Kære alle,
Først og fremmest glæder det mig meget at høre fra jer, det kan ikke siges nok. Nu er der kun fem uger tilbage, inden jeg vender snuden hjemad. Der sker jo meget i denne tid, og det er dejligt.
I dette kvartal har jeg et fag om Lukasevangeliet og Markusevangeliet. I den forbindelse skulle jeg skrive en opgave om kapitel 15, herunder det fortabte får, den tabte mønt og den fortabte søn. Mit hovedfokus var glæde.
For Lukas begynder det hele med glæde. Johannes Døberen skulle være en glæde, men Jesus er en endnu større glæde. Gennem Lukasevangeliet spreder glæden sig, og ordet “glæde” forekommer mange gange i disse linjer. Det er nært forbundet med fællesskab med Gud, måltidsfællesskab med Gud, og det er et vigtigt tema, som vi måske nemt kan overse i vores del af verden, at vi faktisk har fællesskab med Gud.
Hyrden og enken, som leder efter det fortabte og holder en stor fest, når de finder det igen, viser dette tydeligt. På samme måde glæder Gud sig over én, som omvender sig, og det er en endnu større fest, en fest som vi også skal deltage i.
Det gav mig i hvert fald lidt mere glæde. Hvor er det godt, at vi kan få lov til at dykke ned i Bibelen. Disse små nyhedsmails giver også tid til at reflektere over, hvad det egentlig er, jeg går og laver på uge til uge basis.
I Kristus
Stefan