4. søndag efter helligtrekonger (I)

Introitus

Alle skal kaste sig ned for ham.
Zion skal høre det og glæde sig,
Judas døtre skal fryde sig (Sl 97,7-8)
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig (Sl 97,1)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Du, som ud fra din faderlige og gode omtanke(*1) lader dine børn leve under korset her på jorden
og lader storm og uvejr komme over os for at nedkæmpe synden og øve os i tro, håb og bøn;
vi beder dig: Forbarm dig over os,
og hjælp os i fristelse og i nød (*2), send os din hjælp,
så vi kan erfare din nåde og faderlige bistand
og med alle dine hellige prise og love dig i evighed
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

*1: "Omtanke" er i de tidligere kollekter gengivet med "råd".
*2: Folkekirkens alterbog '92 tilføjer: hør os nådigt, når vi beder i fristelse og i nød,

Læsning fra Det gamle Testamente: Job 38,1-11[12-18.31-33]

Da talte Herren til Job inde fra stormen:
Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt?
Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig!
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål - det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte, da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det og indsatte port og slå
og sagde: "Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger."

[v12-v18: Har du nogen sinde beordret morgenen frem, anvist morgenrøden dens plads,
hvor den kan gribe fat i jordens kanter, så de ugudelige rystes af den?
Da skifter jorden farve som ler til forsegling, den farves, som man farver en klædning.
De ugudelige forholdes deres lys, og den løftede arm brækkes.
Har du været ved havets kilder, har du vandret på urdybets bund?
Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte?
Har du givet agt på jordens vidder? Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er.
v31-v32: Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker?
Lader du Venus gå op til rette tid, fører du Løven frem sammen med dens unger?
Kender du lovene for himlen, bestemmer du dens magt over jorden?]

Epistel: Romerbrevet 13,8-10

Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: "Du skal elske din næste som dig selv." Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

Evangelium: Matthæusevangeliet 8,23-27

Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: "Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?"