Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Ligesom jeres far 4. søndag e. trinitatis, 9.-10. juli 2022 i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ). Salmer: 12 - Tillæg 2 Sl. 73; 607 // 598 – 430 – 6 Evangelium: Matthæus 5,43-48 I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen! I. Jesus siger: ”I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.'” Mange lytter til det … og handler efter det. Det er rimeligt og forståeligt, at man elsker sin næste og hader sin fjende. Her er ens næste er den, som står en nær, som man har et naturligt og godt forhold til, den, man føler, at man har noget sammen med, og derfor elsker. Man får også noget igen. I hvert fald taknemmelighed. Og måske også en gave som tak. Man mærker, at man ”gør en forskel”. Det betyder noget, at man hjælper. Men hvis jeg hjælper en, som er fjendtligt sindet mod mig, eller ligefrem truer mig, hvad får jeg så tilbage? Måske spot og hån. Vedkommende vil måske beskylde mig for, at jeg gjorde noget godt, bare for at få noget godt igen. Og derfor tøver jeg eller hjælper slet ikke. – Er det ikke rimeligt at tænke og argumentere sådan? Vi hører det nok også sagt inde i os selv, at vi skal ”elske vor næste og hade vor fjende”. For hvorfor spilde sit liv på mennesker, som aldrig giver os noget igen, eller som lige­frem vil os ondt? Så er det bedre at bruge sit liv til gavn for sine nærmeste. Jesus taler til mennesker, som havde sådan en indsnævret forståelse af, hvem der var deres næste: de forstod deres næste som deres nærmeste, dem, som også elskede dem tilbage. Jesus udfordrer alle os, som taler og tænker sådan. Han siger: ”Men jeg siger jer!” Det første, vi kan lægge mærke til, er, at Jesus sætter sit ord over alle vore tanker og over, hvad mennesker ellers siger og mener. ”Men jeg siger jer!” Man kommer næsten til at tænke på Skabelsen: Gud sagde, der skal være lys, og der blev lys! Når Gud skaber, gør han det ved sit ord. Når Jesus taler, gør han det for at skabe i vore hjerter. Derfor skal vi lytte til ham! Jesus står over den jødiske tradition og menneskelige tolkninger. Han står også over vor forståelse af, hvad der er rigtigt og rimeligt.” Jesus siger: ”Elsk jeres fjender, og bed for dem, som forfølger jer!” Kravet om at hjælpe og elske er ikke afhængigt af, hvordan andre er mod os. Det er absolut og kan ikke ændres. Vor Herre, som befaler os det. Og han nævner forfølgere som eksempel på fjender. De første kristne kendte til det. Ja, apostlen Paulus havde selv været forfølger af de kristne! En forfølger, som vil dræbe, er virkelig en fjende. Men Jesus siger: ”Elsk!” betyder ”Hjælp, sørg for, giv penge til, brug din tid på, tilsidesæt dig selv for den andens skyld, gå 5 km med vedkommende, giv klæder og sko, hvis han fryser og har ømme fødder. Giv husly, hvis han mangler tag over hovedet, giv mad, hvis han sulter!” Det er absolut. Begynd med dine nærmeste, og gør det, også når du har mindst lyst og føler behov for at nyde dig selv. Og når du synes, at det kan du slet ikke, da giver Jesus dit en kæmpe hjælp: Bønnen.”Bed for dem, der forfølger jer!” Tal med din Far i Himlene om din fjende, om den, du ikke kan elske og hjælpe! Din kærlighed knyttes sammen med bøn. Bed til din himmelske Far. For han ved noget om, hvordan man elsker sin fjende. Og det giver os mod. Paulus, skriver i Romerbrevet: M en Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kris­tus døde for os, mens vi endnu var syndere. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde (Rom 5,8-10) : Gud elskede os, mens vi endnu var hans fjender. Hvis vi siger, at det ikke nytter at gøre godt mod andre, så se på, hvad det nyttede, at Gud gjorde godt mod os, mens vi var hans fjender. Han red­dede os. Her er den største og herligste be­grun­delse til at viser kærlighed i ord og gerning. Kærligheden ophører aldrig. Jo, vores gør. Men Guds kærlighed gør det ikke. Den tåler alt, tror alt, håber alt (1 Kor 13). Og det er hans kærlighed, der siger: Elsk dine fjender. 