Tilbage til "Om kirken"

Den Evangelisk-Lutherske Frikirkes hjemmeside:
Dette er 2014-versionen: www.vivit.dk/2014.htm,
hvorfra sider redigeres til 2015-versionen frem til udgangen af 2015.

LINK til 2015-VERSION af www.vivit.dk

Den evangelisk-lutherske Frikirkes forfatning 1878, 1967, 2013

Kirkeforfatning

Kirkeforfatning for Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark.
Senest revideret i 2013.

Oversigt

§ 1 Kirkesamfundets navn
§ 2 Trosbekendelse
§ 3 Præsteembedet
§ 4 Præstens pligter over for menigheden
§ 5 Menighedens pligter over for præsten
§ 6 Optagelse i menigheden
§ 7 Medlemmernes pligter over for menigheden
§ 8 Menighedensrådet
§ 9 Menighedsmødet
§ 10 Skriftemål
§ 11 Menighedens ejendele
§ 12 Kirketugt
§ 13 Kirkesamfundets ledelse
§ 14 Gudstjenestens form og ritualer
§ 15 Undervisning og konfirmation
§ 16 Kirkesamfundets opløsning
 
 
§ 17 Forfatningsændringer

1 Kirkesamfundets navn

Kirkesamfundets navn er ”Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark”.

2 Trosbekendelse

Kirkesamfundet bekender sig til:

1. Bibelens gamle og nye testamentes kanoniske bøger.

2. Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter, fordi disse bekendelsesskrifter er i overensstemmelse med Bibelen: Den apostolske Trosbekendelse, Den nikænske Trosbekendelse, Den athanasianske Trosbekendelse samt de reformatoriske bekendelsesskrifter i Konkordiebogen.

3 Præsteembedet

I dette kirkesamfunds menigheder kan kun den forvalte det hellige præsteembede …
- som har gennemført et grundigt teologisk studium;
- som har en ret erkendelse af Guds ord;
- som anerkender og antager den i § 2 anførte trosbekendelse som overensstemmende med Guds ord;
- som af menigheden er kendt som rettroende og dygtig til at prædike og undervise;
- som fører et kristent liv, som en Guds ords tjener bør;
- som af menigheden under Helligåndens vejledning er kaldet til embedet;
- og som er ordineret af en ordineret ordets tjener.
Præsteembedet kan kun overdrages til mænd i henhold til 1 Kor 14,34 og 1 Tim 2,12.

4 Præstens pligter over for menigheden

1. Præsten er forpligtet til …
- at forvalte sit hellige embede i overensstemmelse med Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter;
- at leve, som en Guds ords tjener bør (1 Tim 3,1-7; Tit 1,7-9);
- at prædike, undervise, irettesætte og opmuntre, forvalte sakramenterne i menigheden og således fremme det åndelige liv (2 Tim 4,2; Joh 20,23);
- med tålmodighed at udføre sine pligter både privat og offentligt.

2. Præsten har ansvar for, at der føres protokol over kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og begravelse, således at disse til enhver tid kan attesteres.

5 Menighedens pligter over for præsten

1. Menigheden lover præsten kærlighed og lydighed i præstetjenesten og imødekommelse af de rettigheder, som Guds ord tilsiger ordets tjenere (Gal 6,6).

2. Menigheden forpligter sig til i overensstemmelse med Guds ord efter evne at sørge for præstens løn, så han kan vie sit hellige embede al sin tid.

3. I tilfælde af at præsten enten fraviger kirkesamfundets bekendelse, ikke lever som en Guds ords tjener bør eller forsømmer embedets pligter, har menigheden pligt til at formane ham, og lader han sig herefter ikke irettesætte, har menigheden myndighed til at afsætte ham efter rådslagning med kirkerådet.

6 Optagelse i menigheden

1. Små børn optages gennem den hellige dåb.

2. Andre ikke-døbte optages ved dåb med forudgående dåbsundervisning og ved indføring i menighedens ordninger.

3. Medlemmer, som flytter til menigheden fra en søstermenighed eller søsterkirke, henvender sig til menig­hedens præst for at blive optaget i menigheden.

4. Personer, som er døbt i et andet kirkesamfund, skal personligt henvende sig til menighedens præst, og have så megen kristendomskundskab, som der kræves af en konfirmand eller i modsat fald før optagelse undervises i den kristne lære.

I forbindelse med optagelse af nye medlemmer orienterer præsten menigheden, som herefter bekræfter optagelsen.
Ved optagelse i menigheden vedkender man sig kirkesamfundets i § 2 anførte trosbekendelse og forpligter sig til at leve i overensstemmelse med denne forfatning og i øvrigt som det sømmer sig en troende kristen.

7 Medlemmernes pligter over for menigheden

1. Ethvert medlem må betragte det som sin pligt efter evne at arbejde for …
- at den evangelisk-lutherske bekendelse bevares ren og uforfalsket i lære og liv i menigheden;
- at holde Guds hellige nådemidler højt i ære ved flittigt at bruge dem;
- med glæde at bære med på menighedens byrder.

2. De, som Gud har velsignet med børn, skal sørge for børnenes kristelige undervisning og deltagelse i den offentlige gudstjeneste.

3. Ethvert medlem skal søge at undgå forargelser i og uden for menigheden og efter bedste evne være til gavn for sin menighed, såvel som for hele Kristi kirke (Luk 19,12-26).

4. Det nødvendige til præstens løn og menighedens økonomi bæres af medlemmernes frivillige bidrag. Ethvert medlem er forpligtet til efter Guds befaling at yde et bidrag i forhold til sine indtægter og sin formue i tillid til Guds løfter (2 Kor 9,7-8).

8 Menighedsrådet

Menigheden vælger et i forhold til sin størrelse passende antal medlemmer, der sammen med menighedens præst udgør menighedsrådet.
Menighedsrådet drager omsorg for, at alt i menigheden går kristeligt og ordentligt til. Som i menig­heden i øvrigt gælder også her apostelens ord om underordning og tjeneste (Ef 5,21-27).

1. Menighedsrådet drøfter menighedens åndelige og materielle forhold, forbereder menighedsmøder og sørger for, at trufne beslutninger udføres.
- Menighedsrådet samordner menighedens aktiviteter og tjenester til gavn for menighedens liv og vækst i gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission.
- Menighedsrådet understøtter og hjælper præsten i hans tjeneste.
- Menighedsrådets mandlige medlemmer bærer ansvar for at lede gudstjenesten i præstens fravær, eller når embedet er ledigt.
- Menighedsrådet forvalter menighedens formue.
- Menigheden tegnes af to menighedsrådsmedlemmer i forening.

2. Valgbar til menighedsrådet er et modent kristent menneske, som har tilhørt menigheden i mindst to år, og som tager trofast del i menighedens liv. Tjenesten som menighedsrådsmedlem er et tillidshverv.

3. Menighedsrådet holder regelmæssigt møde. Møderne indkaldes og ledes i reglen af præsten, og hvis han er forhindret af et af ham mandligt befuldmægtiget menighedsrådsmedlem. Hvis præsten eller to rådsmedlemmer ønsker det, indkaldes til menighedsrådsmøde. Sager vedrørende personlige forhold behandles fortroligt og er underlagt tavshedspligt.

4. Menighedsrådet forbereder valg af menighedsrådsmedlemmer på menighedsmødet. Stemmeberettigede medlemmer kan stille forslag til kandidater. Forslag skal foreligge to uger inden valget finder sted. Kandidaternes navne bekendtgøres sammen med menigheds­mødets dagsorden. Afstemningen er skriftlig. Valgt er den, som får over halvdelen af de afgivne stemmer. Valget bekendtgøres ved en efterfølgende gudstjeneste med forbøn for den valgte.

9 Menighedsmødet

Den lokale menighed er inden for denne forfatnings rammer selvbestemmende og selvstyrende. Menighedens indre og ydre anliggender forhandles og afgøres af menighedsmødet. Lærespørgsmål kan ikke afgøres ved afstemning, men alene efter Guds ord og kirkesamfundets bekendelsesskrifter.

1. Menighedsmødet udgøres af de af menighedens nadverberettigede medlemmer over 18 år, som er fremmødt; alle har tale og stemmeret. Andre kan dog efter menighedens godkendelse overvære et menighedsmøde.

