Tilbage til "Om kirken"

Den Evangelisk-Lutherske Frikirkes hjemmeside:
Dette er 2014-versionen: www.vivit.dk/2014.htm,
hvorfra sider redigeres til 2015-versionen frem til udgangen af 2015.

LINK til 2015-VERSION af www.vivit.dk

Den evangelisk-lutherske Frikirkes forfatning 1878, 1967, 2013

Kirkeforfatning 1967

Kirkeforfatning for Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark.
Revideret i 1967.

Oversigt

§ 1 Kirkesamfundets navn
§ 2 Trosbekendelse
§ 3 Præstevalg
§ 4 Præstens pligter mod menigheden
§ 5 Menighedens pligter mod præsten
§ 6 Betingelser for optagelse i menigheden
§ 7 Medlemmernes pligter mod menigheden
§ 8 Menighedens bestyrelse
§ 9 Menighedsmøder
§ 10 Skriftemål
§ 11 Menighedens ejendele
§ 12 Kirketugt
§ 13 Samfundsmøde og hovedbestyrelse
§ 14 Gudstjenestens form og ritualer
§ 15 Undervisning og konfirmation
§ 16 Forfatningsændringer

1 Kirkesamfundets navn

Kirkesamfundets navn er "Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark".

2 Trosbekendelse

Kirkesamfundet bekender sig til:

1. Bibelens gamle og ny Testamentes kanoniske bøger, samt til den kristne kirkes bekendelsesskrifter, som er i overensstemmelse med Bibelen:
a. Den apostolske Trosbekendelse
b. Den nikæiske Trosbekendelse
c. Den athanasianske Trosbekendelse

2. Den evangelisk-lutherske kirkes særlige bekendelsesskrifter:
a: Den augsburgske Bekendelse
b. Luthers lille Katekismus.

3 Præstevalg

I dette kirkesamfunds menigheder kan kun den forvalte det hellige præsteembede,
- som ved ordentligt studium har erhvervet sig en grundig erkendelse af Guds ord;
- som anerkender og antager den i § 2 anførte trosbekendelse, og hvis rettroenhed og dygtighed til at lære er menigheden bekendt;
- som fører et kristent liv, som det sømmer sig en Guds ords tjener;
- som af menigheden under Helligåndens vejledning er kaldet til embedet, og som på ordentlig måde er viet af en ordineret ordets tjener i Kristi kirke.

Kvindelige præster kan ikke få adgang til præsteembedet i henhold til 1.Kor.14, 34 og 1.Tim.2,12.

4 Præstens pligter mod menigheden

Vi forlanger af vor præst,
- at han forvalter sit hellige embede i overensstemmelse med Den hellige Skrift og de lutherske bekendelsesskrifter;
- at han offentligt og privat lærer, straffer, formaner og opmuntrer menigheden ved ordet og sakramenterne, og således fremmer det åndelige liv.

5 Menighedens pligter mod præsten

Vi forpligter os til i overensstemmelse med Guds ord at sørge for præstens timelige underhold, så han kan vie sit hellige embede al sin tid.
I tilfælde af, at præsten enten fraviger kirkesamfundets bekendelse, eller ikke lever, som det sømmer sig en Guds ords tjener, og trods formaning fastholder falsk lære, forargeligt liv eller ikke er pligtopfyldende i sin embedsførelse, kan menigheden afskedige ham. Hertil kræves 2/3 af menighedens stemmer.
Er præsten derimod tro i sin gerning, lover menigheden ham kærlighed og lydighed, hvad embedet angår, så længe han holder fast ved Guds ord og ved vidnesbyrdet i henhold til § 2 og indrømmer ham i øvrigt alle de rettigheder, som Guds ord indrømmer ordets tjenere.

6 Betingelser for optagelse i menigheden

For at blive optaget skal den pågældende
1. skriftligt eller mundtligt henvende sig til menighedens præst
2. forevise dåbsattest,
3. have så megen kristendomskundskab, som der kræves af en konfirmand, eller i modsat tilfælde før optagelse undervises i den kristne lære,
4. vedkende sig kirkesamfundets i § 2 anførte trosbekendelse, føre et kristent liv, som det sømmer sig en troende kristen og forpligte sig til at leve i overensstemmelse med denne forfatning.

