4. søndag e. trinitatis (I)

Bibelsk salmevers: Salme 27,1.2b.3a

Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?
De, som er mine fjender og modstandere, skal snuble og falde.
Selv om en hær belejrer mig, er mit hjerte uden frygt.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som er barmhjertig og ved Kristus har tilsagt os, at du ikke vil dømme eller straffe os, men nådigt tilgive os al vor synd og gerne give os, hvad vi behøver til legeme og sjæl; vi beder dig: Gør ved din Helligånd vor tillid til din barmhjertighed vis og fast i vore hjerter. Og lær os også at være barmhjertige mod vor næste, så vi ingen dømmer eller fordømmer, men dømmer os selv, gerne tilgiver og giver ud til enhver og lever saligt i ærefrygt for dig ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 2.Samuelsbog 11,26-12,7a*

Da Urias' kone hørte, at hendes mand var død, holdt hun ligklage over sin mand. Men da sørgetiden var omme, hentede David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og hun fødte ham en søn.
Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne.
Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: "Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet."
Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: "Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!" Da sagde Natan til David: "Du er manden!"

Epistel: Romerbrevet 8,18-23

Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, v21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Evangelium: Lukas 6,36-42

"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."
Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje."