Kirkeåret

4. søndag efter påske (2. række)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn har lovet os Talsmanden, din Helligånd, som skal overbevise verden om synd og retfærdighed og dom; vi beder dig: Oplys vore hjerter, så vi erkender vor synd og ved troen på Kristus kommer til den evige retfærdighed og i al nød og fristelse griber om denne sande trøst, at Kristus er Herre over Djævelen og døden og alle ting, og at han nådigt vil hjælpe os ud af al ulykke og gøre os til evig tid salige, han, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme124

Valfartssang. Af David.
Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige,
hvis ikke Herren havde været med os, dengang mennesker rejste sig mod os,
da havde de slugt os levende i deres flammende vrede mod os, da var vandet skyllet over os,
floden var strømmet over os, da var det brusende vand strømmet over os.
Lovet være Herren, der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust, og vi blev reddet.
Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber.

Epistel: 2. Korintherbrev 5,14-21

Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.
Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

Evangelium: Johannes 8,28-36

Jesus sagde da til dem: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne." Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.
Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." De svarede ham: "Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.