Kære alle
Jeg takker Gud for alle hans gode gaver. Turen til Fort Wayne blev dog noget mere dramatisk end forventet. Mit sidste fly skulle være landet klokken 00.01 den 1. december, men blev aflyst på grund af vejret. Det betød, at jeg først kunne komme frem til Fort Wayne klokken 11 den 2. december.
Pludselig stod jeg uden bagage, uden hjælp fra flyselskabet, uden et sted at sove og uden søvn i over et døgn. Det var en presset situation. Men Gud sørgede for mig. Jeg havde tidligere mødt en præst, Pastor Witt, fra Chicago på en rejse til Prag ved Corpus Christi. Jeg havde skrevet til ham, før flyet blev aflyst, men det viste sig, at jeg kunne bo hos ham og hans familie, indtil jeg kunne komme videre.
Han tog sig af mig, gav mig en seng, kaffe og lod mig se hans kirke. Her fik jeg lov at opleve konkret, hvad Jesus siger: det vi gør mod en af hans mindste brødre, gør vi mod ham. Det var stort at blive taget så varmt imod, og jeg er dybt taknemmelig og rørt.
Det, der begyndte som min første flyskræk historie, endte med at blive en stor velsignelse.
I Kristus
Stefan