Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

17

20

Kristus er din Herre og frelser, når alt går under

2. advent 2021
København og Aarhus. Leif G. Jensen

Matthæus 25,1-13:
Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Herre og Frelser! Amen.

Først noget om frygten for undergang og død, som alle mennesker kender til. Dernæst Jesus’ undervisning om undergangen; han kender det hele for forhånd. Det er trygt, selv om det også er skræmmende. Og til sidst, at vi skal forholde os, ligesom de 5 kloge brudepiger i lignelsen.

1. Undergangen

Hvis du vidste, at du skulle dø i morgen, hvad ville du så gøre i dag? Ville du skynde dig at få talt med dine kære? Få sagt tak? Få sagt undskyld? Få ordnet ting, som ikke skal ligge og flyde, så andre må rydde op efter dig? Skrive ned, hvad der skal ske med det, du har samlet dig, så dine børn ikke skal diskutere det og rage ud med hinanden på grund af dig? Det er jo ikke en tænkt situation. Det er virkelig­hed. Vores lille verden vil en dag bryde sammen. En dag vil vi ikke længere kunne gøre eller sige noget som helst. Det gælder den enkelte af os, men også folkeslag, lande, riger og kulturer. Det taler historien sit tydelige sprog om. Undergangen kommer både for os personligt og for den verden, vi lever i.

Frygten for døden har altid plaget os mennesker! I 1914-18 frygtede man krigen og krigens følger: den spanske syge, hungersnød og depression. I 1940’erne frygtede man igen krig og under­trykkelse, og millioner af jøder og polakker blev udryddet. I 1960’erne frygtede vi atomkrig og jordens totale udryddelse. Man kunne sprænge jorden i stykker op til flere gange. 1970’erne og 80’erne var man optaget af at forbedre verden og redde fra sult og naturkatastrofer. I 1989 faldt jerntæppet og nogle mente, at nu blev alt godt. Læger kunne mere og mere. Men 30 år efter er det gået op for os, at vi er ved at blive kvalt i vort eget forbrug, og at undergangen truer. Der er frygt for terror, sult, jordens opvarmning og naturkatastrofer.

2. Vor Herre kender alt dette og giver håb

Se, alt det ved han, som har skabt verden langt bedre end vi. Han ved om menneskenes selviskhed, hvordan de rige helst ikke deler med de fattige. Han ved, hvordan vi mennesker undertrykker hinanden. Han ved også om, hvordan mennesker har gjort penge og sex til deres afgud, så de dyrker det i stedet for at dyrke Gud og holde sig til hans gode bud om næstekærlighed.

Jesus underviser os i Matthæus-evangeliet kapitel 24-25 om de sidste tider og verdens undergang.

I kapitel 24 taler han direkte og konkret om, hvad der vil ske: Matthæus 24,4-14: Mange vil komme og forsøge at føre os vild. Der vil komme krigsfrygt og krig. Der vil komme hungersnød og naturkatastrofer. Kristne vil blive udsat for trængsler og blive slået ihjel. Mange vil falde fra og forråde og hade hinanden. Lovløsheden tager overhånd og kærligheden bliver kold hos de fleste. Men sideløbende med alt dette vil evangeliet om Guds rige blive forkyndt. Og først da skal enden komme. EVANGELIET, det glædelige budskab om, at Guds rige er kommet nær, fordi Guds Søn blev menneske for at frelse os, det evangelium vil blive forkyndt i hele verden. Evangeliet er den røde tråd, livlinen og verdens håb. Mathæus 24,15-31: Her uddyber Jesus og forbereder sine disciple på hvad de skal gøre, når Jerusalem bliver ødelagt (det skete år 70). Og han fortæller os endnu mere om tiden frem til hans genkomst.

Og slutningen af kapitel 24 og kapitel 25 fortæller han, hvordan disciplene skal forholde sig. Han bruger fire lignelser, hvor han trøster og sætter dagsorden for os i den verden, som vil gå under: Lignelsen om figentræet, hvor han forklarer os, at den tid, vi liver i, ligner tiden som i Noas dage (24,32-51); lignelsen om de ti brudepiger(25,1-13); lignelsen om de betroede talenter (25,13-30); lignelsen fårene og bukkene og verdensdommen (25,31-46). Alt det har han fortalt til os i Evangelierne. Og det er uddybet i apostlenes breve og i Johannes’ Åbenbaring, hvor hovedsagen er gudstjenesten i himlen og tilbedelsen af Lammet, som har sejret og vil sejre. Livlinen og den røde tråd, som giver håb, er Jesus Kristus.

Det hele vil ikke ende med at mennesker står alene i verden og må give op. Det ender med, at alle mennesker må bøje sig for Jesus Kristus som verdens Herre og dommer. Det har vi brug for at høre nu. Vi har brug for tillid til Guds Søn, Jesus Kristus. Vi har brug for, at han giver os livsmod, sætter dagsorden for os og viser os, hvad vi skal. Det gør han så med fire lignelser i Matthæus 24-25, hvor lignelsen om de ti brudepiger er søndagens evangelium til os.