Når disse punkter er opfyldt tilfredsstillende, orienterer præsten menigheden om optagelsen ved næste menighedsmøde.

7 Medlemmernes pligter mod menigheden

Det nødvendige til præstens underhold, samt kirke og skole, udredes af medlemmerne ved frivillige bidrag. Ethvert medlem forpligter sig til efter Guds ord og befaling, jvf. 2.Kor.9,7-8, at yde et bidrag i forhold til sine indtægter og sin formue. I modsat tilfælde kan bestyrelsen i stilhed påminde sådanne om deres pligt.
Menigheden vælger en kasserer, som indkasserer medlemmernes bidrag og fører nøjagtigt regnskab, som fremlægges ved menighedsmøderne.
Ethvert medlem må betragte det som sin pligt efter evne at arbejde for, at den evangelisk-lutherske bekendelse bevares ren og uforfalsket i lære og liv i menigheden, at bevise sin højagtelse for Guds hellige nådemidler ved flittigt at bruge dem og med glæde at deltage i menighedens byrder.
De, som Gud har velsignet med børn, skal sørge for børnenes kristne undervisning og deltagelse i den offentlige gudstjeneste.
Ethvert medlem skal søge at undgå forargelser i og uden for menigheden og søge at fremme ikke alene sin menigheds, men hele Kristi kirkes gavn efter yderste evne, jvf. Luk.19,12-26.

8 Menighedens bestyrelse

Den lokale menighed er inden for denne forfatnings rammer selvstyrende og selvbestemmende og vælger et i forhold til sin størrelse passende antal stemmeberettigede medlemmer, der sammen med præsten udgør menighedens bestyrelse.
- Der holdes hvert år valg til bestyrelsen, hvis medlemmer vælges for en treårig periode og går af efter tur. Dog er præsten fast medlem.
- Det er bestyrelsens pligt at sørge for, at alt i menigheden går kristeligt og ordentligt til.
- Bestyrelsen holder regelmæssigt møder og forbereder menighedsmøderne.

9 Menighedsmøder

Der afholdes regelmæssigt menighedsmøder, på hvilke menighedens indre og ydre anliggender forhandles og afgøres. Disse møder bekendtgøres af præsten ved en gudstjeneste eller ved det sidst afholdte menighedsmøde. Ekstraordinære menighedsmøder kan indvarsles af præsten eller et flertal af bestyrelsen. Møderne ledes af præsten, eller hvis denne er forhindret, af et bestyrelsesmedlem efter en vedtaget dagsorden. Ret til at tale og stemme ved disse møder har kun menighedsmedlemmer, som er fyldt 18 år. I særlige tilfælde kan ikke-medlemmer få lov til at overvære et menighedsmøde og tale ved dette.
- De, som ikke møder, kan ikke udøve deres stemmeret. Lærespørgsmål kan ikke afgøres ved afstemning, men alene efter Guds ord og vor kirkes bekendelsesskrifter.
- To tredjedeles stemmeflertal af de mødte stemmer kræves:
a. ved valg af præst og skolelærer
b. ved nægtelse af eller tilladelse til tale og stemmeret for menighedsmedlemmer.
- Andre sager afgøres med stemmeflertal.

10 Skriftemål

I den Augsburgske Bekendelse, artikel 25, står der: "Skriftemålet er ikke afskaffet hos os; thi det er ikke brugeligt hos os, at Herrens legeme gives til dem, som ikke er prøvede og afløste."
- Enhver, som vil gå til alters, skal først have deltaget i skriftemålet. Overtrædelse heraf vil kunne medføre udelukkelse af menigheden.

11 Menighedens ejendele

Skulle der opstå en splittelse i en menighed på grund af, at nogle frafalder fra den rene og uforfalskede lutherske lære, da skal menighedens faste og rørlige ejendele altid tilhøre den del af menigheden, som forbliver trofast ved kirkesamfundets forfatning.
- Ved et medlems udtræden eller udelukkelse af menigheden taber vedkommende al ret til menighedens og kirkesamfundets ejendele og til deltagelse i kirkens sakramenter.
- Skulle en af kirkesamfundets menigheder opløses, tilfalder vedkommende menigheds faste og rørlige ejendele kirkesamfundet, såfremt den ikke inden tilslutningen til kirkesamfundet er bundet af andre bestemmelser.
- Skulle hele kirkekirkesamfundet opløses, tilfalder kirkens overskud Det danske Bibelselskab.

