Kære alle
Jeg takker endnu en gang for jeres bønner og for det fællesskab, vi har i vores Herre Jesus Kristus.
Endnu en uge er gået, og der er sket meget.
En ting jeg gerne vil fremhæve er hvor venligt stemt folk er, også over for fremmede og internationale studerende. I går havde vi en international barbecue, hvor alle os der ikke er fra USA, mødtes for at spise sammen og have fællesskab. Vi var repræsentanter fra alle kontinenter undtagen Antarktis, ingen pingviner kunne desværre dukke op ;)
Billedet I ser er fra vores kirkefrokost, hvor jeg lærte lidt mere om, hvem disse helt almindelige kirkegængere er.
Jesus siger til os alle, at han er med os alle dage indtil verdens ende.
Endnu en gang tak.
Stefan