Prædiken på 20. søndag e. trinitatis (I) i Løsning og Gratia menighed ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 45, Sing Halleluja, Kristus er verdens lys, 147, Gud med eder
Salme 73,1-28
Salme af Asaf. Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet.
Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide, for jeg harmedes over de overmodige, jeg måtte se de ugudeliges lykke. De lider ingen kvaler, deres krop er sund og fed. De har ingen del i menneskers nød, de bliver ikke ramt som andre mennesker. ... De håner og taler ondt, fra det høje truer de med undertrykkelse. De vender deres mund mod himlen, deres tunge færdes på jorden. ... Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent og vaskede i uskyld mine hænder; jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen. Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, da var jeg troløs mod dine børns slægt.
Jeg tænkte efter for at forstå det, det var en uret i mine øjne, indtil jeg kom til Guds helligdom og gav agt på deres endeligt. Ja, du stiller dem på glatte veje, du lader dem falde i fordærv. Så hurtigt de går til grunde! De omkommer, de bliver tilintetgjort af rædsler. Som en drøm, når man vågner, Herre, når man står op, ringeagter man dens billede.
Dengang mit hjerte var bittert ... Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod. For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, du tilintetgør alle, der er dig utro. Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! Amen.
Overvejelser og tanker
Vi overvejer af og til vores liv og situation. Ikke altid bevidst og planlagt. Tankerne kommer bare. Det kan være et venskab eller ens forhold på arbejdspladsen. Eller det kan være ens ægteskab eller den uddannelse, man er i gang med. Problemerne er måske blevet store. Det giver dårlige følelser, og der er mange gode grunde til at holde op og se sig om efter noget andet.
Men selv om der er problemer, så giver vi ikke af den grund op med det samme. Vi forsøger i stedet at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Vi gør status. Og det hjælper os mange gange til at holde fast ved det, vi er i gang med. Så kan vi igen begynde på en frisk, lægge fortiden bag os og prøve igen. Det hjælper os til at sige: "Jeg bliver alligevel. Jeg fortsætter."
Tankerne og overvejelserne kender vi også i forbindelse med vores tro på Gud. Vi kan sætte spørgsmålstegn ved troen, morgenbønnen, gudstjenesten og menigheden. "Gud, hvad har jeg ud af det alt sammen?" "Til hvad nytte? Det var situationen hos det menneske, som skrev Salme 73. Han hedder Asaf. Det er ikke gået ham godt. Og det får ham til at overveje den situation, hvor han intet har på jorden (v25), og hvor hans krop og hjerte forgår (v26). Hvad så?
Hvad vil du gøre, når du mister alle dine støtter og andre menneskers hjælp? Hvad vil du gøre, når du selv går til grunde? Da kan man ikke bare begynde på en frisk. Da nytter det heller ikke at tage sig sammen. For hvem kan tage sig sammen, når man er ved at forgå?
I den situation siger Asaf: Men nu bliver jeg altid hos dig. Uanset hvad, og lige meget, hvad der end sker, på trods af al modgang, også mit liv med dig, - Gud!, - så bliver jeg dog hos dig.
Hvad var Asafs baggrund for at sige det? Hvad var han oppe imod? Og hvad er du som kristen oppe imod? Hvordan lyder argumenterne i dine tanker og i dit hjerte? Hvad er der ved at ske, når du ikke orker det mere og ikke kan holde livet ud længere?
Jeg var ved at miste troen
Asaf fortæller åbenhjertigt: Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide, for jeg harmedes over de overmodige, jeg måtte se de ugudeliges lykke. ... Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent og vaskede i uskyld mine hænder; jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen.
Han var på vej til at miste troen på Gud og hans godhed og dermed at miste den faste grund under sit liv. Han så på to ting: 1) På deres liv, som ikke kender Gud og ikke regner med ham. Han så, hvordan det gik dem. Og så så han 2) på sit eget liv, hvordan det gik ham selv.
1) Hvordan går det mennesker, der ikke regner med Gud? Asaf så, at de er raske, sunde og lykkelige. De undgår ulykker. De er optimistiske og stærke. De siger med lethed og overbevisning, at der ikke findes nogen Gud, som ser os og kender os. De klarer sig uden bibel og menighed, uden bøn og tak. De er trygge og rige. De er som mennesker i reklamerne. De lader ikke nogen muligheder gå sig forbi, men får del i lykken - uden bibel, uden Gud, uden nadver, uden tilgivelse.
2) Og så sammenlignede Asaf med, hvordan det gik ham selv. Han forsøgte at holde sit hjerte rent og leve i uskyld. Han tænkte på andres ve og vel og levede for Guds ansigt dagligt. Men til hvilken nytte? Han mærkede, at hans liv var vissent og tørt. Han blev ramt af svære ting dagen lang. "Det kan vel ikke være meningen med at tro på Gud?" tænkte han. Der er noget galt. Han kunne ikke længere se nogen mening med at leve i tro på Gud. Livet blev mere og mere bittert. Og alligevel kunne han ikke uden videre slippe troen på Gud.
"Skal jeg slå slutstregen her og nu?" tænkte han. Nej, for han vidste, at hvis han forkastede Gud, ville han være troløs mod de andre i menigheden, mod de andre troende i Guds folk. Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, da var jeg troløs mod dine børns slægt. Han mærkede, at hans tanker og overvejelser var fordrejede og falske, uden at han kunne sige, hvad der var galt - sådan som vi også kan have det. Det var hans situation.
Vi kender sådanne overvejelser og en lignende nød fra vort eget liv. Men da var det, at Asaf sagde: Men nu er jeg altid hos dig! Uanset hvad, så bliver jeg i troen." Hvad var baggrunden? Og hvad kan få os til at sige det samme?
... indtil jeg kom til Guds helligdom
Asaf fortæller, at grunden var, at han kom ind i Guds helligdom. Han havde vel været i Guds hus så mange gange før. Ja, han var en af dem, som dagligt var i templet. Men nu hørte han Guds ord ind i sin svære situation. Og det blev hans hjælp og redning. Han hørte om Gud som dommer og frelser. Han så de andres og sit eget liv i lys af Guds dom og evigheden - og sit eget liv hos HERREN.
1) Det er ikke sandt, at det altid går dem godt, der spotter Gud og lever frit og frejdigt i gudløshed i strid med Guds vilje. For Gud stiller dem på glatte veje, han lader dem falde i fordærv. Så hurtigt de går til grunde. De omkommer og bliver tilintetgjort af rædsler. De vil vågne op en dag og indse, at deres liv og lykke var som en drøm, der er væk om morgenen. Fantasi.
Asaf så, at de gudløse er som reklame-mennesker. De er lykkelige i nuet. Men der kommer også et liv i fremtiden. Hvordan ender det? Gud taler til os i sit ord og viser os, hvordan fremtiden bliver - for troens og vantroens mennesker. Der kommer fortvivlelse og tomhed hos den, som ikke tror på Gud. Og der kommer en dom. - Det er ikke sandt, at man er lykkelig uden Gud. Det er en løgn, og løgnen har kun begrænset levetid.
2) "Men at leve Gud nær er min lykke!" Det lærte Asaf at sige i Guds helligdom. Han vidste sig igen under Guds omsorg og tilgivelse. Du som har dig selv mig givet, / lad i dig mig elske livet, / så for dig kun hjertet banker, / så kun du i mine tanker / er den dybe sammenhæng.
Men nu ...
Gud har givet sig selv til os i Jesus Kristus. Han giver os dyb sammenhæng i livet, så vi kan sige: "Men nu bliver jeg altid hos dig."
Det kan vi sige med vished, når vi ligesom Asaf har været i Guds helligdom. Når Gud om søndagen igen har ført dig sammen med Jesus Kristus i nadveren, så ved du, at han er hos dig, og så er du også hos ham.
"Min højre hånd holder du fast!" Højre hånd er den hånd, vi griber ud efter livet med. Den skal ikke længere famle sig frem. Nu har Jesus Kristus grebet dig. Han holder dig fast. Både i glæde og sorg. Både når du har kraft i din krop, og når du bliver svag og skal dø. Han har grebet dig.
"Du leder mig med dit råd!" Når vi er vore egne rådgivere, bliver livet forkludret og forkert. Vi ser kun tingene i et begrænset perspektiv. Derfor bliver vore afgørelser kortsigtede. Vi forstår ikke, hvad vi lever for, når vi kun har vores egne tanker. Men Herren har en helligdom, hvor han vejleder os. Helligdommen er der, hvor evangeliet om Jesus lyder. - Når vi lytter til Guds ord i andagt og gudstjeneste, leder Herren os med sit råd. Da er vi i helligdommen og bliver ført ad rette veje af Gud, så vi kan stole på hans godhed - uanset hvad der sker.
"Du fører mig til herlighed!" Det er vores fremtid, fordi Herren har taget over og leder os. Uanset hvad jeg har eller ikke har på jorden, så fører du, Herre, mig til herlighed. Måske gennem trængsler og lidelse, men dog til herlighed.
Men nu ... ! Så er den livsbekræftende "trods" tilbage i Asafs og i vores liv. Vi siger dette fantastiske: "MEN NU bliver jeg altid HOS DIG!" Uanset hvad, så er jeg jo din. På trods af, hvad der end sker, er du hos mig. Og at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.
Asaf og vi har noget af vidne om. Asaf var igennem svære dage, da han lærte at synge denne salme. Herre, lær os altid at synge den. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk juni 1999. Rettet marts 2004. post@vivit.dk