Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Der skal ske noget i gudstjenesten - men hvad? 8. søndag e. trinitatis søndag 2. aug. 2020, til www.vivit.dk/praediken, Leif G. Jensen Salmer: 4 v1-4; 2 96; Sl 62 Vær stille...; 311; 481; 588 Evangelium: Matthæus 7,22-29 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.   Vi siger somme tider: “Nu skal der snart til at ske noget!” Måske vi er til et show eller en fodbold­kamp. Men de forventninger, vi har til begiven­heden, bliver ikke opfyldt. Vi er tilskuere og er jo kommet, for at andre under­holder os. ”Nu skal der snart ske noget, ellers går vi hjem!” I andre situationer er det ikke os, der siger det til andre, men andre, der siger det til os. Det kan være din læge, som siger: ”Der skal ske noget med din kost og motion.” Eller det en i din familie, som siger til dig: ”Du kan ikke blive ved med at lade stå til. Du må begynde at hjælpe til og støtte din familie!” Og hvis du bliver kaldt til samtale på din arbejdsplads og lederen siger: ”Der skal til at ske noget!”, da klapper du jo heller ikke i hænderne og siger: ”Enig, her er kedeligt at være! Der skal ske noget” For det er dig, der skal ske noget med.   I. Og så kommer vi i kirke. Også her kender vi ønsket om, at der skal ske noget; der skal ske noget i gudstjenesten; der skal ske noget i menigheden. Men vi er jo ikke tilskuere. Vi kommer i kirke, for at det, som skete med Jesus på Golgata og påskemorgen, må ske for os i gudstjenesten. Vi kommer for at høre om den klippe, Jesus taler om i evangeliet. Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. (Matt 7,24-25). Gudstjenestens formål er, at vi hører om klippen og bygger på den. Vi går i kirke for at vores tillid til Gud må hvile på Kristus og ikke på os selv, på ham, som døde for vore synder og opstod fra graven påskemorgen. Når vi ønsker, at der skal ske noget i kirken, går vore ønsker derfor i en anden retning, end når man er til koncert eller til fodbold. Vi ønsker, at evangeliet bliver forkyndt for os. Vi vil bede med på bønnerne! Vi kommer for at synge med på salmerne og gøre salmernes ord til vore egne ord i klage, lovsang og tak. Vi knæler og bekender vore synder. Tilgivelsen bliver givet personligt til os. Vi deltager i nadveren og får Jesu legeme og blod, så vi dér kan finde vished og hvile i, at alle vore synder er tilgivet, og at Jesus Kristus er i os, og vi er i ham. Vi får hjælp til at leve videre den kommende uge på arbejde, i familie, i samfund og menighedens liv. Alt dette sammenfatter vi, når kordegnen beder med og for os alle: ”Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig.” Og Gud svarer os, mens der bliver læst op fra Skriften og i prædikenen. Og det er ikke bare opmuntrende. For Jesus siger: Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort. (Matt 7,26-27) En kristen prædiken kan og skal gøre dette for os. Hør om livshuset, der blev bygget på sand. Det er jo vores hus! Og det braser sammen. Det er min selvretfærdighed, som får et knæk. Når dommedag rykker tæt på mig og jeg mærker stormen og floderne stiger mig til halsen, er det ikke underholdning. Det er tid til at more sig og klappe af prædikanten. For det er ude med mig. Men Gud er god og nådig. For nu hører jeg, hvad Jesus sagde som det første i denne prædiken på bjerget: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres!” ”Salige er de, som søger, for de skal trøstes!” ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes!” (Matt 5,3-6). Evangeliet er det glædelige budskab, at Himmeriget er kommet nær. Himmeriget er blevet mit rige ved tro og dåb. Når der læses og prædikes sådan om Kristus i kirken, sker det gode med mig og for mig. Jeg mærker, at der findes en klippegrund. Ved evangeliet flytter Gud mig fra sandgrunden over på klippegrunden. Halleluja! Og jeg bliver indbudt til at modtage Jesu legeme og blod i den hellige nadver. Halleluja! Det er, hvad der skal ske i kirken. Og tænk! Det sker i den kirke, hvor jeg hører til.   II. Men nu fortæller til advarsel for os: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? (Matt. 7,22). Og Jesus modsiger dem ikke. Han svarer bare med ordene: Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! (Matt. 7,23) . Det er vel det værst tænkelige eksempel på at bygge på sand. De pågældende anså sig for gode kristne. Ja, meget åndelige og gode kristne. For de havde gjort det, som var ekstraordinært og helt særligt. De formåede at samle mange mennesker omkring sig selv med de, de sagde og gjorde. De talte spændende og fængende om Jesus. Folk klappede og hujede. Og de uddrev dæmoner og gjorde mange mægtige gerninger i Jesu navn. Alt dette fremhæver de på ”den dag”, dvs. på dommens dag. De føler, at de kan blive frelst ved det, de har gjort for Jesus og gjort i hans navn. Men Jesus påstår, at han ikke kender dem. Han ved ikke, hvem de er. De er fremmede for ham. Ja, for de er selv fremmede for det, han gjorde for dem, da han døde for deres synder. De levede ikke hos ham i tilgivelse. De lod ham ikke kende deres elendighed og skyld. Derfor havde de heller ikke hans tilgivelse på dommens dag. Og derfor faldt deres livshus, og de ender i fortabelsen, selv om alle anså sig selv for at være store prædikanter og magtfulde kristne. Jo, der skete noget i den gudstjeneste, hvor disse kristne optrådte på scenen. Men det frelste hverken dem selv eller andre. Da har vi brug for ganske stille at lytte til, hvad Jesus siger til os om vor pligt. Han siger det kort før søndagens tekst: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne (Matt 7,12). Dét kræver Gud af os. Og i samme prædiken, forklarer han, hvad det betyder: Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke dræbe, du må ikke gengælde ondt med ondt, du må ikke bruge tomme ord, du må ikke sværge og bande (Matt 5,21-48). Derimod skal du give almisse, leve i faste og afholdenhed uden at andre ser det, og tjeneste dem. Og du skal leve i bøn og ubekymrethed hos din kære Far i himlen. Ja, du må sige: “Fader vor, du, som er i himlen!” Og når du beder denne bøn til ham, kan du sige: Forlad os vor skyld! For mig min skyld, at jeg ikke levede efter din gode vilje! Og din Far i himmelen svarer tilbage: Jeg tilgiver dig! For Jesus Kristus, min søn, er kommet for at frelse sit folk fra deres synder. Det er til dig! Da er jeg på klippegrund! For jeg hører evangeliet i Skriftens ord, i prædikenen og i nadveren. Da er der kun tilbage at sige: Tak, Gud, at det, som skete med Jesus, da han døde og opstod, sker med mig ved evangeliet. Tak, at det er mit, og at du har sat mine fødder på klippen. Der vil jeg bygge og bo. Bo og bygge på tilgivelsens klippegrund efter Jesu ord: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne (Matt 7,12). Amen. BØN: Herre, tal til os om hvad du vil med os, og hvad du har gjort for os i Jesus Kristus. Lad os kende din hellige lov og din hellige nåde. Vend os fra vores onde vej og vore onde gerninger. Du kender os og ser alt hvad vi har gjort. Og du er nådig og barmhjertig. Vi takker dig ved Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Den Evangelisk-Lutherske Frikirke. post@vivit.dk