www.vivit.dk FORSIDE
www.vivit.dk/andagt

Ugens andagter 2019

Ugens andagt fra www.vivit.dk, skrevet af kirkens præster.
Ideer og kommentarer er velkomne! Skriv til post@vivit.dk.

Uge 16: 15.-21. april 2019

Se din konge!

Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. (Matthæus 21)

Jesus Kristus brugte æslet som sit ridedyr ved sit indtog i Jerusalem af to grunde: Først fordi han på den måde ville opfylde profetierne om ham. Både hans fødsel, hele liv og gerning var en opfyldelse af Guds løfter gennem profeterne. Dernæst fordi han på den måde ville vise os, at han er en anderledes konge. Han red på et trækdyr og bar selv byrder for alle, han mødte.

Jesus indtog ikke Jerusalem med soldater og personlige bodyguards, men med sagtmodighed og offer. Han brugte ikke tåregas mod sine fjender, men græd i stedet tårer over dem. Han blev ydmyget, hånet og korsfæstet. Han blev kronet til konge med en tornekrone. Sådan viste han, hvad slags konge han er: Tilgivelsens konge: Her er han, som vil bære en tornekrans for dig, her er han, som skal være din drot evindelig (DS 150 v4). Sådan indtager han vore hjerter og gør os til borgere i sit evige rige.

Derfor har vi kong Jesus på et kors i den kristne kirke. Han døde for sit folks overtrædelser og sejrede over døden påskemorgen.

Glædelig påske!

Uge 15: 8.-14. april 2019

Barnet, som alle ventede på, er min Herre

Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria (Lukas 1,26ff).

Hun levede i et folk, hvor man ventede på, at Gud en dag ville træde ind i menneskehedens historie som menneske. Det havde Gud lovet de første mennesker efter syndefaldet. Han gentog det overfor Moses og Profeterne, som nedskrev det i Gamle Testamente*. Hver gang et barn blev født i dette folk, var der en teoretisk mulighed for, at netop dette barn var Messias, dvs. den konge og Herre, som ville give sit folk frelse og håb. Ja, han ville blive hele menneskehedens frelser.

Et folk, som lever med et sådant håb, vil anse enhver fødsel som en gave! Her er børn ikke bare "ønskebørn", men Guds vidunderlige gave.

Og dagen kom. Gud sendte englen Gabriel til jomfru Maria i byen Nazareth i Galilæs. "Herren er med dig, du benåede! ... Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. ... Han skal være konge til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Gud valgte hende som mor til sin Søn, når han trådte ind i verden. Maria spurgte, hvordan det skulle gå til. Englen forklarede: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn."

Han fik navnet Jesus og gjorde alle ting vel. Han blev sandhedens og kærlighedens konge, som gav sit liv for os. Han frelste os fra vore synder ved at bære dem op på korset. Han døde og overvandt døden ved at opstå påskemorgen. Derfor tror vi, at Jesus er Guds søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria. Det er den kristne tro. Og vi har grund til at sige med Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!"

*F.eks. 1 Mos 3,15; 1 Mos 12,3; Esajas 7,15 og 9,5; Mika 5,1

Uge 14: 1.-7. april 2019

Jesus skærer igennem

En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: «Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?» Jesus sagde: «Få folk til at sætte sig.» Johannes-evangeliet 6,8-10.

Apostlen Johannes var øjenvidne, da Jesus velsignede en lille drengs fem brød og to fisk og mættede fem tusind. Det fortæller han i evangeliet. Men han fortæller også, hvor pinligt det blev ved den lejlighed. For Jesu egne disciple troede slet ikke på, at en lille drengs gave nyttede det mindste. De sagde: "Men hvad er det til så mange?” I den situation burde de have givet gaven videre til Jesus i tro. De kunne have sagt: ”Jesus, du forvandlede vand til vin og helbredte en lam ved Bethesdas dam. Du kan også hjælpe nu med din velsignelse. Kan du måske bruge denne lille drengs brød og fisk?" Men det faldt dem ikke ind.

Her afsløres store huller i deres tillid til Jesus. "Hvad er det til så mange?” - Måske kan du høre dig selv sige det. Hvor bliver bønnen og troen af hos dig i din hverdag? Og når du er i nød med sygdom og smerte, hvad gør du så? Skal dine børn da høre på, at du rutinemæssigt beder ”Giv os i dag vort daglige brød!”, men stadig er i dårligt humør, spreder om dig med bekymringer og utilfredshed og hverken synger eller takker. Kan det ikke slå barnets tro til jorden, så det tænker: "Den lille bøn dur jo ikke til noget. Der er måske slet ikke nogen Far i himlen, som hører os. Det kan jeg jo se på min egen mor og far."

Da er det befriende, at Jesus skærer igennem. Han siger: "Få folk til at sætte sig!" Ikke mere vantro snak! Ikke flere spørgsmål, der nedbryder! Slut med alle bekymringer. "Få folk til at sætte sig!" Alle fem tusind. For nu vil Jesus velsigne.

Sådan er det at være kristen. Jesus siger: Stop! Nu skal der ikke diskuteres og bekymres. Nu skal de få midler, som du har, i brug. Kun sådan kan de blive til gavn for de mange. Du må du bede "Giv os i dag vort daglige brød!" og "For din er magten i evighed. Amen!"

Gud lærer os nøjsomhed og taknemmelighed, mens vi beder til ham i tro. Det ”daglige brød ” er det, vi har brug for i dag. Ikke luksus. Når Gud gør dig tilfreds og taknemmelig for det nødvendige, får du et uventet overskud og en overflod, så du ligesom den lille dreng giver af din indtægt til andre og til Jesus og hans menighed, så den kan dele både evangelium og nødhjælp ud til flere!

Uge 12: 18.-24. marts 2019

Hør og gem i hjertet!

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: «Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!» Men han svarede: «Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!» Lukas 11:27-28

Jesus havde uddrevet en ond ånd af et menneske. Farisæerne påstod, at han gjorde det med hjælp fra Djævelen. Og Jesus havde talt med dem om det.

En kvinde, som overværede alt dette, troede på Jesus og udbrød: ”Saligt det moderliv, som bar dig, og de bryster, som gav dig mælk”. Og mon Jesus så ikke kom til at tænke på sin mor, Maria. Hun var jo netop en kvinde, som havde hørt Guds ord og bevaret det. Der fortælles om hende, at ”hun gemte alle disse ord i sit hjerte.” ”Hun grundede over dem.” Hun tog dem med sig. Det kan vi læse om i Lukas 1 og 2. Her hører vi, hvordan hun tog imod englen Gabriels ord, hyrdernes ord og Simeons ord. Ja, hun lyttede også selv til sin søn og tog imod hans ord.

Derfor er Maria nok det menneske, som bedst kan lære os, hvordan vi hører Guds ord og bevarer det. Og vi behøver det i høj grad. For vores liv vil ellers stå piv åbne for tomheden, tidsånden, utugt og griskhed. Vi behøver fællesskab med Jesus Kristus. Og det får vi, når vi hører hans ord og bevarer det.  

Hjælp hinanden, mand og kone, forældre og børn, unge og unge, og unge og ældre, med at høre og bevare Guds ord! Læg et ord fra Gud på morgenbordet og del det ved aftensbordet. Send hinanden en sms med Guds ord. Hils hinanden med Guds vilje og Guds tilgivelse. Det beskytter mod tomhed, og Guds Ånd bliver i os og hos os.

Uge 11: 11.-17. marts 2019

Kvinde, din tro er stor!

Matthæus 15,29: Da sagde Jesus til hende: «Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.» Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Kvinden var hedning og enlig mor. Hun havde en stor nød. Så stor, at hun på nogen måde kunne hjælpe sig selv og datteren. Datteren blev plaget af en dæmon. En ond ånd i familien. Plage. Lidelse. - Ligesom lidelse og sygdom i din familie er uoverskueligt for dig. Intet menneske kunne hjælpe. Og ingen kan hjælpe dig.

Alligevel troede kvinden, at der var et menneske, som kunne hjælpe, nemlig Jesus, Davidssønnen. Hun havde hørt om ham, som skulle komme af Davids slægt og overvinde den onde blive til velsignelse for alle folkeslag! Og hun råbte. ”Forbarm dig over mig!” Det er tro.

Den store tro har en stor nød og en stor Herre. Den store tro regner Jesus for den, han er. Davids Søn: Din konge, Herre over alle ting i dit liv og i dine børns liv, i din ægtefælles liv og i dine forældres liv, og i din nabos liv og i hendes liv, som du kender fra arbejdspladsen.

Bed til Jesus! Det er den kristne tro. Beder du til Jesus, ligesom den enlige mor gjorde, så er det, fordi du tror på Jesus! Er du ligeglad og beder du aldrig, har du ingen tro. Men er du forskrækket både over så ringe det er hos dig både med bøn og tro, da må du både dag og nat forstyrre Gud med dit råb, som du næsten ikke tør kalde for bøn. Kalder på Jesus! Kald på Gud.

Uge 7: 11. - 17. februar 2019

Gå bare i gang!

Lignelsen om arbejderne i vingården. Matthæus 20,1-16

Man kan godt blive modløs og tænke, at det slet ikke nytter at gå på arbejde. For arbejdet her på jorden er belagt med sved og besvær, torne og tidsler, dårlige arbejdsforhold og nedslidning. - Alligevel ønsker ingen af os at være uden arbejde. Vi mærker tomhed og meningsløshed, når ingen kan bruge os. - En underlig modsætning.

Jesus fortæller en lignelse om en vingårdsejer, som tidligt om morgenen gik ud for at finde arbejdere til sin vingård. Og han aftalte en løn på én denar. De gik i gang. I løbet af dagen gik han ud igen og fandt andre arbejdere. Også en time før solnedgang fandt han endnu nogle, som ikke havde fået noget arbejde. Også dem kunne han bruge. Han elskede at give folk arbejde og lovede at sørge godt for dem. - Da lønnen skulle udbetales, gav han dem alle fuld dagløn. Det var de først ansatte ikke tilfredse med. Men vingårdsmanden spurgte: "Er dit øje ondt, fordi jeg er god? Har jeg ikke lov at gøre med det, som er mit, som jeg vil?"

Lignelsen beskriver, hvor forskelligt det går os i livet. Nogle har meget at slide med - det er hårdt for dem, men samtidig er det en stor tilfredsstillelse. Andre får mindre at lave. Dem bliver der set ned på. Men vingårdsmanden giver dem samme løn. Her er en meget god opfordring til os om at gå i gang med det, Gud har kaldet os til i samfundet, på arbejdspladsen, i familien og i menigheden. Gud vil sørge for os med fuld dagløn, dvs: Han vil sørge for os fra vor dåb til vor død.

Så gå bare i gang med det arbejde, du ved er dit. Og lad denne sætning brænde sig fast: "Gud er god og giver dig det daglige brød som løn!"

Bøn: "Fader vor, du som er i Himlen! Giv os i dag vort daglige brød!"

 

Uge 6: 4.-10. februar 2019

Helt uventet sker det for tre venner

Helt uventet skete det engang, da tre venner blev inviteret med på en god vandretur. De fik en udsigt at se, de ikke havde forestillet sig.

Sådan sker der måske noget godt, når du sammen med et par kristne venner aftaler at tage på en vandretur sammen til Mols bjerge eller et andet godt sted. I holder pause for at får en marsbar og drikker jeres cola. Og da fortæller den ene noget, som får jer til at bede sammen til Gud. Og da sker det. I er sammen hos Gud. Han hører jeres bøn. Og den ene af jer trækker et Nye Testamente op af lommen og læser Lukas 9,28-29.

Eller I er sammen en aften hos en af vennerne. Det var ellers meningen, at I skulle have set film hele aftenen og hygge med eller uden aftenbøn. Men planen blev ændret. I læste Lukaseevangeliet 11 om bøn. Og så bladede I tilbage til kapitel 9 vers 28-29. Og I bad. Da var I med ét på bjerget. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide (vers 28). - Nej, det blev ikke gentaget for jer. Men I læste om det. Og blev stille. I så Jesus i evangeliet. Han blev forvandlet for øjnene af jer. Hans ansigt lyste, og hans klæder blev hvide som lyset. Og I bad og hørte hans røst i evangeliet. Det er godt at have kristne venner og bede og læse Guds ord sammen med. Det er godt at gå i kirke sammen. Da er man på hellig grund, og udsigten til Gud åbner sig.

 

Uge 5: 28. januar - 3. februar 2019

Kyndelmisse tænder lys

Kyndelmisse 2. februar er en næsten glemt fest. Men den har meget at give os. Hør bare:

Kyndelmisse er latin og betyder "lys-messe" eller "lys-gudstjeneste". "Kyndel" betyder "lys" (engelsk: candle); "misse" er et andet ord for "messe" og betyder "sende bort". Fordi de sidste ord i en kristen gudstjeneste er velsignelsen, som sender os bort med fred, har man kaldt gudstjenesten for "messe". En kristen gudstjeneste slutter altid med at man bliver sendt videre med fred: "Herren lade sig ansigt lyse over dig og give dig fred!"

I Lukasevangeliet 2,22-40 fortælles, at Maria og Josef 40 dage efter Jesu fødsel kom op til templet i Jerusalem. Tælles 40 dage frem fra 25. december, når man til 2. februar. Og den dag blev en rigtig "kyndel-misse". For her bragte Josef og Maria det offer, som var foreskrevet i Moseloven efter en drengs fødsel (3 Mos 12). Og de mødte en gammel mand, som tog barnet Jesus i sine arme og lovpriste Gud: "Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel" (Lukas 2,28-32). Den gamle hed Simeon. Han var på vej bort fra denne verden. Som afsked tændte han alterlysene med sin sang. Dag 40 efter Jesu fødsel blev på den måde en gudstjeneste for LYSET. Og overalt, hvor hans sang lyder, tænder den lys i mørket. Også hos os.

Simeons lovsang bruges af millioner af kristne verden over som aftenbøn. "Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred!" Sådan kan vi bede, når det bliver mørkt. Jesus er verdens lys. Han er hedningers og jøders lys, ja, alle menneskers lys. Han lyser for os i mørket og dødens skygge. Han gav håb for den gamle Simeon, som snart skulle dø. Og han giver håb til os, når solen går ned, og vi skal sove. Vores aftenbøn kan blive en lille "kyndelmisse", når vi beder lovsangen. Den tænder lys i mørket.

"Kyndelmisse" er kendt fra St. St. Blichers dejlige sang: "Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven." Den kan høres HER.

 

Uge 4: 21.-27. januar 2019

Beder du "Hvis du vil, kan du!"
eller "Hvis du er til, skal du!"?

Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for Jesus og sagde: "Herre! hvis du vil, kan du rense mig." Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Matthæus 8,1-4.

Spedalskhed er en sygdom, som rammer hårdt. Den breder sig langsomt og giver sår over hele kroppen. Huden dør, det sætter sig på øjnene, og man bliver blind med tiden. Man mister tæer og fingre. Og oven i den legemlige lidelse rammes man af ensomhed, fordi spedalskhed smitter.

Når vi ser os selv gennem den spedalskes sygdom, har vi meget fælles med ham. For ingen af os undgår sygdom. Ligesom spedalskhed begynder med en plet på huden og derfra breder sig, sådan er det med os. Livet igennem rammes vi af forskellige sygdomme. Og ingen er garanteret aldrig at få en livstruende sygdom. Også ensomhed kan ramme os. Sygdom kan gør ensom. Ensomhed kan også skyldes, at vi har stødt andre fra os. Og vi oplever ensomhed, når en af vore aller kæreste dør fra os.

Derfor stiller vi spørgsmål om lidelse og ensomhed. Og vi søger nogle gange hjælp hos Gud. Men ikke mange beder som den spedalske "Hvis du vil, kan du hjælpe mig." Det er mere udbredt at kræve: "Hvis du er til, så gør mig rask! Og hvis du ikke gør det, vil jeg ikke tro på dig! Da må du klare dig uden mig. Da er du nok slet ikke til."

Den spedalske troede på Jesu almagt og kærlighed. Men han vidste ikke, om Jesus i sin almagt ville gøre ham rask. Det ved vi heller ikke. Men i tillid til Jesu almagt og kærlighed kan vi betro os til Gud med legeme og sjæl og bede: "Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden." - Vi ved ikke, hvordan Gud vil føre os i denne verden. Men vi ved, at han på grund vor dåb og Jesu offer for vore synder elsker os og tilgiver os og frelser os.

 

Uge 3: 14.-20. januar 2019

I kirke med håbløsheden

Lukas 2,41-52: Jesus som 12-årig i templet.

Da Jesus var 12 år blev han væk for Josef og Maria. De opdagede det på rejsen hjem fra påskefesten i Jerusalem. Først ledte de efter ham blandt venner og familie i rejsefølget. Da de ikke fandt ham vendte de tilbage til Jerusalem, hvor de lede forgæves i to dage. Efter tre dage fandt de ham i templet. Men nok ikke fordi de ledte efter ham dér. Snarere fordi de havde opgivet at finde ham. De gik til templet hen i for at bede. Med skyld og selvbebrejdelser. Men meningsløshed og håbløshed malet i ansigterne. - Og dér var han. Han var, hvor de kom til Gud i bøn - i Helligdommen.

Sådan kan det også gå for mig. Jeg kan ikke finde Gud. Han er blevet væk. Jeg har søgt i familien og blandt venner. Også i bibelkredsen, hvor jeg tidligere mærkede Guds nærvær. Men han var der ikke længere. - Nogle sagde til mig, at det bare er sådan det er. "Du må revidere din kristendomsforståelse. Gud findes ikke sådan personligt. Det er kun noget, man føler eller ikke føler. Du har kun dig selv at stole på."

Men det kunne jeg ikke affinde mig med. Jeg søgte videre efter Gud i min egen historie, i min barndom og ungdom. Der var han jo engang. Men hvad nytter det i dag, hvis han er borte i dag? Jesus Kristus er ikke mere i mit hjerte og i min familie.

Da går jeg i kirke ligesom Josef og Maria gjorde. Ikke for at finde Jesus, men fordi jeg ikke kan finde ham. Jeg kommer i kirke midt i min krise for at bede en sidste bøn til den Gud, som ikke længere findes i mit liv. Og da. Da er han der, midt i meningsløsheden og selvbebrejdelserne. Han er der midt i skylden og døden. Han er, hvor jeg beder. Jeg hører hans tilgivelse. Og præsten giver mig brød og vin og siger: "Det er Jesu legeme! Det er Jesu blod!" Jeg mærker det som aldrig før: Gud hører min bøn og kommer til mig i brød og vin. En skræmmende og trøstende oplevelse.

Ugens andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk

 

Uge 2: 7.-13. januar 2019

Hvor skal du være?

"Vidste I ikke, at jeg bør være i hos min Fader?" Lukas 2,49.

I evangeliet på søndag fortælles, at Jesus som 12-årig spurgte sine forældre sådan.Det vækker to spørgsmål:
1) Hvem var han? (Havde Jesus et særligt forhold til Gud Fader, den almægtige?)
2) Er vi, hvor vi bør være? (Lever jeg med min familie og andre mennesker - og med Gud min Skaber- som det er meningen?)

Nogle vil måske bruge spørgsmålet i evangeliet til at understrege, at kristne bør gå i kirke. Selv om det er indlysende sandt, er det alt for overfladisk en udlægning. Der ligger meget mere i spørgsmålet. "Hvor skal vi være?" Det handler om, hvor vi er alle hverdage og søndage, og om vores forhold til vores familie, vor næste, vort arbejde og til Gud.

Her er det en helt afgørende hjælp at kende ham, som stillede sine forældre spørgsmålet som 12-årig. For han var- som det eneste menneske nogensinde - hvor han skulle være i forhold til familie, venner, fjender og alle mennesker i nød. Han endte sine dage her på jorden på et kors som vores stedfortræder. Og han sejrede over døden påskemorgen. - Han kan som ingen anden fortælle os, hvor vi skal være!

Hvis bibelens budskab om Jesus lyder i din kirke på søndag, har du en god grund til at være dér!

 

Uge 1: 31. dec. 2018 - 6. jan. 2019

Nytårsbøn

Treenige Gud! Ved din nåde slutter og begynder vi nu igen et år som dine børn og pilgrimme. Dine velgerninger imod os har været utallige, selvom vi har fortjent din vrede. I din hellige menighed har du bevaret dit hellige ord og dine dyrebare sakramenter. I det timelige har du velsignet og sørget for os med alt godt til legeme og sjæl.

Herre! Ved det gamle års slutning ofrer vi dig vore fattige hjerters tak og priser din barmhjertighed.
* Du vor aller kæreste Far! Tilregn os ikke vore synder, men tilgiv os i nåde!
* Jesus, trofaste Frelser! Udslet for din fortjenestes skyld vore overtrædelser!
* Gud Helligånd! Forny os i det indre menneske, så vi ikke tager gamle synder med ind i det nye år.

Lad din nåde være ny over os hver morgen. Bevar dit rene og sande ord hos os som vort hjertes trøst. Oplys vore lærere og prædikanter og velsign deres hellige arbejde.Gode Gud! Velsign dem, der leder og styrer. Og frem de beslutninger, der er efter dine bud. Velsign dem, der er forældre og har ansvar for andre. Giv styrke og lykke til enhvers arbejde. Opfyld vore sjæle med sand gudsfrygt, og giv din ånds fred i vore hjerter.

Frels din kirke fra vildfarelser. Bevar vort folk fra krig og ulykke. Hjælp de undertrykte, mæt de sultende, befri de uskyldigt fangne, plej de syge, forbarm dig over enker og faderløse. Før de døende fra døden til livet.Herre!

Lær os at handle efter din vilje. Ræk os din hånd, når vi falder. Bliver vi trætte i vort kald, da styrk os med himmelsk liv og kraft. Red os i nød og fare. Vær vor læge i sygdom og svaghed. Og skal vi skilles fra dette liv i det nye år, da lad os kunne anbefale vor sjæl i dine hænder.

Herre! Vær os nådig. Bønhør os for Jesu Kristi skyld! Amen.

(Bøn fra kirkens alterbog)