Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
|
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: "Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.
Alle kender det dobbelte kærlighedsbud. Eller næste alle. Det er i hvert fald kendt. Og mange mener, at det er kristendommens inderste kerne. Jesus siger også selv, at på de to bud hviler Loven og Profeterne. Loven lærer det. Profeterne forkynder det igen og igen. Hør: ” Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.” 5 Mos 6,3-5. Og ”Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!” 3 Mos 19,18. Derfor kan det være underligt, at det er blevet det mindste og det sidste, man taler om, når ham i vores kultur taler om kærligheden. Man nævner Jesus. Men det er som om man kun har fået fat i de sidst tre ord ”Som dig selv”, selv om Jesus jo tydeligt siger, hvad der er det første og største bud!
1.
”Som dig selv” . Og i stedet for at høre, at Kristus siger, at vi skal elske Gud over alle ting og først og størst – og sin næste som os selv, er dette kendte ord skrumpet ind og blevet formindsket og krympet til et: ”Du skal elske dig selv! Og gør det først!” Og argumentationen er, at hvis du ikke elsker du ikke dig selv, kan du ikke elske andre? For har mennesket ikke brug for kærlighed? Og hvor skulle vi få den fra, andet end fra os selv? Vi må give den til os selv, hvis vi senere skal kunne give den til andre. En blogger skriver under overskriften: ”Elsk dig selv” Grunden til at der er så meget fokus på selvkærlighed er vel, fordi vi alle er helt alene i universet. Bloggeren fortsætter: Well, de fleste af os er så heldige at have venner og/eller familie, som vi har et stærkt og kærligt forhold til, men ingen kan 100p vide, hvad der foregår bag dine øjne. Det ved kun du. Så du er faktisk alene med dine tanker og følelser. Chancen er meget lille for at der findes en person, som både forstår alle dine sider og elsker dem. Altså: Elsk dig selv! For du er alene i universet. Der findes nok ingen almægtig skaber og Gud og Frelser, som elsker dig! Og andre forstår dig kun overfladisk. Derfor: Vær god ved dig selv! Plej dig selv! Da kan du hjælpe andre.
2.
Må vi godt elske os selv og sørge for os selv? Jo, det siger Skriften. Det siger apostlene. Det siger Jesus. Paulus bekræfter det i Efeserbrevet 5,29: ” Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den”. Jesus har lært os at der skal sørges for os, når han lærer os at bede: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Vi må ønske alt godt i livet og tage imod det. Når Gud har lovet at sørge for os, skal vi da modarbejde det og ikke sørge for os selv? Nej, langtfra. Jesus sørgede for sine disciple: Og han sagde til dem: «Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.» For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. (Mark 6,31). Men Jesus ved, at det går galt, når ansvaret for os selv bliver det første og største i vores liv. Da kommer jo alle bekymringerne. Derfor giver han os ikke som et bud, men som et løfte: ”Jeres himmelske ved, at I trænger til alt dette. Derfor vær ikke bekymrede.” (Matt 6).
Men det moderne menneske er ensomt, ufatteligt ensomt. Ene i universet. Og hvem forstår det moderne menneske andet end hende/ham selv. Og selvhjælpens mange bud og gode råd giver henviser os til os selv. Det er bare så fattigt. Sp. er, hvordan bliver Herren, vor Gud, og hans kærlighed til os kendt?
3.