2. Til menighedsmødets opgaver hører især …
- at vælge og kalde en præst;
- at vælge menighedsrådsmedlemmer, suppleant, sekretær, kasserer og revisorer samt menighedens repræsentant til kirkerådet, alle for en 3-årig periode. Menig­hedsrådsmedlemmer går af efter tur. Kirkerådsmedlem vælges blandt menighedens mandlige menighedsråds­medlemmer;
- at drøfte og træffe beslutning vedrørende menighedens arbejde og økonomi, fastsætte bidrag til kirkesamfundets fælles udgifter samt godkende præstens årlige menighedsberetning;
- at drøfte og indstille forslag til kirke­mødet;
- at bekræfte optagelse af nye medlemmer samt udøve kirketugt i henhold til Matt 18,17.

3. Menighedsmødet holdes mindst én gang om året. Ekstraordinært menighedsmøde kan finde sted på foranledning af præsten, et flertal i menighedsrådet eller en tiendedel (1/10) af menighedens stemmeberettigede medlemmer. Menighedsmødet indkaldes sædvanligvis ved en gudstjeneste med mindst én uges varsel med angivelse af tid, sted og dagsorden. Ethvert lovligt indkaldt menighedsmøde er beslutningsdygtigt. Menighedsmøderne ledes af menighedsrådet, og forhandlinger føres broderligt og besindigt efter en fastlagt dagsorden. Man skal stræbe efter enighed. Den, som er personligt involveret i et emne på dagsordenen, bør afstå fra at deltage i afstemningen. Beslutninger afgøres med almindeligt flertal. Dog kræves der ved kaldelse af en præst 2/3’s flertal af menighedens stemmeberet­tigede medlemmer. Ved for fåtalligt fremmøde kan et efterfølgende menighedsmøde træffe beslutning med 2/3’s flertal blandt de fremmødte. Afskedigelse af en præst følger samme procedure. Menighedsmødets forhandlinger og beslutninger protokolleres og underskrives af præst og sekretær.

10 Skriftemål

I Den Augsburgske Bekendelse artikel 25 står der: ” Skriftemålet er ikke afskaffet i vores kirker. Ingen plejer nemlig at modtage nadveren, inden de har været til samtale og har fået tilsagt syndernes forladelse. Og folk bliver omhyggelig påmindet om troen på den tilsagte syndsforladelse. … Den er nemlig Guds stemme og udtales på hans befaling.” Enhver, som vil gå til alters, skal tilbydes denne hjælp og deltage i skriftemålet, før han modtager Herrens legeme og blod. Overtrædelse heraf vil kunne medføre udelukkelse af menigheden.

11 Menighedens ejendele

Menigheds ejendele udgøres af for eksempel kirke­bygning, inventar, bogsamling, likvid formue mm. Opstår der splittelse i en menighed, skal menighedens faste og rørlige ejendele altid tilhøre den del af menigheden, som fastholder og bekender sig til kirkesamfundets forfatning og de lutherske bekendelsesskrifter. Ved et medlems udtræden eller udelukkelse af menigheden taber vedkommende al ret til kirkesamfundets ejendele. Dersom en lokal menighed opløses, tilfalder dens faste og rørlige ejendele kirkesamfundet.

12 Kirketugt

Menighedsmedlemmer, som lever i åbenbare synder, skal drages til ansvar i henhold til Matt 18. Hvis de forbliver i synden og ikke vil høre, ophører deres medlemskab af menigheden, og de kan således ikke deltage i sakramenterne og menighedsmøderne, men indbydes til ordets gudstjeneste. Bekender de deres synd, beder om tilgivelse og derefter bestræber sig på et gudfrygtigt liv, får de alle rettigheder tilbage.

13 Kirkesamfundets ledelse

Kirkesamfundet ledes af kirkeråd, formandskab og kirkemøde.

1. Kirkeråd
Kirkerådet udgøres af menighedernes valgte repræ­sen­tanter samt formand og næstformand.
- Kirkerådet drøfter kirkesamfundets åndelige og materielle forhold og har ansvar for den daglige ledelse. Desuden udarbejder kirkerådet forslag til kirke­mødet.
- Kirkerådet rådgiver og vejleder kirke­mødet og indkalder dette, men kan om nødvendigt træffe afgørelse på hele kirke­samfundets vegne til senere bekræf­telse af kirkemødet.
- Kirkerådet har ansvar for, at de af kirke­mødet trufne beslutninger realiseres, og nedsætter udvalg efter behov med henblik på at få ideer og løse konkrete opgaver.

2. Formandskab
Formand og næstformand skal være præster. Dog kan under særlige forhold et andet kirkerådsmedlem være næst­formand.
- Formanden repræsenterer kirkesamfundet udadtil.
- Kirkesamfundet tegnes af formand og hovedkasserer i forening. Formanden ordinerer nye præster. Det påhviler formandskabet at arbejde for, at evangeliet råder, og at orden og fred opretholdes i kirkesamfundet. Dette sker bl.a. gennem besøg i menighederne (visitats).

3. Kirkemøde
Kirkemødet udgøres af kirkesamfundets menigheder repræsenteret ved deres medlemmer og afholdes for at bevare og styrke troens fællesskab og træffe beslutninger til gavn for hele kirkesamfundet. Der holdes i reglen kirkemøde en gang om året. Lovligt varsel for ordinært kirkemøde er 30 dage; for ekstraordinært kirkemøde 8 dage. Kirkerådet står for indkaldelsen. Der afholdes gudstjeneste. Der afholdes forhandlingsmøde. Dagsorden: Formandens årsberetning; hovedkassererens årsberetning; valg af formand, næstformand, hovedkasserer, revisor og sekretær, alle for en 3-årig periode; drøftelse og beslutninger vedrørende kirkesamfundets indre og ydre forhold. Ved forhandlingsmødet har alle tilstedeværende nadverberettigede medlemmer over 18 år tale- og stemmeret. Afstemning foretages efter samme regler som i den lokale menighed.

14 Gudstjenestens form og ritualer

Så vidt muligt bør gudstjenestens form og ritualer være ens i alle menigheder. Væsentlige ændringer drøftes af kirkemødet, og trufne beslutninger bør også her for kærlighedens skyld overholdes af menighederne.

15 Undervisning og konfirmation

Enhver menighed har pligt til at give menighedens børn samt ikke-døbte voksne, som ønsker optagelse i menigheden, oplæring i den kristne tro. Undervisningen gives af præsten eller et dertil valgt menig­hedsmedlem. Undervisningsmateriale bør udvælges omhyggeligt og være i overensstemmelse med kir­kens trosbekendelse som udtrykt i § 2. Konfirmationen skal ikke knyttes til en bestemt alder, men skal være afhængig af, om børnene kan prøve sig selv i henhold til 1 Kor 11,28.

16 Kirkesamfundets opløsning

Beslutning om opløsning af kirkesamfundet følger afstemningsregler for forfatningsændringer. Skulle kirkesamfundet opløses, tilfalder kirkesamfundets økonomiske overskud Det danske Bibelselskab.

17 Forfatningsændringer

Følgende paragraffer skal forblive uforandrede: §§ 2, 3, 4, 5, 7, 10, 11 og 12. Dog kan disse revideres, for så vidt indholdet ikke ophæves eller svækkes. De øvrige paragraffer kan forandres. Forfatningsændringer vedtages af kirkemødet med 2/3’s flertal af kirkesamfundets stemmeberettigede medlemmer. Ved for fåtalligt fremmøde kan et efterfølgende kirkemøde vedtage ændringen med 2/3’s flertal blandt de fremmødte.

Vedtaget på Den Evangelisk-Lutherske Frikirkes kirkemøde i Gratiakirken i Århus den 5. maj 2013
Leif Gregersen Jensen, præst og kirkens formand
Sigmund Hjorthaug, præst
Jan Strand, kirkerådsmedlem for Løsning ev.-luth. menighed
Anders Henriksen, kirkerådsmedlem for Gratia menighed, Aarhus
Bent Nielsen, næstformand og kirkerådsmedlem for Martins menighed, København. 
- - - - - - - - - -
I øvrigt henvises der til:
  • Protokol fra hovedbestyrelsen møde, 23. marts 2013
  • Forfatningsudvalgets notat af februar 2012 vedrørende revisions­forslag 2012
  • Baggrundspapir af april 2005 fra præstekonventet vedrørende revisionsforslag fra 2006