25. søndag efter Trinitatis (1. tekstrække)

Dag i kirkeåret
25. søndag efter Trinitatis, 22. november 2026
Tekstrække
1. tekstrække
Indgangsvers: Jeremias 29,11 og Salme 85,2
Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 51,12-16
Epistel: 1 Thessalonikerbrev 4,13-18
Evangelium: Matthæusevangeliet 24,15-28

Dansk

Bibelsk indgangsvers: Jeremias 29,11 og Salme 85,2

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren,
planer om lykke, ikke om ulykke,
om at give jer en fremtid og et håb. (Jer 29,11)
Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne. (Sl 85,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed. Amen

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du ved dit ord har befriet os fra at leve i hedensk mørke og ført os til nådens lys, vi beder dig: Bevar os nådigt i dit lys og vogt os mod at fare vild og mod al vranglære. Giv os din nåde, så vi ikke bliver utaknemmelige og heller ikke foragter eller angriber dit ord, men tager det til os og retter os efter det og tillidsfuldt venter din Søns komme med frimodighed og blive evindelig salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 51,12-16

Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset?
Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig, som spændte himlen ud og grundlagde jorden.
Hvordan kan du dagen lang frygte for undertrykkerens rasen?
Når han vil til at ødelægge, hvad bliver der da af undertrykkerens rasen?
Snart bliver den lænkede løst, han skal ikke dø og gå i graven, han skal ikke mangle brød.
Jeg er Herren din Gud, som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn.
Jeg lægger mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd; jeg spænder himlen ud og grundlægger jorden
og siger til Zion: Du er mit folk.

Epistel: 1 Thessalonikerbrev 4,13-18

Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.

Evangelium: Matthæusevangeliet 24,15-28

Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! - da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.

Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.