3. Brudepigerne og lamperne

Se disse 10 brudepiger! De er fulde af forvent­ning. De er klar til at følge kvinden, som skal giftes. De vil – som det dengang var skik - lyse for hende, når hendes brudgom kommer og brylluppet skal stå. Det vil ske i løbet af natten. De er klar med deres olielamper. Nogle er kloge og har lampeolie i deres kander; andre er tåbelige og har ikke lampeolie.

Vi må leve hver dag som var det den sidste og være klar til, at vor Herre kommer anden gang. Vi ved ikke, om der kommer nogen morgendag. Vi må virkelig skynde os med at få talt med vore kære, få sagt tak, få sagt undskyld og få ordnet det ting, som vi har sløset med. - Men her har vi jo også brug for hjælp: Vi har en Herre, som kan og vil hjælpe os med alt dette. Også med det, vi har ødelagt, og som ikke kan repareres. Også med det, som vi kan sige undskyld for, men som ikke kan undskyldes. For når både du selv og andre tænker, at det, du har gjort, er så frygteligt, at det ikke kan undskyldes, da siger han: Jeg tilgiver dig det hele. For jeg døde for alle dine synder. Derfor har du grund til at stole på, at det bliver en god afslutning, når din verden går under. For du har en Herre, som elsker dig, og som netop blev menneske for at frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Han er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20,28). Vi har en Herre, som skal dømme levende og døde, men som også selv blev dømt. Han blev dømt i vort sted. Han bar vore synder. Og han sejrede over vores død.

Derfor sammenlignes Jesu genkomst med et bryllup. Der er vel ikke nogen større glæde her på jorden end når to, som elsker hinanden, holder bryllup og siger: ”JA! Indtil døden skiller os ad. Jeg vil elske og ære … tjene dig i gode og onde dage!” Den ene overgår den anden. Den ene hjælper den anden i liv og død. Og den anden ofrer sit liv for den første. De konkurrerer om at komme hinanden i forkøbet, komme først med at hjælpe og tjene og sige undskyld og række hånden frem. Og Gud har lagt i deres fællesskab en magt, som er den største overhovedet: nemlig at give liv til andre, at give nyt liv til andre gennem fødsel, og at sørge for de små. - Det er med himmeriget som med ti brudepiger, som glæder sig til denne fest. Og festen, vi må glæde os til, er evighedens fest mellem Jesus og hans brud, som er den kristne kirke.

Lignelsen fortæller os, at det er nat, og at alle de falder i søvn. Men det gør ikke noget. For deres olielamper brænder ved den olie, de har i olielampen og i kanderne.

4. Troen lever af Åndens ord og sakramenter

Sådan kære disciple: Jeres tro på Jesus lever af olien, som er i kanden. Olien er Helligåndens kraft. Og den giver han dig gennem Evangeliet og Sakramen­terne. Kanden med Olie er det ord, som Gud har givet dig, og som du kan øse af midt om natten. Du tog imod det, da du blev døbt. Det er hos dig. Du hører det om søndagen og også til hverdag. Det lever hos dig. Derfor er du kristen. Derfor kan du også lægge dig og sove, for du ved, at din Herre våger over dig. Hans ord er hos dig.

Anderledes med dem, som har olielampe, men ingen olie. Det er den kristne, som i det ydre hører med til kirken, men ikke bruger Guds ord. Guds ord er ikke i deres hjerter. Derfor har de ingen tro, når deres Herre kalder dem til ansvar for deres liv, den dag deres verden går under.

I lignelsen spørger de fem tåbelige, om ikke de kan få olie hos de andre. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllup­salen, og døren blev lukket. - Troens gave er ikke noget, vi kan give til hinanden. Vi kan kun henvise til, hvor den fås, nemlig i den kristne menighed, hvor Evangeliet prædikes og dåb og nadver er i brug. Hent den der. Køb den der foruden penge (Esajas 55,1). Gud giver os troen gratis ved evangeliet hele livet igennem. Men på dommens dag er der ikke nogen omvendelse mulig. Da er det for sent at fortryde. Lignelsen beskriver det sådan: Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Det ord, Gud taler til dig i dag, redder dig i morgen. Der kommer en nat, da ingen længere kan nå at købe olie til troens lampe. Da er det vor redning, at vi har olie i kanden. Og den olie købte i søndags uden penge, og olielampen lyste i aftes før vi gik i seng. Du hørte jo evangeliet og sov ind i troen på din Herre. Måske du også bad denne lille bøn: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd!” Med denne bøn i Jesu navn kan vi sove trygt uanset om vi skal vågne op til en ny dag her på jorden, eller til evighedens dag i herlighed hjemme hos Herren.

Derfor VÅG, for I ved ikke hvornår Menneskesønnen kommer! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk