Sidste søndag efter helligtrekonger (I)

Bibelsk indgangsvers

Dine lyn oplyste verden,
jorden rystede og skælvede (Sl 77,19)
Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre! (Sl 84,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som viste os din Søn, Jesus Kristus, i lys fra himlen og påbød os at høre ham, i hvem du alene finder velbehag; vi beder: Oplys vore hjerter med dit ord og din Helligånd, så vi retter al vor tro og tillid imod hans død, hans fortjeneste og hans nåde. Lad derved også os komme til den herlighed, du gjorde synlig på ham, dengang han stod forklaret på bjerget, så vi bliver evigt salige til legeme og sjæl ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen. (9)

9. Kollekten er fra Folkekirkens Alterbog af 1992.

Eller

Barmhjertige, evige Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, at du har åbenbaret din Søns herlighed for os og ladet dit evangeliums lys skinne for os. Vi beder dig, at du vil vække os ved dette lys, så vi med al flid kan vandre kristeligt i alle gode gerninger og altid styrkes af din nåde og leve i gudsfrygt ved vor Herre Jesus Kristus, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen. (10)

10. Kollekten er hentet fra Messebog for Den norske Kirke.

Læsning fra Det gamle Testamente: 2. Mosebog 34,27-35

Herren sagde til Moses: "Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel." Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne. Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs bjerg. Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. Og hver gang israelitterne så Moses' ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren.

Epistel: 2. Petersbrev 1,12-18

Derfor vil jeg til stadighed minde jer om dette, selv om I godt ved det og står fast i den sandhed, som er hos jer. Men jeg mener at gøre rigtigt i at vække jer med mine formaninger, så længe jeg har til huse i dette telt. Jeg ved, at jeg snart skal forlade det, som vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig; men jeg vil gøre mit yderste for, at I også efter min bortgang stadig kan genkalde jer, hvad jeg har sagt.
For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag." Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

Evangelium: Matthæus 17,1-9

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!" Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: "Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde."