Her er "den snævre port"

Bededag, 22. april 2016 i Kbh og Aarhus. LGJ
Salmer: 333, 439, 441, 550, 552

Matthæus 7,7-14
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Dette evangelium er jo så godt, som vi overhovedet kunne drømme om. Bed, og du får! Bank på, og der bliver åbnet! Og søg, og du finder det, du søger efter! Alligevel kan det lyde abstrakt og umuligt i praksis. Hvad er det for en dør, vi skal banke på? Hvor er den snævre port, vi skal gå igennem ind til livet? Hvor skal vi søge den? Hvad skal vi bede om?

1. Den snævre port i Skriften
Derfor søgte jeg i Skriften på: ”snæver”, ”smal”, ”port” og ”dør” og fandt enkelte steder. Det første var i fortællingen om Bileam, da Gud ville forhindre ham i det, han havde for. Herrens engel stillede sig i den snævre og smalle hulvej med mure på begge sider. Men æslet, Bileam red på, pressede sig forbi alligevel (4 Mos 22,24). Derefter stillede englen sig et ”snævert sted”, hvor det var umuligt at komme udenom. Og da lagde æslet sig ned (v26), og Bileam blev vred og slog det. Interessant nok. Men det gav ikke forklaring på, hvad ”den snævre port” er. Næste sted var Ordsprogenes Bog 23,27. Her står: For skøgen er en dyb afgrund, den fremmede kvinde er en snæver brønd. Det er ikke godt at være fanget i en snæver brønd. Vogt dig for at gå til skøgen og en fremmed kvinde. – Og til sidst fandt jeg nogle steder hos Ezekiel, hvor han fortæller om templet og forgården med ”snævre rum”. Men ingen steder fandt jeg ”den snævre port”.

Da så jeg pludselig svaret midt i teksten. Den snævre, smalle port og dør er jo lige der: ”Alt, hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.” Dette krav til os, gør livet vanskeligt og trangt. Jesus siger: ”Sådan er loven og profeterne.” Og han uddyber i Matt 22,36-40, hvor han bliver spurgt: »Mester, hvad er det største bud i loven?« »›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹   Det er det største og det første bud.   Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Her bruger han ordet, som betyder at hænge op på. I billedlig betydning hænger Loven og Profeten på disse to bud, ligesom en port hænger på sine to hængsler og drejer sig om dem. Den port, som hænger på disse bud, er den ”snævre port”.

2. Den snævre port er ”den gyldne regel”!
Dette grundprincip for, hvordan vi skal leve, kaldes ”den gyldne regel”. Og den nævnes som grundlag al etik. Så enkelt kan det siges. Da behøver vi ingen andre love. Vi forsøger at komme igennem denne port, kan det gå os ligesom Bileams æsel. Det vanskeligt, ja, så umuligt, at vi må lægge os ned. Her står jo ikke: ”Gør lidt af det, noget af det, en brøkdel af det, I vil, at andre gør mod jer”, men ”ALT, hvad I vil, at men­ne­skene skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem.” Det er livets gyldne regel. Og denne port er snæver!

Det gælder ære: Ær din far og mor! Ær dem, som skal æres! Giv dem den ære, de tilkommer! For det er jo, hvad I også gerne vil, de giver jer. (Det 4. bud). Og dræb ikke, hverken med ord eller i handling! Værn om den hjemløse, faderløse og fremmede, og enken! ”Stå din næste bi i al legemlig nød!” (Det 5. bud). Og bedriv ikke hor eller utugt! Leg ikke med det! Misbrug ikke en fremmed kvinde (eller mand) til at stille din lyst, hverken på billeder, i film, i nabolaget, eller på gaden. Gør det ikke! (Det 6. bud). Og stjæl ikke! Tag ikke noget, der ikke er dit! Betal din skat, dine afgifter, gør det fuldt ud! Gå ikke i skattely! Og forarg dig ikke over andre, som gør det! For hvis det var dig, ville du heller ikke ønske, at det var dig, der blev udstillet. (Det 7. bud). Og tal ikke falsk vidnesbyrd mod din næste! Omtal hende ikke dårligt over for andre! Gå ikke med sladder, ikke engang i dine tanker eller ved køkkenbordet! Gør det ikke! For det ønsker du jo heller ikke, at andre gør mod dig. Bring ikke den anden i vanry! Der er jo altid et eller andet godt at sige om den anden. Så sig dét, hvis du skal sige noget om vedkommende. Og ti stille med det andet! Det er sådan, du også selv ønsker, at andre gør mod dig. (Det 8. bud). - Og det bliver endnu mere snævert, når vi tager de første tre bud, at vi skal stole på Gud og ham alene, bruge hans navn til bøn og pris og holde hviledagen hellig, bruge hans ord og gerne dele det med andre.

