Nr. 5-6: Maj-juni 2000 - Årgang 50

FORSIDE: Pinsebøn

Du kærlighedens Ånd indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd!

Gudstjeneste 2000

Evangelisk gudstjeneste kendes på, at Guds og Herren Jesu tjeneste for os kommer i centrum. Derfor er vore gudstjenesterum indrettet sådan, at opmærksomheden samles om døbefont, prædikestol og alterbord. ...

Man siger, at mennesket er et resultat af arv og miljø.

Pinse-evangeliet forkynder, at enhver, som tror på Jesus og bliver døbt, arver evigt liv. Menigheden bliver de døbtes nye "miljø", hvor tilgivelse, håb og kærlighed sejrer.

På trinitatis søndag giver Jesus sin menighed missionsbefalingen, for at troen kan gå i arv og kirken kan bestå som vores miljø.

Døbt og opstanden med Kristus

Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus, er døbt til hans død? (Rom 6,3-4).

Nadver og fællesskab

Forholdet mellem altergang og kirkegang, nadverfællesskab og kirkefællesskab er til stadighed aktuelt. Og det bliver det uden tvivl mere og mere i en individualistisk tid, hvor enhver vil være sin egen "tros smed". Da tænker man gerne på altergang som en nærmest privat sag. .....

SPØRGSMÅL / SVAR: Om altergang

Spørgsmål 1: Hvordan kan vi tillade os at sige, at kristne i alle andre kirkesamfund modtager Herrens nadver uværdigt? For er det ikke det, vi siger?

Spørgsmål 2: Hvorfor er vi så uvenlige?

Spørgsmål 3: Hvad med slægtninge, som står os nær, men som er medlemmer af andre kirkesamfund? Kan de ikke få lov at komme - ved særlige lejligheder?

FRA MENIGHEDERNE

Svendborg: "Den sidste søndag i måneden er en glædens søndag. I hvert fald i "Skallen" hvor vi er mange, der ser frem til at være en del af Den evang.-luth. Frikirke. Så gør det ikke så meget, at gudstjenesten foregår i et tidligere ægpakkeri, og at vi må nøjes med et billede af en flok glade papegøjer dér, hvor altertavlen normalt hænger. ..."

Bryllup - Årsmøde - Luthersk Sommerferie

Bliv abonnent og få Kirkebladet med posten hele året for 100 kr.

Du kærlighedens Ånd indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd!

INDGANG

Pinsebøn

Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os
ved troens bånd
og til verdens ende
kirken at bevare,
nådig at afvende
al dens nød og fare.
Herre, hør vor bøn!
Du kærlighedens Ånd! indgyd
i Herrens samfund
kærlighedens fryd,
så vi glade vandre,
Jesus, mellem dine,
elskende hverandre,
som Gud elsker sine!
Herre, hør vor bøn!

DS 246 v.1 og 3

Evangelisk gudstjeneste kendes på, at Guds og Herren Jesu tjeneste for os kommer i centrum. Derfor er vore gudstjenesterum indrettet sådan, at opmærksomheden samles om døbefont, prædikestol og alterbord. ...

LEDER

Gudstjeneste 2000

Hvordan vil vi have det?

Forslag til ny salmebog for folkekirken er sendt på gaden. Ca 100 salmer er skiftet ud. Bølgerne går højt, som det gerne sker i debat om sang og musik. For vi har alle vore meninger om, hvordan vi gerne vil have det i gudstjenesten. Og en hel del af debatten handler netop om gudstjeneste.

På kirkens forårs-weekend havde de unge valgt emnet "Gudstjeneste" og spurgt: "Er det fedt at komme til gudstjeneste? Eller er du en af dem, der synes, at prædikerne er for lange, salmerne uforståelige og orglet gammeldags?" - Udfordrende spørgsmål. Men det er godt og nødvendigt, at der bliver spurgt! Det kan hjælpe os alle til overveje, hvorfor vi gerne vil have det sådan og ikke sådan.

Debatten må blot ikke blive en kamp om, hvem der vinder; da bliver vi alle tabere. For da vinder verdens ånd over os. Jesus siger lige ud: "Sådan skal I ikke være!" (Luk 22,26). Det handler ikke for nogen i den kristne menighed om, hvad der tjener os, men hvad der tjener andre i fællesskabet.

Hvordan vil de andre have det?

"Den ældste skal være som den yngste og lederen som den, der tjener," siger Jesus (Luk 22,26). Den ældste og præsten skal være som det sidst tilkomne menighedsmedlem og som barnet, der netop er blevet døbt ind i menigheden. Vi skal ikke stræbe efter at blive noget større, for vi bliver aldrig større, end vi blev i dåben! "Alle er vi trukket op af dåben til at være præster og biskopper for Gud!" siger Luther. Og apostelen Paulus siger: "Vi er alle blevet døbt med én Ånd til at være ét legeme..." (1 Kor 12,13).

Vi har forskellige opgaver, nådegaver og tjenester. Men vi er alle lemmer på det samme legeme, hver især sat netop på vores plads for at gavne og tjene hele legemet! I Korinth var de så gevaldigt optaget af deres nådegaver, og af, hvilke nådegaver, der var de største. Paulus vender det hele om og siger: "Sådan, som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden" (1 Kor 12,24-25).

Hvordan vil Jesus have det?

"Men jeg er iblandt jer som den, der tjener" siger Jesus til de disciple, der var kommet "i strid om, hvem af dem, der skulle regnes for den største" (Luk 22,24-27).

I den kristne menighed er alting omvendt. Det er så svært at forstå, når vi kommer ind fra den pulserende verden. "For hvem er størst? Den, der sidder til bords, eller den, der tjener?" spørger Jesus. "Er det ikke den, der sidder til bords?" (Luk 22,27). Jo, sådan er det i verden. Men i menigheden foregår det omvendt: at vi bliver de største ved at sidde til bords og lade os tjene og betjene af den Allerstørste, Herren selv. Sådan vil Jesus have det!

Kristen gudstjeneste er Jesu tjeneste for os! Disciplene har netop set, hvordan Jesus vaskede deres fødder og vartede dem op med brød og vin: "Dette er mit legeme og blod, som gives og udgydes for jer." Her er vi ved gudstjenestens højdepunkt og bankende hjerte: Nadveren, som Luther kaldte "evangeliet". For her er det så entydigt klart, at Herren er iblandt os som den, der tjener!

Hvordan fejrer vi gudstjeneste?

Evangelisk gudstjeneste kendes på, at Guds og Herren Jesu tjeneste for os kommer i centrum. Derfor er vore gudstjenesterum indrettet sådan, at opmærksomheden samles om døbefont, prædikestol og alterbord.

"Hvorfor fester vi sådan?" spørger en dreng ved begyndelsen af det jødiske påskemåltid - hvor Jesus indstiftede nadveren og sin gudstjeneste. Og så forklares frelseshistorien led for led gennem liturgien.

Tilsvarende førte de unges spørgsmål til en opdagelsesrejse gennem gudstjenesten fra klokkeringning til postludium: 35-40 led med solid bibelsk baggrund. Det blev en overraskende oplevelse af en indholdsrig gudstjeneste!

Hvad skal vi synge i gudstjenesten?

Sammen valgte vi søndagens salmer og opdagede, at de letteste tekster og melodier ikke bare var de "fedeste". - Forfatteren Johannes Møllehave, der er ked af at være repræsenteret i salmebogsforslaget, mener ikke, at der skrives salmer af kaliber i dag og siger tilsvarende: "Når man læser de gamle salmer, kan man se, hvordan hvert enkelt ord er vejet. Ikke alene er ordene smukke, men de referer også til Bibelen med en mageløs tekstnærhed." Over for kritikken fra børne- og ungdomsorganisationer: "Hvem siger, at det gør noget, at der er ord, børnene ikke forstår?" - og de unge og vi voksne? Man kan jo spørge! Det kom der en god weekend ud af.

Vagn Lyrstrand

Man siger, at mennesket er et resultat af arv og miljø.

Pinse-evangeliet forkynder, at enhver, som tror på Jesus og bliver døbt, arver evigt liv. Menigheden bliver de døbtes nye "miljø", hvor tilgivelse, håb og kærlighed sejrer.

