23. søndag e. trinitatis (I)

Kort prædiken over
søndagens evangelium
Matthæus 22,15-22

En kristen lever i to riger

"Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er." (Matthæus 22,15-22)

"Kejserens rige" er det samfund og land, hvor vi lever. Der skal vi give enhver, hvad vi skylder dem. Vi bestemmer ikke selv, hvad vi skal yde, eller hvad vi skylder. Det bestemmer øvrigheden. Derfor kan og skal en kristen påtage sig borgerlige pligter i samfundet. Øvrigheden sætter din dagsorden i hverdagen!

På samme måde sætter din ægtefælle, dine børn og din næste dagsordenen for dig. Du kaldes til at leve i kærlighed over for dem. Kom dem i forkøbet med kærlighed.

"Guds rige" er nådens, troens og herlighedens rige. ”Giv GUD, hvad Guds er!” Gør det i bøn og gudstjeneste. Jesus forklarer i bjergprædikenen: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet giver jer i tilgift. 

Det er et rige, hvor du bliver løftet op og får ufatteligt store rettigheder og gaver. Du kan bede til din Almægtige Skaber, og han hører dig. Han elsker dig. Hans Søn blev en tjener for dig. Han er rede hver eneste dag til at være din Herre og din Tjener på én og samme tid. Han er HERRE i nådens rige. Og han regerer også over den verdslige øvrighed. Den er indsat af ham.

Først og fremmest giver Gud borgerne i sit rige syndernes forladelse. Jesus fik navnet Jesus, fordi han skulle  “frelse sit folk fra deres synder”. Kongen - den øverste - hang på et kors for vore synder og bad “Fader, tilgiv dem!” Det er her, vi lærer, hvad der er Guds, og hvad vi skal give ham: Giv Gud din skyld, din synd og dine nederlag. Han tager imod al din elendighed. Giv ham dine bønner. Giv ham din tomme og hule tro. Og søg ham i Ordet.

Guds rige er et evigt rige. Han henter sine døbte og troende ind i herlighedens rige gennem dødens port. Det gør Gud ved Jesus Kristus, vor Frelser.

Amen.

Søndagens bibelske indgangsvers (introitus)
Jeremias 29,11 og Salme 85,2

Jeg ved,
hvilke planer jeg har lagt for jer,
siger Herren,
planer om lykke, ikke om ulykke,
om at give jer en fremtid og et håb. (Jer 29,11)
Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne. (Sl 85,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for hver en fredens dag, du giver os, og vi beder dig: Bevar os fra krig og fremmed herredømme.
Giv os din nåde, så vi frygter og elsker dig, lever efter din vilje og ikke ved vore synder giver anledning til krig eller anden straf. Reger og styr vor øvrighed således, at den ikke hindrer, men fremmer den lydighed, vi skylder dig, og at vi under et sådant styre må få velsignelse og lykke i landet, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Amos 8,4-7*

Hør dette, I, som knuser den fattige
og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet.
I siger: "Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn."
Herren sværger ved Jakobs stolthed:
"Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!"

Epistel: Filipperbrevet 3,17-21

Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange - jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd - der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.

eller

Romerbrevet 13,1-7* (2. række)

Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Evangelium: Matthæus 22,15-22

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: "Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er det?" "Kejserens," svarede de. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.