Jo, vi mærker, hvordan porten bliver snævrere og snævrere. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at leve og ånde frit, hvis vi skal pålægges alt dette. Men det pålægger vores Herre Jesus Kristus os. Han siger ikke, at vi skal, hvis vi har lyst. Han siger bare, at vi skal. Så enkelt. ”Alt, hvad I vil, at menneskene gør mod jer, det skal I gøre mod dem!” Det er porten til livet, og der er få, som finder den, banker på den og går ind ad den.

Hvad gør de fleste da i stedet: De benytter den port, som er vid og bred og uden grænser. ”Gør da, hvad du vil. Tænk dog og sig dog, hvad du vil. Se på det, du har lyst til, og gør det dog.” Det kalder man for ”frihedens port”. Talefrihed, handlefrihed, tanke­frihed. Men ifølge Jesus fører det ikke til liv og lykke, men til fortabelse. Og mange går den vej. Ordene kommer fra Jesus Kristus, som er sandheden, fra ham, som giver frihed og liv, fra ham, som gik gennem dødens port og kom tilbage. Han ved, hvad han taler om. Og han taler ikke for at tage livet fra os, men for at vi må få livet, kærlighedens liv, og leve det med ham hos hinanden - og for hinanden.

3. Søg, banke på og bed om det!
Det giver os virkelig grund til at bede, banke og søge, som Jesus indbyder os til i evangeliet: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer!” ”For enhver, der beder får, og den, der søger, finder, og den, som banker på, for ham lukkes der op.” Vi skal gøre alt for at være mod andre mennesker, som vi ønsker de er mod os. Påtag dig besværet hver dag. Det gør dig på ingen måde til livsfornægter og fører dig heller ikke i klosterliv. Det får dig til at søge udad. Det sætter dig på arbejde – i kærlighed. Det er, hvad vi skal. Det er den port, vi skal banke på, bede om blive åbnet, at prøve at komme igennem. Bed Gud om at du må holde det 4. bud i dag, det 5. bud, det 6. bud, det 7. bud, det 8 bud – og det 9. og 10. bud, så din nabo, dine børn, din ægtefælle, dit samfund, din menighed og din Gud får ære deraf. Og Gud er din far. Han giver dig ikke en slange, når du beder om en fisk. Han giver dig ikke sten, når du beder om brød. Du får fisk og brød. Han åbner porten for dig.

Søg, og du skal finde. Og hvad finder vi så? Da finder vi bl.a. hvor svært og vanskeligt det er. Ja, umuligt. Hvor elendig jeg er. Hvor dårligt det er med mig. Som Bileams æsel må vi erkende, at vi ikke klarer at komme igennem denne port. Og da må vi bede endnu mere og banke endnu mere indtrængende på og søge ”Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift!”, søge den retfærdighed, som Jesus Kristus kom med til os: nemlig tilgivelsen og syndernes forladelse. Det var og er jo, hvad han er kommet med til os. Guds rige er kommet nær med ham. Derfor kan vi finde det, komme ind i det og modtage det, så vi ikke er fortabte, men frelst. Ikke ved vores gode gerninger, men ved hans nåde og tilgivelse.

Troens dør findes virkelig! Den var der for en røver, da han bad: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” Og Jesus svarede: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i paradis!” Gud er din far. Når vi, som er onde, forstår at give vore børn gode gaver, hvor meget mere vil da ikke Gud give gode gaver til dem, som beder ham. Sådan er Loven og profeterne også. Loven og profeterne handler ikke kun om, hvad vi skal, men også om påskelammet, lammet, som gik den snævre vej og blev hængt på et træ, for at vi må leve. Og Jesus siger i Bjergpræ­dike­­nens indledning: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kom­met for at nedbryde, men for at opfylde.” (Matt 5,17). Han har opfyldt Loven og profeterne.

På bededagen siger han: ”Alt, hvad du vil, at mennesker gør mod dig, det skal du gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.” Så vil vi da bede ham om det. Og da får vi brug for at bede så meget om tilgivelse og hjælp. Det er selve livet. Det er livet hos Jesus Kristus for os, der er blevet Guds børn ved dåb og tro. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 23.04.2016. post@vivit.dk