PRÆDIKEN

Arv og miljø efter pinse

Trinitatis

Pinsedag og søndag efter pinse er to store søndage for dåb og mission. Mens de fleste kristne holder pinse, er søndag efter pinse - trinitatis søndag - mere upåagtet. Men netop den dag sammenfattes vor kristne tro i den enkle og store bekendelse, at Gud er Fader, Søn og Helligånd: tre personer i én Gud. Treenig. Sønnen træder frem midt i sin menighed og siger: "Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden! Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!" Matt 28,18-20.

Arv og miljø

Når der tales om arv og miljø, tænker vi først på det, vi har fået i arv fra vore forældre: køn, udseende og personlige anlæg; det har vi arvet. Miljøet er de omgivelser, vi lever under: hjem og samfund; her udvikler vi os. Derfor siger man, at mennesket er et resultat af arv og miljø. - Men er der så ikke mere at sige om os?

Jo! Meget mere. På Trinitatis søndag kan vi se tilbage på jul, påske og pinse. Julen forkynder, at Gud trådte ind i vor slægt. Gud Fader sendte sin Søn. Påsken forkynder, at Guds Søn som vores slægtning brød den forbandelse, som fastholdt os alle i arvesynd og i et miljø, hvor vi ødelægger hinanden og trues af død og dom. Pinsen forkynder, at enhver, som tror på Jesus og bliver døbt, arver evigt liv. Menigheden bliver de døbtes nye "miljø", hvor tilgivelse, håb og kærlighed sejrer. På Trinitatis søndag giver Jesus denne menighed missionsbefalingen.

Alle dage

Men hør først det store løfte, som han giver sin menighed i den forbindelse: "Se, jeg er med jer alle dage!"

Efter Jesu opstandelse fra de døde blev disciplenes liv helt nyt. De levede herefter med Jesus som deres "miljø". Han var hos dem som deres Frelser og Herre. Han var med dem alle dage.

Men har vi også lov til at tro, at Jesus vil være med os alle dage? Missionsbefalingen svarer ved at vise os, at løftet gælder alle, som er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og som oplæres i den kristne tro.

I dåben blev korset tegnet over dig, fordi du skulle tilhøre den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus - alle dage. Du blev Guds barn. Du fik en stor arv. Gud blev din Fader. Og han har sagt: "Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke." (Hebr 13,5). Hans Søn vil være med dig alle dage. Det gælder derfor alle, som er døbt og tror på Jesus.

Al magt

Nu siger han til dig og den menighed, hvor du hører til: "Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden!"

Magt! Det er jo netop, hvad vi alle stræber efter: Magt til at klare hverdagen. Et godt hoved, godt helbred og et rimeligt udseende kan bringe os langt. Og god planlægning og flid giver os mulighed for at forme og styre vores hverdag og fremtid. "Mennesket kan, hvad det vil!" - Vi hører det sagt af og til. Men er det sandt?

Nej! Med sådanne overvejelser er vi igen tilbage i tanken om, at medfødte evner og menneskeskabt miljø er vejen til en god fremtid. Men det passer ikke. For da satser vi på vor egen og andre menneskers magt og indflydelse. Og da er vi reelt bukket under for den gamle løgn, som Djævelen også forsøgte sig med overfor selveste Guds Søn. Han forsøgte at få ham til at frigøre sig fra den arv og det miljø, der bestod i, at han var Guds Søn og levede efter Guds vilje. "Frigør dig og lev dit eget liv! Brug dit liv på din egen succes!" (Matt 4).

Satan er "hemmeligheden" bag det meste af det, man kalder "succes"! Tænk blot på, at den, som har succes kun sjældent deler med andre, men i stedet søger mere succes.

Anderledes med Jesus. Han hengav sig for verden - for os. Hans magt skaber ikke frygt, men fryd. For vi mærker, at han bruger sin magt i kærlighed. Han deler sit liv med os.

Alle mennesker

Derefter siger ham: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple ... !"

Han siger det til sine disciple, til os, som er blevet glade for de to første sætninger: at han er med os og har al magt. Derfor kan vi ikke unddrage os hans befaling nu. For hvis vi har fået så rig en arv og så godt et miljø at leve i, hvordan kan vi da modsætte os at indbyde andre til også at få del i det.

"Alle folkeslagene". Det kan næsten tage pusten fra os. Men når vi lytter efter, hvordan det skal gøres, bliver det så enkelt, at vi tør gå i gang.

"... idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!" Begynd med dine børn. Nævn barnets navn ved døbefonten, og lad den treenige Guds navn blive nævnt over dit barn. Det er mission. Derefter har du og menigheden en livslang opgave, som er klar og enkel: "idet I lærer dem at holde alt der, jeg har befalet jer." Lad Gud tjene dig om søndagen med evangeliet og den hellige nadver. Lad på den måde andre vide, at du ikke selv magter dit liv, men at Jesus magter det. Støt menighedens søndagsskole, bibelkreds og gudstjeneste. Stå i lære hos Jesus! Og lev dit liv i en menighed, som bygger på Bibelen og bruger dåb og nadver, som Jesus vil det. Det er dit kristne "miljø".

Her får vi glæde til at tjene hinanden og andre - og lyst til at ofre til kirke og mission både hjemme og ude.

Leif G. Jensen

Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus, er døbt til hans død? (Rom 6,3-4).

Artikel om dåben

Døbt og opstanden

For 2000 år siden skete der noget helt fantastisk i menneskenes historie. Jesus var blevet pisket, slået og tortureret. Han var blevet sømmet fast til et kors, drøbt, svøbt i et lagen og lagt i en grav - denne Jesus viser sig igen med fuld livskraft og styrke. Han lever!

Det onde besejrede aldrig Jesus

Fjenden Synden formåede aldrig at lægge syndens lænker på Jesus. For Jesus var lydig lige indtil døden på korset. Der sidder jo en lille snørre i hver eneste synd. Synden binder. Men Jesus blev ikke bundet, for han syndede aldrig.

Fjenden Døden formåede ikke at fastholde Jesus. Der fandtes ingen reb og lænker og snørre, der kunne binde ham. Enhver, som synder, er træl af synden (Joh 8,34). Men synderne bandt aldrig Jesus, fordi han aldrig syndede. Døden kunne ikke beholde Jesus i sin magt. Han gik ind i døden og ud af den igen.

Fjenden Fanden (- ordet "fanden" betyder faktisk "fjende") og alle Ondskabens magter fik heller aldrig magten over Jesus. Påskedagen er de kristnes største glædesdag og Djævelens sorteste ulykkesdag. Dette fantastiske skete for 2000 år siden.

Den 17. april 1952 - skete der noget fantastisk i mit liv. Jeg blev døbt ind i Kristus. (Hvornår er det din dåbsdag?) Jeg blev et lem på Kristi legeme.Jeg blev transplanteret ind i hans legeme. Jeg fik hans navn - jeg blev en kristen. Den, der er døbt, kan kigge på sig selv og sige: Disse hænder, fødder, ører og øjne er en del af Kristi legeme. Jeg tilhører ham.

Det, der skete med Kristus for 2000 år siden, sker med ethvert lem, som er blevet transplanteret ind i hans legeme. "Were you there when they crucified my Lord?"sang de amerikanske slaver med stort engagement: "Var du med, da de korsfæstede min Herre?" - Ja, jeg var med dér.

Alle døbte var med dér. For Jesus tog ikke blot ikke alle synder med sig op på korset. Han tog også alle synderne med. Ved I ikke det? spørger Paulus. Har I ikke læst brevet til danskerne kapitel 6 vers 3 og 4? (Jeg sendte vist også en kopi til romerne, siger Paulus).

Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som også Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv (Rom 6,3-4).

B.Pleijel i "Vattenstämplets hemlighet". / Oversat og redigeret af VL

Forholdet mellem altergang og kirkegang, nadverfællesskab og kirkefællesskab er til stadighed aktuelt.

Og det bliver det uden tvivl mere og mere i en individualistisk tid, hvor enhver vil være sin egen "tros smed". Da tænker man gerne på altergang som en nærmest privat sag. .....

Artikel om nadveren

Nadver og fællesskab

Forholdet mellem altergang og kirkegang, nadverfællesskab og kirkefællesskab er til stadighed aktuelt. Og det bliver det uden tvivl mere og mere i en individualistisk tid, hvor enhver vil være sin egen "tros smed". Da tænker man gerne på altergang som en nærmest privat sag."Det handler jo om Jesus og mig. Hvad har det med kirketilhørighed og menighedsfællesskab at gøre!"

Nadver og menighed

I Ny Testamente er nadver, menighed og fællesskab knyttet tæt sammen. Om dem, som den første pinsedag lyttede til Peter, læser vi: "De, som tog imod ordet, blev døbt, ... og de holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne" (ApG 2,41-42f).

For at kunne gå til nadver, må man være døbt og holde fast ved "alt det, som jeg har befalet jer" (Matt 28,20). Gennem dåben er vi "alle døbte med én Ånd til at være et legeme" (1 Kor 12,13). Og i nadveren styrkes og bevares vi i dåbens fællesskab: "Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?" Jovist, og "fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød" (1 Kor 10,16-17).

Nadverfællesskab er menighedsfællesskab! Det er som med tro og gerninger. Troen alene frelser; men troen kan ikke være alene. Gerningerne følger altid. Nadveren er fællesskab med Jesus; men i det fællesskab er og bliver man også fælles og ét med de andre nadvergæster og med alteret. For apostelen siger: "Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret ikke fællesskab med alteret?" (1 Kor 10,18).

Fællesskab og falsk lære

Hvad skal en kristen så gøre, hvis der ved alteret er en fremmed ånd til stede, som tror og lærer anderledes, end Jesus og apostlene har lært? Paulus er inde på det i forhold til jødernes og hedningernes altre og siger: "Jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne" (1 Kor 10,18). "Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?" spørger han til eftertanke et andet sted (2 Kor 6,14).

Vi kan omgås jøder, hedninger, muslimer og falske kristne, alle mennesker. Vi er skyldige at være venlige og imødekommende, når vi mødes "på torvet". Men noget gudstjenesteligt og åndeligt fællesskab kan vi ikke pleje. "I må heller ikke spise sammen med en sådan," siger Paulus med tanke på nadvermåltidet (1 Kor 5,11). Ved nadverbordet må man være "ét i tro, lære og bekendelse".

Men "er der splittelser blandt jer..., er det ikke Herrens måltid, I holder"; så er det (som den gamle oversættelse sagde) "umuligt at spise Herrens nadver" (1 Kor 11,18-20). Nadveren blev jo indstiftet og givet til forsoning og fællesskab med Herren og hans folk - som påskemåltidet tilsvarende forenede dem, der drog ud af Ægypten, i pagten med Herrens og hans folk. (Se 2 Mos 12,43-49).

Overfor individualisme og parti-væsen skriver Paulus et brev, som han indleder med den generelle formaning: "Jeg formaner jer, brødre ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind" (1 Kor 1,10).

Altergang og kirkeenhed

Vil man gå til alters alene og på tværs af tros- og menighedsfællesskab, spiser og drikker man "på en uværdig måde". For da går man i virkeligheden til nadver "uden at agte på legemet" (1 Kor 11,27-28). Man fornægter nadverens væsen: at vi her har fællesskab med Kristus og derfor også - "fordi der er ét brød" - fællesskab med hinanden. Man "forsynder sig derfor imod Herrens legeme" om man vil holde nadver på denne måde. (1 Kor 11,27). Man "spiser og drikker sig en dom til" (1 Kor 11,29), om man ikke agter på, at brødet er fællesskab med Kristi legeme, som ved det fælles nadverbrød gør os alle til et legeme.

Et nyudgivet skrift fra Missourisynodens teologiske kommission sammenfatter denne sag på følgende måde: Nadveren er Guds middel til at opretholde kirkens enhed, idet de mange kristne holdes sammen ved at spise det ene brød.

Dette skal der undervises om i menigheden, sådan som Paulus gjorde det i Korinth. Og alt, hvad han siger, er netop rettet til dem, der hører hjemme i menigheden! De, der står udenfor, må først gennem dåb og oplæring drages ind i fællesskabet. Og dér - til menighedens medlemmer, som er undervist i troen - lyder formaningen: "Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret!" (1 Kor 11,28). Vi skal "prøve", om vi tror og ved, at vi hører sammen som lemmer på samme legeme. "For at der ikke skal være splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden" (1 Kor 12,25). Nadveren er fællesskab med Jesus og hans nadvergæster.

Vagn Lyrstrand

Spørgsmål om altergang

Spørgsmål 1: Hvordan kan vi tillade os at sige, at kristne i alle andre kirkesamfund modtager Herrens nadver uværdigt? For er det ikke det, vi siger?

Svar: Absolut nej! Der kan være to grunde til at nægte nogen adgang til Herrens nadver. Den første har at gøre med troen og agtelsen af legemet. De, der ikke har en sådan tro og erkendelse, vil gå uværdigt til nadver og pådrage sig Guds dom. Den anden grund har at gøre med behovet for enhed i bekendelse mellem dem, der går til nadver sammen. Romersk katolske kristne kan fx være beredt til at modtage nadveren værdigt og til velsignelse i deres egne kirker. Men det vil ikke være rigtigt for dem som medlemmer af Den romersk katolske Kirke og dermed bekendere af, hvad den står for, at modtage sakramentet i vore kirker.

Spørgsmål 2: Hvorfor er vi så uvenlige? Når vi fortæller andre kristne, at de ikke kan gå til nadver sammen med os, virker det jo uvenligt!

Svar: Det er muligvis ikke til at undgå, at andre kristne vil opfatte det som uvenligt, når vi beder dem ikke at gå til alters i vore kirker. Netop derfor er det så vigtigt, at vi prøver at forklare, hvad vi tror og står for til andre, som måske virkelig ikke forstår det. Og kan vi oprigtigt og venligt forklare, hvad vi lærer - at nadveren både er en gave og tegn på enhed - vil andre måske kunne indse, at når vi gør, som vi gør, er det ikke fordi vi er uvenlige, men på grund af en fast og alvorlig overbevisning.

Spørgsmål 3: Hvad med slægtninge, som står os nær, men som er medlemmer af andre kirkesamfund? Kan de ikke få lov at komme - ved særlige lejligheder som for eksempel dåb og konfirmation - hvis de har en alvorlig og oprigtig tro?

Svar: Det er ofte et både vanskeligt og ømtåleligt spørgsmål, fordi det berører vore følelser. Vi føler os ét med dem, vi elsker - og især når de også er kristne. Hvor stærke følelserne end er, må de dog ikke få lov til at tilsidesætte den åndelige virkelighed. Situationen kan lettes, hvor vi åbent og imødekommende kan samtale med vore venner og familie om de forskelle, der adskiller retlærende lutherske kirker fra andre falsklærende kirker. Mange kristne er ikke være klar over disse forskelle, og en samtale kan således være til gavn for alle.

Oversat fra "Adgang til Herrens nadver." Udgivet af Missourisynoden i 1999. - VL

  • Svendborg
  • Løsning
  • Årsmøde
  • Sommerlejr

Fra menighederne

Langelands Menighed

Gudstjenester i Svendborg

3 gudstjenester har nu været afholdt på "Skallen". Fyns Amts Avis har bragt en omtale. Og en deltager fra Odense har efter de to første gange sendt nedenstående "anmeldelse":

Glæde i "Skallen" i Svendborg

Den sidste søndag i måneden er en glædens søndag. I hvert fald i "Skallen" hvor vi er mange, der ser frem til at være en del af Den evang.-luth. Frikirke. Så gør det ikke så meget, at gudstjenesten foregår i et tidligere ægpakkeri, og at vi må nøjes med et billede af en flok glade papegøjer dér, hvor altertavlen normalt hænger. Det er vigtigere, at stemningen er god, og det har den virkelig været til de første to gudstjenester i det sydfynske.

Begge gange har solens stråler skinnet med en ustyrlig forårsiver ind gennem vinduerne og lagt et gyldent skær over den lille sal. Præsten har formået at prædike, så mange af dem, der mødte nysgerrigt op første gang, kom igen til den anden gudstjeneste. Og når "Skallen" efter gudstjenesten ved fælles hjælp omdannes til opholdsrum med kaffebord, så taler vi - gamle som måske nye medlemmer - om, hvad Den evang.-luth. Frikirke står for.

Over en hjemmebagt kage glæder vi os over, at Fyns Amts Avis har brugt spalteplads på vores Frikirke. Overskriften Frikirke vil indtage Sydfyn diskuteres, og når der desværre nu om dage skal sensationer til for at gøre sig fortjent til at komme i medierne, så er det måske værd at ofre en tanke på den megen medieomtale et satantempel i Svendborg fik for et par måneder siden. Templet tiltrak både fjernsyns-, radio- og dagbladsjournalister; men det blev en døgnflue i pressen, og stedet lukkede på grund af brandfare.

Selvom journaliststanden altså endnu ikke har fundet ud af, hvilken begivenhed det er at være en del af glædens søndag i det tidligere ægpakkeri, så er vi mange, der siger tak, fordi vi må dele troen og glæden med Den evang.-luth. Frikirke den sidste søndag i måneden. - Vi håber, at Den evang.-luth. Frikirke i Svendborg er kommet for at blive.

Heidi Korsgaard Pedersen

Sidste søndag i marts

- var der 25 deltagere, hvoraf 2/3 var gæster fra både Kerteminde, Odense, Fåborg og Svendborg. En deltager bidrog med solosang, som det også er planlagt ved den næste gudstjeneste. Velkommen igen 14. maj og 12. juni til glædens søndag i "Skallen".

VL

Løsning Menighed

Bryllup

Lørdag den 15. april blev Rosemarie Strand viet til Jens Rejkjær Jakobsen i Løsning ev.-luth. Frimenighed. Brudevers: "Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl." (Matt 21,4-5)

Rosemarie Strand, født 18.9.1977, døbt i Martinskirken 31.10.1977, datter af Kirstina Martha Bengta Strand f. Ranfelt og Jan Evan Strand. Jens Rejkjær Jakobsen, født 31.1.1976, døbt i Skæve Kirke 14.3.1976, søn af Anna Margrethe Rejkjær og Arne Frederik Jakobsen, Dybvad.

Hjertelig til lykke og Guds rige velsignelse! LGJ

Årsmøde 2000 - "Kirke med glæde"

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer (Fil 4,4).

Den ev.-luth. Frikirke kalder til årsmøde den 8.-9. juli 2000 på Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro.

Lørdag den 8. juli

Fra kl. 13 Ankomst
Kl. 14.00 Åbning / Årsberetning
Kl. 15.00 Kaffe / Pause
Kl. 15.30 Forhandlingsmøde
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.45 Sang- og familiemøde
Kl. 22.00 Ung Cafe: Synspunkter på forhandlingsmødet

Søndag den 9. juli

Kl. 8-9 Morgenmad
Kl. 10.00 Gudstjeneste
Kl. 12.15 Middag
Kl. 14.00 "Kirke med glæde"
Kl. 15.00 Kaffebord
Kl. 16.00 Årsmødeafslutning

Alle er hjertelig velkommen!

Tilmelding i den lokale menighed eller på kirke@vivit.dk

Luthersk sommerferie 2000 - "Kristne med glæde"

Iøvrigt, glæd jer i Herren! At skrive det samme til jer igen og igen gør mig ikke træt, men slår det fast for jer (Fil.3,1).

Sommerlejren følger op på årsmøde-temaet med gennemgang af Filipperbrevet, som er kaldt "Glædens brev".

Børnene hører om Paulus i Europa. Der vil blive særlige arrangementer for unge.

Det tværkirkelige vil en præst og unge fra vor søsterkirke i Finland bidrage til.

Vi vil slå et ekstra slag for sang og musik.

Der bliver seminarer om Skabelse og udvikling og om Retfærdiggørelseslæren i luthersk og katolsk tro og kirke.

Gaver modtages til bazar til fordel for finsk mission i Rusland.

Program fås i kirkerne og hos redaktionen.

Lejrudvalget i København