Marias Bebudelsesdag (I)

Marias bebudelse falder 9 måneder før jul - 25. marts.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du i din ubegribelige nåde ville at din enbårne Søn skulle undfanges ved Helligånden og tage menneskelig natur* på sig gennem den salige Jomfru Maria, efter englens hilsen og budskab. Giv os din nåde, at vores syndige undfangelse kan blive ren ved hans hellige undfangelse. Gør det ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

* Kollekten tager udgangspunkt i Folkekirkens Alterbog af 1992 men tilføjer, at Guds søn påtog sig menneskelig natur. Det sker med henvisning til søndagens evangelium og til alterbøger før 1953.

Eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som af din uudsigelige nåde og barmhjertighed ville, at din enbårne Søn skulle undfanges ved Helligånden og fødes som menneske af Jomfru Maria, vi beder dig: Giv os nådig, at vi, som har været i synd fra vor mor undfangede os**, men af din nåde er genfødt ved din Helligånd, må som dine børn dag for dag vokse i et helligt levned og endelig blive salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

** Kollekten er en gengivelse af Folkekirkens Alterbog 1953 med fornyelse af den del af teksten, som henviser til Salmernes Bog 51,7: Som har været i synd fra vor mor undfangede os.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 7,10-15*

Herren talte på ny til Akaz: "Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra helvede eller oppe fra det høje." Akaz svarede: "Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren." Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode.

Epistel: 1. Johannesbrev 1,1-3

Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord - og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os - det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.

Evangelium: Lukas 1,26-38

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.