hvor Faderen har givet dem til Sønnen, så de tror på ham: ”Og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.” Af alt det, du gør er dette det vigtigste: at holde fast ved Guds ord, høre det, klynge dig til det. For her åbenbarer Gud det hele for os og bevarer os i troen. Her får vi livets mening. Her kalder Gud os til at elske hinanden. Her afsløres vore synder, så vi råber om hjælp. Guds ord fortæller os om Jesus, der bar vore synder. Og Ordet fortæller os, at vi ikke fik troen på grund af noget hos os selv, men fordi Gud valgte os af nåde i kærlighed og fødte os som sine børn og gav os til Jesus. Derfor er vi kristne. Det giver en hvile hos ham. 

Og ja, der rejser sig mange spørgsmål: kunne vi ikke selv hjælpe til? Er det rimeligt, at Gud har udvalgt os? Hvad med dem, som ikke kommer til tro? … Jesus svarer på disse tunge spørgsmål andre steder i Skriften. Men lige nu, her hvor disciplene er i sorg og er hårdt ramt, da siger Jesus disse aller største ting til dem. Ikke for at de skal diskutere med hinanden eller med ham, men for at de skal finde ro og tryghed midt i lidelsen, sorgen, skylden og døden. - Evangeliet er til trøst for den skyldige, og den, som ikke kan noget selv. Gud gør det hele. Men det samme evangelium er en dårskab, er tåbeligt og ulogisk og urimeligt for den som mener, at han kan klare det selv med sin egen fromhed og fornuft. – 

5.

Jeg beder for dem; … Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi er ét. Evangeliet i dag slutter ikke med, at vi nu skal bede, men lader os lytte til at Jesus, Guds Søn fra evighed til evighed, beder for os. Det er ikke din bøn, der skal bevare dig i troen. Det er Jesu forbøn, som bevarer dig i troen. Han beder om, at vi må holde fast ved Ordet. Og så er det Faderens navn, der holder os fast. ”Hold dem fast ved dit navn.”  Når vi hører, at Gud er vor kære Far, som gav os Jesus som vor frelser, da holder dette evangelium os fast. Amen.