Forside www.vivit.dk
Prædiken-oversigt Søgemaskine

Dine synder tilgives dig!

19. e. trinitatis, 22.10.2017 i København og Aarhus, LGJ
Salmer: 363, 32, Ef 3,20-21, Du Herre fra din kirke, 462, 432, Guds nåde vær’ med alle

Matthæus 9,1-8
Og Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: "Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig." Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Han spotter Gud." Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneske­sønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!" Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.

NÅDE være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

1. VOR TIDS BEHOV og EVANGELIET

Menneskesønnen har magt til at tilgive – og tilgiver. Men hvad koster det ham? Og hvordan tilgiver han hos os? - Relevante temaer. De vokser jo ud af teksten. Problemet er bare, at der måske ikke er så stor efterspørgsel efter tilgivelse. Der er snarere behov for forståelse, accept, velvære og nydelse. Vi danskere anser os selv for at være frihedselskende og vil gerne være i fred for autori­teter. Vi er tilfredse, hvis vi har det godt med os selv og er i balance. Og mange danskere vil gerne tænke, at der er noget godt eller ligefrem guddommeligt inde i menne­sket, langt inde. Vi forsøger at finde roen uden en personlig Gud. Og mange anser sig for kristne, "kultur-kristne". Og denne udbredte religiøsitet støder her sammen med bibelsk kristendom og med jødedom og islam. For her (i kristendom, islam og jødedom) møder vi en moral, som man kan støde sig på. Og det er ikke rart. Her er en personlig Gud. Her stilles man til ansvar. Her er det dybt alvorligt at være skyldig!

I dagens evangelium kommer fire mænd med bærende med en ven, som er lam. Han skal hjælpes! Og hvad gør Jesus så? Da han så deres tro, sagde han til den lamme: ”Dine synder …” Jesus gjorde netop det, som er forbudt i vores kultur: han talte om mandens synd og skyld, som om denne mands hovedproblem var hans synd. Burde Jesus ikke have helbredt manden i stedet? Burde han ikke have vist forståelse og medfølelse? I moderne kultur-krisrtendom, tales ikke gerne om synd og skyld. Her gælder det mere om at forlige sig med sine svag­heder, og forstå og leve sine behov ud. Her er ingen moral, som skaber skam og skyld. - Vi mærker sammenstødet, når Jesus siger: ”Dine synder …” Når vi hører beretningerne om Jesus og hans discip­le og jøderne, sætter Gud os ind i den virkelige virkelighed, hvor der er skam og skyld, og hvor Gud tilgiver synden.

2. VOR KULTURS RELIGION SVIGTER MENNESKET!

Jeg tænker her på en mand, som var dødssyg og tilkaldte præsten. Manden havde det forfærdeligt. Manden følte sig skyldig. Og hvad gjorde præsten så? Præsten viste forståelse og forsøgte at forklare manden og beroligede manden med, at han havde gjort det så godt, han kunne her i livet. Men man­den blev ikke beroliget. Han fastholdt, at han var skyldig og havde syndet. Mod sin kone. Mod sine børn. Mod sin Gud. Det var løgn, hvis nogle bero­ligede ham med ord om, at han havde været god nok. Og jo! Der findes sandhed og løgn om hvordan vi skal leve! Og det er sandt, at vi er syndere – og skyldige! Skyld og skam er ikke begreber, som kristendom, jødedom og islam har fundet på. Det findes i alle kulturer. Med rette eller med urette. Og alle mennesker ved det inderst inde, hvis eller ikke løgnen overskygger dem helt.

Det er sandt, at mennesker kan føle sig skyldige, også når de ikke er det. Et eksempel: Mange kvinder i Indien føler sig ringe og skamfulde, hvis de er blevet voldtaget eller er blevet enker. Da har de ingen værdi i samfundet. Og det må skyldes deres ”karma”. Da har de brug for at høre, at de er skabt i Guds billede. Og at deres skam er påført dem af en falsk og skaber­fjendsk menneskeskabt religion. Sandheden er, at de er skabt i Guds billede og at de ved dåb og tro kan blive hans kære børn – også efter voldtægt og tab af mand og børn. De skal ikke igennem århun­dreders genfødsler for at få et bedre liv. De kan blive genfødt i den hellige dåb, når de forenes med Kristus, deres Frelser.

Men vi bærer på ægte skyld og skam, når vi svigter vores kald og arbejde, når vi svigter vore børn og forældre, når vi tilside­sætter bønnen og lovprisningen af Gud, når vi anser os selv for at være den herre, som skal hjælpe os i alle ting – og vanærer helligdagen og ikke lytter til evangeliet og støtter vore søstre og brødre i menig­heden. Når vi undlader at besøge enker og faderløse – og andre i nød og ensomhed – og når vi i stedet lever i verden som ikke-kristne og skyder de 10 bud til side.

3. TRO OG TILGIVELSE

Manden i evangeliet blev bragt til Jesus. Og Jesus så troen hos dem, der bar ham. De kom i tillid. Manden havde måske selv opgivet troen. Han havde måske troet på Gud i mange år, men kunne ikke tro mere. Og hvad med hans liv, før han blev så dårlig, at han ikke mere kunne gå? Hvad brugte han dengang sine ben til? Hvor gik han hen? Var han doven? Gik han sine egne veje? Vanærede han sine forældre? Svigtede han sin nære familie? Gik han aldrig i synagogen for at høre Moses og profeterne? - Da er det godt at have venner, som tror, at der er håb. Det er godt for mig. Det er godt for dig. Andre kan med deres tro bringe os til Gud og bringe os i nærheden af Jesus, så vi kan høre.

Og da siger Jesus: ”Dine synder …” Ja. Mine synder. Manden husker. ”Mine synder!” Vil du hjælpe mig med min skyld? – Ja, jeg må tilstå og bekende. Min skam og min skyld. Om ikke før, så når jeg er døden nær, hvis jeg ellers får lov til at vide, at jeg skal dø, så jeg kan forberede mig. Det kan jo også anses for at være en gave! Og da vil jeg måske sige, som den mand, vi hørte om før. Og jeg vil håbe, at der kommer en præst, som holder mund med al den falske forståelse og vil give mig ret i, at jeg har syndet. ”Mine synder.” Og at præsten fortsætter, som Jesus gjorde: ”Dine synder tilgives dig!” Måske tager han brød og vin frem, tænder et stearinlys og spørger, om du vil modtage Jesu legeme og blod, han, som alene kan tilgive. Og du siger ”Ja, det vil være godt!” Og da knæler han ved din seng. Og du knæler, så godt du kan i sengen og siger med: Kære Herre Gud, jeg er et armt syndigt menneske, og har mange gange krænket dig og er uden undskyldning.

4. BEKENDELSE OG TILGIVELSE

Det er går virkelig an at sige sådan i dag. For Jesus sagde til den lamme: ”Dine synder tilgives dig.” Og han tilføjede: ”Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder!” Der er virkelig en, som kan det her med tilgivelsen. JESUS, Menneske­søn­nen! Her er ingen bortfor­klaringer, ingen undskyldninger, ingen formil­dende omstændigheder, ingen snakken uden­om. Jesus går lige til sagen: Du bekender din skyld. Og hør nu her: Den synd til­giver jeg dig: ”Dine synder tilgives dig!” Det har han givet os fuldmagt til at forkynde i hans kirke: Tilgivelse for alle synder. "Dine synder tilgives dig!"

Men har du ikke også andre behov? Jo, mange! Men hvad nytter rigdom og godt helbred, hvis du skal dømmes for den måde, du brugte din velstand og dit gode helbred på? Hvad nytter det at blive helbredt, hvis du lever videre i din synd og skader andre og vanærer Gud? Jo, vi har mange behov. Men det største behov er Guds tilgivelse.

Mange af dem, som stod omkring Jesus og den lamme, tænkte: Hvem kan tilgive synd undtagen én: nemlig Gud? Men Jesus, som selv er Gud, fra evighed til evighed, og som blev menneske, han vidste, hvad de tænkte. Og han ved, hvad vi tænker. Og da helbreder manden. Formålet er at de skal se hans guddoms­magt. For at I skal vide, at Menneskesønnen har magt til at tilgive synder på jorden, sagde han: ”Stå op, tag din seng og gå!” Den magt den hænger sammen med, at han både er Guds Søn og Menneskesøn. Han understreger jo, at ”menneskesønnen har magt.” Og den magt den fik han, fordi han som menneskesøn led straffen på korset for vore synder. Her er kilden til min tilgivelse: At Jesus døde i mit sted. Her er kilden til din tilgivelse: At Jesus døde i dit sted. For dig. For os. For verdens synder.

5. TILGIVELSE TIL HVERDAG

Denne tilgivelse nævner vi hver dag, når vi beder Fadervor. Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere. Tilgiver din Far dig? Gør han det dagligt? Ja, det gør han! Og når han gør det, da giver han os tilgivelsen med som gave, så vi kan dele den med andre. Han tilgiver os vor skyld, som vi tilgiver vore skyldnere. Og vi tilgiver dem, der har gjort sig skyldige mod os, sådan som Gud tilgiver os vor skyld. Der er en dyb sammenhæng her. Overvej det! Din kone behøver lige så meget tilgivelsen fra Gud, som du selv gør. Din mor behøver tilgivelse, og du behøver den. Din arbejdskammerat behøver tilgivelse, og du behøver tilgivelse. - Martin Luther siger i forklaringen til 3. trosartikel: I denne kristne menighed tilgiver Gud dagligt mig og alle troende al synd rigeligt og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og give mig samt alle troende evigt liv. Tilgivelsen og opstandelsen fra graven hviler og bygger på Menneskesønnen, som døde for vore synder, blev begravet og opstod til vor retfærdiggørelse og for at give os evigt liv.

Denne magt udfolder sig, når vi hører evangeliet. Den udfolder sig her i kirken under en prædiken og ved nadverbordet. Og denne magt udfolder sig, når du beder dit fadervor, og når du tilgiver den, der har gjort sig skyldig overfor dig. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 22.10.2017. post@vivit.dk