Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18

19

Søg først!

15. søndag e. trinitatis
12. september 2021, LGJ. Aarhus og Kbh.

Matthæus 6,24-34
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

1. ”Søg først”

Hvis vi først skal søge Guds rige, forventer vel, at vi bagefter får at vide, hvad vi derefter må søge og stræbe for at opnå. Altså: Først det, der er Guds og derefter det, der er vores eget? En opdeling af livet i to verdener, to rum og to tidsafsnit. Men den forventede eftersætning udebliver. Den kommer ikke. I stedet siger Jesus noget helt andet: ”Så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Med Guds rige følger alt andet godt. Alt! Derfor må vi ikke dele livet op i sådan to rum eller verdener, som vi kan kalde hhv. Guds og vores. Det siger Jesus i vers 24: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” Gud er vores Herre i alt, hvad vi gør både hverdage og søndage.

Vi ved jo godt, at intet menneske kan frelse sig selv, og at Jesus er vores eneste frelser. Det er vi ret skrappe til at understrege. Men i dagens evangelium advarer Jesus os mod at tænke, at han sørger for himlen og saligheden, mens det er vores opgavee at sørge for livet her på jorden: klæder og mad. Livet som kristen er ikke opdelt i den del, hvor Gud frelser os af nåde, og en anden del, hvor vi skal sørge for os selv med vore gerninger og bekymringer. Han siger jo: ”Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? (vers 30) … Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. (vers 32)” Jesus fastholder, at det er vores Far, som sørger for det hele: for hverdagens liv såvel som for vores frelse.

Men skal vi da ikke sørge for vores liv i hverdagen? Hvad siger Jesus? Han for­klarer, at ligesom vores himmelske far sørger for fuglene og blomsterne, sådan vil han også give disciplene mad og klæder: ”Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?” - Jesus holder fast. Er ikke spor i tvivl. Gud sørger for dit liv i ét og alt! Skal vi da ikke arbejde? Jo. Men vi skal ikke sørge for livet. Det gør vores far, mens vi arbejder. (Mere herom om lidt, når vi har hørt, hvad det er at søge Guds rige).

2. ”Søg Guds rige!”

Jesus siger, at vi skal søge 2 ting, mens Gud sørger for os: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed!” Han siger ”Søg!” Betyder det så, at det er op til os at finde Guds rige? Og er det dag ikke også usikkert, om vi nogensinde finder det? Nej, det er ikke usikkert. For Guds rige er ikke langt borte. Jesus sagde jo som det første i al sin forkyndelse og undervisning: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" (Matt 4,17).

Guds rige er kommet. Jesus siger ikke, at vi skal søge efter noget uvist og usikkert, ligesom i andre religioner, hvor man søger i bøger og i oplevelser og i filosofi. Gud er simpelt hen kommet til os og er HER. Derfor skal vi søge, når vi har hinanden og er sammen og søger ind til hinanden. Da er det ikke usikkert, om vi finder hinanden. For vi har jo allerede fået hinanden. Sådan skal vi også søge Guds rige.

Jesus siger jo i samme prædiken – bjergprædike­nens første ord: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” (Matt 5,3). Riget er nær. Jesus er nær. Guds Søn blev menneske. Og han fik navnet Jesus, fordi han skulle frelse sit folk fra dets synder. Det gælder for os i menigheden: ”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,19-20). Og i missions­befalingen: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28,20). Derfor kan vi søge Gud, nemlig søge ind til ham. I lyst og nød, i gode og i onde dage, i medgang og i modgang: Når synden trykker, for at få nåde; og når livet er lyst og let, for at leve det i tak og tjeneste.

3. ”Søg hans retfærdighed!”

Og ”søg hans retfærdighed!” Vi skal søge retfær­dig­heden, det, som er rigtigt, den rette færden, den rette måde at leve på. Bjergprædikenen viser os, hvordan vi skal leve. Her forklarer Jesus de 10 bud direkte og konkret. Vi skal søge at leve sådan! Det skal vi søge og stræbe efter. Læse budene. Holde dem.

Men hvad så, når vi må indrømme, at vi har dræbt med vore ord, bedrevet hor i hjertet og ikke dyrket Gud, men søgt væk fra hans ord, i stedet for at lytte og tage imod det? Hvor finder vi da retfærdigheden? Hvor skal vi da søge den?

Igen hjælper Jesus os: ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfær­digheden, for de skal mættes!” (Matt 5,6). Vi har i evangelierne et klart eksempel på et menneske, som søgte Guds ret­fær­dighed, da han var skyldig. Nemlig røveren på korset. Han stod udenfor Guds rige. Og han var dødsdømt på grund af sin uretfærdighed. I den situation søgte han Guds rige og Jesu retfærdig­hed: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” Og han blev taget med ind i Guds rige samme dag: Sandelig siger jeg dig, i dag, når vi begge dør om lidt, da er vi sammen i Paradis. Røveren søgte Guds rige og Guds retfærdighed hos Jesus, som var hos ham.

Det livets største gave at være sammen med Jesus. Og det er vi, når vi med andre kristne samles til gudstjeneste og andagt og læser Evangeliet og går til nadver. Guds rige er hos os. Jesus er hos os med tilgivelse.

4. "Så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Hermed gør Jesus hele din hverdag til noget, du får oven i købet – eller rettere oven i den frelsens gave (for vi har jo ikke købt noget). I tilgift. Gift på engelsk betyder ”gave”. Tilgift er en ekstra gave. Hvad han mener med ”tilgift” ser vi også af Fadervor. Her søger vi Guds rige, når vi beder ”Komme dit rige!” … Og derefter nævner Jesus alt det øvrige, nemlig TILGIFTEN: GAVEN, som følger med. ”Ske din vilje på jorden”, ”Giv os i dag vort daglige brød!”, ”Og forlad os vor skyld!”, Og ”led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde!” ”Alt det andet” er alt det, vi så ofte går og bekymrer os for. Guds vilje, tøjet og klæderne, tilgivelsen, livets mange fristelser og det onde i verden. Vi bekymrer os, når vi tænker på vore børn, vores menighed, uddannelsen, vennerne og arbejdet. Alle de nødvendige ting for at vores og andres liv. Men Jesus har lovet, at det vil blive givet os i tilgift!

Men er der da intet, vi skal gøre? Jo, meget! Vi skal gøre det, Gud har kaldet os til som far, mor, barn, ung, medlem i menigheden og borger i samfundet. Og mens vi gør det, han har kaldet os til, skal vi vide, at alt afhænger af hans velsignelse. Og at den også er tilstrækkelig. I søndagens læsning fra Galaterbrevet hørte vi: Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov…. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op. Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller (Gal 6). Her er nok at gøre. Men det nytter alt sammen intet, hvis ikke Herren velsigner. Der står jo i en salme, at det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød; for den, Herren elsker, får det, mens han sover (Sl 127,2).

”Så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Det betyder, at Gud simpelt hen giver os det hele i tilgift - oven i - når vi søger hans rige og hans retfærdighed. Konklusion: ”Vær ikke bekymrede!” Amen

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk