Kære alle,
Nu er ugen ved at være overstået, og jeg har lyst til at dele lidt om oplevelsen af at prædike for første gang på engelsk.
Jeg har jo officielt fået mit “kørekort” herovre, i den forstand, at jeg er blevet undervist i, hvordan man prædiker, og nu får jeg også lov til at prøve at “køre ude på landevejen”, det vil sige i min menighed.
Selve processen var lidt ligesom hos os. Prædikenen blev skrevet og sendt til præsten, som gav feedback, hvorefter jeg skulle rette den til. Derefter skulle jeg øve mig i fremførelsen. Her fik jeg lov til at gøre brug af et koncept, der minder om Toastmasters, hvor vi øver os i at tale. Denne gang var det mig, der skulle prædike, og jeg fik respons fra en professor både på udførelse og indhold. Det gjorde mig opmærksom på flere ting i min fremførelse.
Jeg fik også lov til at øve mig igen, og da det blev onsdag, havde jeg mulighed for at prædike for kirkens skole, som man også kan se. Her var jeg faktisk ikke så nervøs og mere afslappet. Men om aftenen skulle jeg prøve igen, og der sad 11 af mine professorer. Der kunne jeg mærke, at nerverne kom lidt mere frem.
Det er en stor ting at få lov til at prædike Guds ord, især på et fremmed sprog. Men oplevelsen var god, og nu er linjen ligesom lagt.
I næste uge er det påske, og der er forskellige opgaver, jeg skal i gang med.
Endnu en gang tak for jeres forbøn og for jeres hilsner. Jeg håber også, at alt er godt hos jer.
I Kristus
Stefan