Aske på askeonsdag

Artikelserie

Kære alle

Denne uge har stået på lidt af hvert. Vejret har været meget skiftende. I to dage havde vi 21 grader, hvilket gjorde, at al sneen forsvandt, men nu er det igen blevet koldt, og der kommer måske sne igen.

Leif og Tobias tog afsted herfra onsdag. Samme dag blev vi også markeret med korsets tegn af aske som en del af askeonsdag. Det er en påmindelse om, at af jord er vi kommet, og til jord skal vi blive, men også om at Jesus har taget straffen på sig, så vi igen skal opstå med ham.

Den kommende uge står på eksamener. Jeg skal fremføre en prædiken på engelsk for første gang, og derudover har jeg en mundtlig eksamen i kirkehistorie samt skriftlige eksamener i Det Gamle Testamente og bekendelse.

Blot for at sige, at jeg glæder mig til at se jer igen lige om lidt, når ugen er ovre. Det glæder mig meget at få jeres mails, og tak fordi I læser med. Jeres forbøn betyder meget.

I Kristus

Stefan