Forside - www.vivit.dk/kirkeaar.htm

60 dage før påske, Søndag Seksagesima (I)

Prædiken

Bibelsk indgangsvers

Gud, med egne ører har vi hørt det,
vore fædre har fortalt os. (Salme 44,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du har sået dit velsignede ord iblandt os ved din Søn, Jesus Kristus. Og vi beder dig: Gør ved din Helligånd vort hjerte beredt til at høre dit ord med flid, bevare det i et smukt og godt hjerte og bære frugt i udholdenhed, så vi ikke følger vor tilbøjelighed til synd, men med din hjælp dæmper synden. Lad os uden vaklen fortrøste os til din nåde og hjælp, hver gang vi er udsat for forfølgelse, og med tålmodighed forblive i håbet om den evige salighed ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 55,6-11

Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær.
Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer
og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje,
siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer.
For som regnen og sneen falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje og udfører mit ærinde.

Epistel: 2 Korintherbrev 11,19-31

I finder jer jo gladeligt i de vanvittige, skønt I er så kloge. I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man udsuger jer, at man baster og binder jer, behandler jer nedladende og slår jer i synet. Jeg må med skam tilstå, at så har vi været magtesløse! Men hvad en anden drister sig til - jeg taler i vanvid - det drister jeg mig også til.
Er de hebræere? Det er jeg også! Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også! Er de Kristi tjenere? Jeg taler rent afsindigt: Jeg overgår dem! Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne. Hvem er magtesløs, uden at jeg også er magtesløs? Hvem falder fra, uden at det svier i mig? Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed.

eller

1 Korintherbrev 1,18-25

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft  — der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

Evangelium: Lukas 8,4-15

Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: "En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold." Da han havde sagt det, råbte han: "Den, der har ører at høre med, skal høre!"
Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: "Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.
Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt."

eller

Markus 4,1-20

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:

«Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.»

Og han sagde: «Den, der har ører at høre med, skal høre!»

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem:

«Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.»

Og han sagde til dem: «Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.»

Translation: English: NAU (New American Standard Bible 1995. KJV, Farsi and Cantonese: https://www.wordproject.org/bibles/parallel/b_40/

ENGLISH

Isa. 55:5-11 NAU
6 Seek the LORD while He may be found; Call upon Him while He is near.
7 Let the wicked forsake his way And the unrighteous man his thoughts; And let him return to the LORD, And He will have compassion on him, And to our God, For He will abundantly pardon.
8 "For My thoughts are not your thoughts, Nor are your ways My ways," declares the LORD.
9 "For as the heavens are higher than the earth, So are My ways higher than your ways And My thoughts than your thoughts.
10 "For as the rain and the snow come down from heaven, And do not return there without watering the earth And making it bear and sprout, And furnishing seed to the sower and bread to the eater;
11 So will My word be which goes forth from My mouth; It will not return to Me empty, Without accomplishing what I desire, And without succeeding in the matter for which I sent it.

1 Cor. 1:18-25 NAU
18 For the word of the cross is foolishness to those who are perishing, but to us who are being saved it is the power of God. 19 For it is written, "I WILL DESTROY THE WISDOM OF THE WISE, AND THE CLEVERNESS OF THE CLEVER I WILL SET ASIDE." 20 Where is the wise man? Where is the scribe? Where is the debater of this age? Has not God made foolish the wisdom of the world? 21 For since in the wisdom of God the world through its wisdom did not come to know God, God was well-pleased through the foolishness of the message preached to save those who believe. 22 For indeed Jews ask for signs and Greeks search for wisdom; 23 but we preach Christ crucified, to Jews a stumbling block and to Gentiles foolishness, 24 but to those who are the called, both Jews and Greeks, Christ the power of God and the wisdom of God. 25 Because the foolishness of God is wiser than men, and the weakness of God is stronger than men.

Luke 8,4-15
4 When a large crowd was coming together, and those from the various cities were journeying to Him, He spoke by way of a parable: 5 "The sower went out to sow his seed; and as he sowed, some fell beside the road, and it was trampled under foot and the birds of the air ate it up. 6 "Other seed fell on rocky soil, and as soon as it grew up, it withered away, because it had no moisture. 7 "Other seed fell among the thorns; and the thorns grew up with it and choked it out. 8 "Other seed fell into the good soil, and grew up, and produced a crop a hundred times as great." As He said these things, He would call out, "He who has ears to hear, let him hear." 9 His disciples began questioning Him as to what this parable meant. 10 And He said, "To you it has been granted to know the mysteries of the kingdom of God, but to the rest it is in parables, so that SEEING THEY MAY NOT SEE, AND HEARING THEY MAY NOT UNDERSTAND.

11 "Now the parable is this: the seed is the word of God. 12 "Those beside the road are those who have heard; then the devil comes and takes away the word from their heart, so that they will not believe and be saved. 13 "Those on the rocky soil are those who, when they hear, receive the word with joy; and these have no firm root; they believe for a while, and in time of temptation fall away. 14 "The seed which fell among the thorns, these are the ones who have heard, and as they go on their way they are choked with worries and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to maturity. 15 "But the seed in the good soil, these are the ones who have heard the word in an honest and good heart, and hold it fast, and bear fruit with perseverance.

or

Mark 4:1-20 NAU
He began to teach again by the sea. And such a very large crowd gathered to Him that He got into a boat in the sea and sat down; and the whole crowd was by the sea on the land. And He was teaching them many things in parables, and was saying to them in His teaching,
"Listen to this! Behold, the sower went out to sow; as he was sowing, some seed fell beside the road, and the birds came and ate it up. Other seed fell on the rocky ground where it did not have much soil; and immediately it sprang up because it had no depth of soil. And after the sun had risen, it was scorched; and because it had no root, it withered away. Other seed fell among the thorns, and the thorns came up and choked it, and it yielded no crop. Other seeds fell into the good soil, and as they grew up and increased, they yielded a crop and produced thirty, sixty, and a hundredfold."

And He was saying, "He who has ears to hear, let him hear."

As soon as He was alone, His followers, along with the twelve, began asking Him about the parables. And He was saying to them, "To you has been given the mystery of the kingdom of God, but those who are outside get everything in parables, so that WHILE SEEING, THEY MAY SEE AND NOT PERCEIVE, AND WHILE HEARING, THEY MAY HEAR AND NOT UNDERSTAND, OTHERWISE THEY MIGHT RETURN AND BE FORGIVEN."

And He said to them, "Do you not understand this parable? How will you understand all the parables? "The sower sows the word. "These are the ones who are beside the road where the word is sown; and when they hear, immediately Satan comes and takes away the word which has been sown in them. "In a similar way these are the ones on whom seed was sown on the rocky places, who, when they hear the word, immediately receive it with joy; and they have no firm root in themselves, but are only temporary; then, when affliction or persecution arises because of the word, immediately they fall away. "And others are the ones on whom seed was sown among the thorns; these are the ones who have heard the word, but the worries of the world, and the deceitfulness of riches, and the desires for other things enter in and choke the word, and it becomes unfruitful. And those are the ones on whom seed was sown on the good soil; and they hear the word and accept it and bear fruit, thirty, sixty, and a hundredfold."

FARSI / PERSISK

اشعيا ايش 55
5  هان‌ امّتی‌ را كه‌ نشناخته‌ بودی‌ دعوت‌ خواهی‌ نمود، و امّتی‌ كه‌ تو را نشناخته‌ بودند، نزد تو خواهند دوید. به‌ خاطر یهوه‌ كه‌ خدای‌ تو است‌ و قدّوس‌ اسرائیل‌ كه‌ تو را تمجید نموده‌ است‌.
6  خداوند را مادامی‌ كه‌ یافت‌ می‌شود بطلبید و مادامی‌ كه‌ نزدیك‌ است‌ او را بخوانید.
7  شریر راه‌ خود را و گناه‌كار افكار خویش‌ را ترك‌ نماید و بسوی‌ خداوند بازگشت‌ كند و بر وی‌ رحمت‌ خواهد نمود و بسوی‌ خدای‌ ما كه‌ مغفرت‌ عظیم‌ خواهد كرد.
8  زیرا خداوند می‌گوید كه‌ افكار من‌ افكار شما نیست‌ و طریق‌های‌ شما طریق‌های‌ من‌ نی‌.
9  زیرا چنانكه‌ آسمان‌ از زمین‌ بلندتر است‌ همچنان‌ طریق‌های‌ من‌ از طریق‌های‌ شما و افكار من‌ از افكار شما بلندتر می‌باشد.
10  و چنانكه‌ باران‌ و برف‌ از آسمان‌ می‌بارد و به‌ آنجا برنمی‌گردد بلكه‌ زمین‌ را سیراب‌ كرده‌، آن‌ را بارور و برومند می‌سازد و برزگر را تخم‌ و خورنده‌ را نان‌ می‌بخشد،
11  همچنان‌ كلام‌ من‌ كه‌ از دهانم‌ صادر گردد خواهد بود. نزد من‌ بی‌ثمر نخواهد برگشت‌ بلكه‌ آنچه‌ را كه‌ خواستم‌ بجا خواهد آورد و برای‌ آنچه‌ آن‌ را فرستادم‌ كامران‌ خواهد گردید.

اول قرنتيان ايش 1
18  زیرا ذکر صلیب برای هالکان حماقت است، لکن نزد ما که ناجیان هستیم قوّت خداست.
19  زیرا مکتوب است، حکمت حکما را باطل سازم و فهم فهیمان را نابود گردانم.
20  کجا است حکیم؟ کجا کاتب؟ کجا مباحِث این دنیا؟ مگر خدا حکمت جهان را جهالت نگردانیده است؟
21  زیرا که چون برحسب حکمتِ خدا، جهان از حکمت خود به معرفت خدا نرسید، خدا بدین رضا داد که به‌وسیلهٔ جهالتِ موعظه، ایمانداران را نجات بخشد.
22  چونکه یهود آیتی می‌خواهند و یونانیان طالب حکمت هستند.
23  لکن ما به مسیح مصلوب وعظ می‌کنیم که یهود را لغزش و امّت‌ها را جهالت است.
24  لکن دعوت شدگان را خواه یهود و خواه یونانی مسیح قوّت خدا و حکمت خدا است.
25  زیرا که جهالت خدا از انسان حکیمتر است و ناتوانی خدا از مردم، تواناتر.

لوقا ايش 8
4  و چون گروهی بسیار فراهم می‌شدند و از هر شهر نزد او می‌آمدند، مَثَلی آورده، گفت
5  که برزگری بجهت تخم کاشتن بیرون رفت. و وقتی که تخم می‌کاشت، بعضی بر کناره راه ریخته شد و پایمال شده، مرغان هوا آن را خوردند.
6  و پارهای بر سنگلاخ افتاده، چون رویید از آن‌جهت که رطوبتی نداشت خشک گردید.
7  و قدری در میان خارها افکنده شد که خارها با آن نمّو کرده آن را خفه نمود.
8  و بعضی در زمین نیکو پاشیده شده، رویید و صد چندان ثمر آورد. چون این بگفت ندا در داد، هر که گوش شنوا دارد بشنود.
9  پس شاگردانش از او سؤال نموده، گفتند که معنی این مَثَل چیست؟
10  گفت، شما را دانستن اسرار ملکوت خدا عطا شده است و لیکن دیگران را به‌واسطهٔ مثلها، تا نگریسته نبینند و شنیده درک نکنند.
11  امّا مَثَل این است که تخم کلام خداست.
12  و آنانی که در کنار راه هستند کسانی می‌باشند که چون می‌شنوند، فوراً ابلیس آمده، کلام را از دلهای ایشان می‌رباید، مبادا ایمان آورده نجات یابند.
13  و آنانی که بر سنگلاخ هستند، کسانی می‌باشند که چون کلام را می‌شنوند، آن را به شادی می‌پذیرند و اینها ریشه ندارند؛ پس تا مدّتی ایمان می‌دارند و در وقتِ آزمایش، مرتّد می‌شوند.
14  امّا آنچه در خارها افتاد اشخاصی می‌باشند که چون شنوند می‌روندو اندیشه‌های روزگار و دولت و لذّات آن ایشان را خفه می‌کند و هیچ میوه به کمال نمی‌رسانند.
15  امّا آنچه در زمین نیکو واقع گشت کسانی می‌باشند که کلام را به دل راست و نیکو شنیده، آن را نگاه می‌دارند و با صبر، ثمر می‌آورند.