12 Kirketugt

Menighedsmedlemmer, som lever i åbenbare synder, udelukkes i henhold til Matt.18, hvis de forbliver i synden og ikke vil lade sig formane. Så længe de ikke gør bod, kan de ikke deltage i sakramenterne og menighedsmøderne. Men bekender de deres synd og gør bod, får de dermed alle rettigheder tilbage.

13 Samfundsmøde og hovedbestyrelse

Der holdes et årligt samfundsmøde, ved hvilket hver menighed, så vidt muligt, skal være repræsenteret ved ét eller flere medlemmer. I særlige tilfælde kan kirkesamfundets formand indkalde til ekstraordinære samfundsmøder.
- Samfundsmødets opgave består i at drøfte kirkesamfundets indre og ydre anliggender. Samfundsmødet er vejledende og rådgivende, men kan også træffe beslutninger, som enhver menighed bør overholde for kærlighedens skyld. Ved samfundsmødet har alle tilstedeværende medlemmer over 18 år tale- og stemmeret.
- I øvrigt gælder de samme afstemningsregler som i § 9.
- Samfundets formand og næstformand vælges ved samfundsmødet. Disse udgør tillige med en af hver menighed valgt repræsentant hovedbestyrelsen. Formanden og næstformanden skal være præster. Dog kan under særlige forhold en af repræsentanterne være næstformand.
- Hovedbestyrelsens medlemmer vælges for en treårig periode og går af efter tur.
- Så vidt muligt skal der holdes ét eller flere hovedbestyrelsesmøder årligt, hvor kirkesamfundets forhold drøftes, og forslag udarbejdes til samfundsmødet.
- Kan ordinært eller ekstraordinært samfundsmøde ikke indkaldes med lovligt varsel, kan hovedbestyrelsen træffe gyldige beslutninger på hele kirkesamfundets vegne. Lovligt varsel er for ordinært samfundsmøde 30 dage og for ekstraordinært samfundsmøde 8 dage.

14 Gudstjenestens form og ritualer

Så vidt muligt bør gudstjenestens form og ritualer være ens i alle menighederne. Ændringer skal drøftes på årsmødet, og de trufne beslutninger bør også her for kærlighedens skyld overholdes af menighederne.

15 Undervisning og konfirmation

Det bør være enhver menigheds mål at oprette sin egen skole. Alle børn fra 10 til 14 år skal deltage i religionsundervisning, som gives af præsten eller et dertil valgt menighedsmedlem. De lærebøger, som benyttes, bør omhyggeligt udvælges og være i overensstemmelse med Guds ords rene lære.
Konfirmationen skal ikke knyttes til en bestemt alder, men skal være afhængig af, om børnene kan prøve sig selv i henhold til 1.Kor.11,28.

16 Forfatningsændringer

Af disse paragraffer skal følgende forblive uforandrede: §§ 2 - 3 - 4 - 5 - 7 - 10 - 11 - 12. Dog kan der gøres tilføjelser til nævnte paragraffer, for så vidt det tilføjede ikke ophæver eller svækker paragraffens indhold. De øvrige paragraffer kan forandres ved flertalsbeslutning ved et samfundsmøde.

Vormark, Fyn, juni 1967.
P. Michael, formand
R. Rasmussen, Hesselager
Chr. Nielsen, Dalmose
A. Gregersen, Langeland
K. Jensen, Igelsø
P. Clemmensen, Løsning
W. Skov, Haderslev
K. Sørensen, København

Siden forfatningen blev revideret i 1967, har kirkens årsmøde gjort enkelte tilføjelser. De er medtaget i denne udgave af forfatningen. Der henvises til forhandlinsprotokollen fra kirkens årsmøder.

Leif G. Jensen, formand

Løsning, december 1995