Hør engang, hvad Søren Kierkegaard skriver i ”Kærlighedens Gjerninger”: ”Hvor skulle der kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis du var glemt, Du Kjerlighedens Gud, af hvem al Kjerlighed er i Himmelen og på Jorden; du, der intet sparede, men gav Alt hen i Kjerlighed; Du, der er Kjerlighed, så den Kjerlige kun er, hvad han er ved at vire i Dig! Hvor skulle der dog kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis du var glemt, Du, der gjorde det aabenbar, hvad Kjerlighed er, Du, vor Frelser og Forsoner, som gav Dig selv hen for at frelse Alle! Hvor skulle der kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis Du var glemt. Du Kjerlighedens Aand, Du, som intet tager af Dit Eget, men minder om hiint Kjerlighedens Offer, minder den Troende om at elske, som han er elsket, og sin næste som sig selv! O, evige Kjerlighed.¨
Og når SK senere forklarer, hvad ”Elske som sig selv” betyder, siger han det, som vi alle gerne vil høre, og som også ser sandt: at kristendommen forudsætter, at mennesket elsker sig selv positivt, ser sig selv som Guds skabning, som han sørger for. Men da føjer han til: Men er der nogen, som misforstår kristendommen, som om det var dens mening, at lyse Selvkjerlighed i Hævd? Nej, svarer han: Det er jo tverimod kristendommens Mening at fravriste os Mennesker Selvkjerligheden. Denne ligger nemlig i at elske sig selv; men skal man elske Næsten ”som sig selv”, saa vrister jo Budet, som med en Dirk, Selvkjerlighedens Lukke op og fravrister dermed Mennesket den.
4.
Når Jesus siger: ”Elsk din næste som dig selv”, må skal vi høre sammenhængen: ”Det er et andet, som står lige med det.” Han tager udgangspunkt i, at du har en Herre og Gud, som kommer før alt andet, er større end alt andet. Han skal du elske over alle ting og over dig selv og over alle andre mennesker. "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud.”
De 10 bud har som overskrift: «Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig.” (2 Mos 20,2-3). Så hør dem da, Israel, og følg dem omhyggeligt, for at det må gå dig godt, og I må blive meget talrige, sådan som Herren, dine fædres Gud, har lovet dig, i et land, der flyder med mælk og honning. Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. (5 Mos 6,3-5).
Du skal elske Herren din Gud, som har sørget så fantastisk for dig: Friet dig fra fangenskab. Og skænket dig et land at bo i, hvor du har mælk og honning i mængde. Det er ikke sandt, at du er alene i universet. Nej. Derimod er det sandt, at Himlens og jordens skaber blev selv menneske. Han kommer til dig, er hos dig som menneske. Og hans elsker dig så højt, at han gav sit liv for dig. Derfor skal du elske ham over alt andet.
Og det er også din Herre, som angives som begrundelsen for, at du skal elske din næste: Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! (3 Mos 19,18). Hvordan skal du da elske din næste? Som Gud? Over alt andet? Nej, her er din vejledning: ”Som dig selv!” Gud står over jer begge. I er begge under Guds omsorg og frelse. Elsk hinanden!
5.
Og for at vi skal vide, at vi ikke er alene her i verden, spørger Kristus nu os: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” Når vi er optaget af at elske os selv, og når bekymringerne vokser os over hovedet, fordi vi så ofte forestiller os, at vi er alene i verden, og at vi skal sørge for både os selv og hinanden, fordi gud ikke findes, og hvis han findes, aner vi intet om ham, da fylder ordet ”Kristus” op og sender bekymringerne på porten.
De svarer ”Davids Søn.” Og da viser Jesus dem ud fra Skriften, at Kristus også er Davids herre – og deres herre. Han viser os i Skriften, at han også er vores herre. Ja, vi har lært at, at Jesus er Kristus, Guds søn, vor Herre, som er født af jomfru Maria, og pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet. Død for mine synder. Opstået og har sejret over døden.
Sådan kommer Gud tilbage i vore liv som den første og største, som vor kære Far og gode Frelser. Ved Evangeliet. Ved troen på Evangeliet. Evangeliet giver os virkelig hvile i, at Jesus er vores Kristus, vores Herre, vores frelser, og at Gud, den Almægtige, er vores Fader ved ham. Her bliver kærligheden fra ham, vor Herre og Gud, til det første og største, som vi lever af. Og sådan – og kun sådan – får vi det dobbelte kærlighedsbud tilbage: Lad os elske Herren vor Gud af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind – og vor næste som os selv.
Ja, Gud Helligånd, giv os ved troen på Kristus lyst til at følge dette dobbelte bud (DS 600), mens vi tager imod din store kærlighed mos os i Kristus. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk