7. søndag e. trinitatis (I)

Bibelsk salmevers: Salme 47,2-3

Alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jubelråb for Gud!
For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, en mægtig konge over hele jorden.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Du, som ved din Søn i ørkenen rigeligt bespiste tusinder
med syv brød og nogle få fisk,
vi beder dig:
Vær også nådig hos os med din velsignelse,
vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød,
så vi først søger dit rige og din retfærdighed
og siden må fornemme din hjælp i alt det,
vi behøver til legeme og sjæl,
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 126*

Valfartssang.
Da Herren vendte Zions skæbne, var det, som om vi drømte.
Da fyldtes vor mund med latter, vor tunge med jubel.
Da sagde man blandt folkene: "Herren har gjort store ting mod dem."
Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade.
Vend vor skæbne, Herre, som strømme i Sydlandet!
De, der sår under tårer, skal høste med jubel.
Grædende går han ud, mens han bærer såsæden;
med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg.

Epistel: Romerbrevet 6,19-23

Jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Evangelium: Markus 8,1-9

I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: "Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra." Hans disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?" Han spurgte dem: "Hvor mange brød har I?" "Syv," svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.