Påskedag (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Sl 139,1-2 og 5-6

Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står, (Sl 139,1-2)
Du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. (Sl 139,5-6)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din store nåde og barmhjertighed, at du har hengivet din Søn for vore synders skyld og oprejst ham til retfærdighed for os. Vi beder dig, at du vil give os din Helligånd og gennem ham lede og styre os, bevare os i den sande tro, vogte os for alle synder og efter dette liv opvække os til det evige liv ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Sl.118,13-18

Jeg blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.
Der lyder jubel og sejrsråb i de retfærdiges telte:
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr!
Jeg skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt, men han overgav mig ikke til døden.

Epistel: 1. Petersbrev 1,3-9

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

Evangelium: Matthæus 28,1-8

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."
Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.