Cantonese

以賽亞書 55 章 [Cantonese]
5 你素不認識的國民、你也必召來.素不認識你的國民、也必向你奔跑、都因耶和華你的 神以色列 的聖者.因為他已經榮耀你。
6 當趁耶和華可尋找的時候尋找他、相近的時候求告他.
7 惡人當離棄自己的道路.不義的人當除掉自己的意念、歸向耶和華、耶和華就必憐恤他.當歸向我們的 神、因為 神必廣行赦免。
8 耶和華說、我的意念、非同你們的意念、我的道路、非同你們的道路。
9 天怎樣高過地、照樣我的道路、高過你們的道路、我的意念、高過你們的意念。
10 雨雪從天而降、並不返回、卻滋潤地土、使地上發芽結實、使撒種的有種、使要喫的有糧.
11 我口所出的話、也必如此、決不徒然返回、卻要成就我所喜悅的、在我發他去成就的事上〔發他去成就或作所命定〕必然亨通。

哥林多前書 1 章 [Cantonese]
18 因為十字架的道理、在那滅亡的人為愚拙.在我們得救的人卻為 神的大能。
19 就如經上所記、『我要滅絕智慧人的智慧、廢棄聰明人的聰明。』
20 智慧人在那裡.文士在那裡.這世上的辯士在那裡. 神豈不是叫這世上的智慧變成愚拙麼。
21 世人憑自己的智慧、既不認識 神、 神就樂意用人所當作愚拙的道理、拯救那些信的人.這就是 神的智慧了。
22 猶太 人是要神蹟、希利尼人是求智慧.
23 我們卻是傳釘十字架的基督 、在 猶太 人為絆腳石、在外邦人為愚拙、
24 但在那蒙召的、無論是 猶太 人、希利尼人、基督 總為 神的能力、 神的智慧。
25 因 神的愚拙總比人智慧. 神的軟弱總比人強壯。

路加福音 8 章 [Cantonese]
4 當許多人聚集、又有人從各城裡出來見耶穌 的時候、耶穌 就用比喻說、
5 有一個撒種的出去撒種.撒的時候、有落在路旁的、被人踐踏、天上的飛鳥又來喫盡了。
6 有落在磐石上的、一出來就枯乾了、因為得不著滋潤。
7 有落在荊棘裡的、荊棘一同生長、把它擠住了。
8 又有落在好土裡的、生長起來、結實百倍。耶穌 說了這些話、就大聲說、有耳可聽的、就應當聽。
9 門徒問耶穌 說、這比喻是甚麼意思呢。
10 他說、 神國的奧秘、只叫你們知道.至於別人、就用比喻、叫他們看也看不見、聽也聽不明。
11 這比喻乃是這樣.種子就是 神的道。
12 那些在路旁的、就是人聽了道、隨後魔鬼來、從他們心裡.把道奪去、恐怕他們信了得救。
13 那些在磐石上的、就是人聽道、歡喜領受、但心中沒有根、不過暫時相信、及至遇見試煉就退後了。
14 那落在荊棘裡的、就是人聽了道、走開以後、被今生的思慮錢財宴樂擠住了、便結不出成熟的子粒來.
15 那落在好土裡的、就是人聽了道、持守在誠實善良的心裡、並且忍耐著結實。