2. Og Jesus kommer nu med nogle begrundelser: Første begrundelse: ”For at I må være jeres Himmelske fars børn!” Det kunne næsten lyde, som om vi bliver Guds børn, hvis vi lever sådan – og at vi ikke er Guds børn, hvis vi ikke leveer sådan. Men der er ikke meningen. Børn bliver vi ikke ved gerninger, men ved fødsel. Vi bliver heller ikke Guds børn ved at gøre noget for Gud, men ved fødsel, nemlig fødsel, når Gud giver troen og døber os. Når vi fødes af vand og Ånd i dåben. - De mennesker Jesus prædikede for, var blevet døbt at Johannes. Født af vand og ånd, sådan som Jesus forklarede det til Nikodemus. Og Jesus havde sagt til dem i begyndelsen af sin prædiken: ”Salige er de fattige i ånde, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man forfølger jer … for Himmeriget er jeres!” (Matt 5,1-10) Hvordan skal det da forstås, når Jesus siger: ”For at I må være jeres Himmelske fars børn.” Det betyder: Vær jeres Himmelske fars børn i mødet med andre mennesker. Andre har ikke kun brug for at møde dig med dine private meninger og gerninger, nej, de har brug for at møde et af din fars børn, som fortæller dem, hvordan han er. Bær Guds kærlighed med til dem! Ikke at du har den i dig selv. Ikke at din Far gør dig til sit barn, hvis du gør det. Det gjorde han jo, da han tilgav dig dine synder, døbte dig og tog dig i favn. Men din næste har brug for din fars kærlighed. Vær den, du er. Du er kristen. Kristus bærer dig. Så bær Kristus med dig. Apostlen Paulus lærte det af sin herre og skrev sådan til de kristne i Efesus: I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud (Ef 5,1-2). Og forinden havde han sagt: Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, … og vi var af natur vredens børn ligesom de andre. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus -- af nåde er I frelst (Ef 2,1-5). Ligesom en død ikke kan give sig selv livet ved at begynde at gøre noget godt, sådan bliver vi heller ikke Guds børn ved at gøre godt. Men når Gud har født os og gjort os levende, da siger han: ”Vær mit barn i dag!” Mød din familie, din ægtefælle, din menighed, din nabo og din fjende i vished om, at du er din himmelske fars kære barn, som han vil bruge. Næste begrundelse: ”for Gud lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” Hos vor Far i himlen er der jo ingen sammenhæng mellem det gode han gør for os, og hvordan vi er mod ham. Han lader solen stå op over alle og giver regn og mad til alle. Han gør ikke forskel på mennesker. Men vi gør forskel. Desværre. Vi er ikke som vor far. Derfor har vi brug for ham. Han har taget os ind til sig og ved tro og dåb gjort os til hans kære børn. Og i den prædiken, som vores tekster hentet fra, giver han i næste afsnit (Matthæus 6) os, som han siger dette til, lov til at bede: ”Fader vor! … forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere! For din er magten.” Jesus nævner som en tredje grund, at der ikke er forskel på kristne og hedninger, hvis vi kun elsker vore nærmeste, som vi holder af: ” Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også.” Alle mennesker viser kærlighed mod deres børn, familie og venner. Det gør hedninger, ateister, muslimer, humanister og dem, som foragter kristen­dommen. De kan alle elske dem, der belønner deres kærlighed. Her afsløres vi igen, når vi lever sådan. Og Jesus afslutter med at sige: ” Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!” Vi hører måske mest kravet i denne sætning! Og det er godt, at vi hører det. Vær som jeres himmelske far. Det er din daglige opgave at bære hans godhed med, den, han overøser dig med på trods af dine synder. Tag den med. Det er kalder han os til. Gør det! Men er der ikke også en gave i den sidste sætning: ”… som jeres himmelske fader er fuldkommen”. Jeres far svinger ikke i sine følelser, sådan som vi gør. Han er den fuldkomne far, som i Kristus elsker dig. I hans fuldkomne omsorg og godhed og kærlighed er der hvile til os i dag og i morgen, ja alle dage. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk