Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

”Se, din konge kommer til dig!” Prædiken på første søndag i advent 28. og 29. november 2020 i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ) Salmer (gl. ds): 66, 62, 71, 150. Evangelium: Matthæus 21,1-9 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste.   Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Evangeliet på første søndag i advent forkynder for os, 1) at vores konge kommer til os, 2) hvordan han kommer: at han har planlagt det 3) og hvorfor han kommer: for at frelse os.   1. Evangeliet forkynder for os: ”Se, din konge kommer til dig!” Det plejer ellers at være modsat. Skal man være sammen med regenten, kongen, dronningen, da skal man indbydes, først da kommer man i audiens. Men Gud er en anderledes konge. Han er den hellige og evige Gud, som vi ikke kan træde nære. Men så træder han os nær. Der står i Bibelen, at mennesker ikke søger Gud. De søger kun sig selv. De skjuler sig for Gud og vil ikke høre hans ord. De vil ikke være i hans auditorium, de vil ikke i audiens hos ham. For når vi står der, lyder kravet til os: Du må ikke have andre Guder. Og du skal elske din næste fuld ud, give dig hen, ikke leve i selviskhed. Og hvem kan holde ud at høre disse krav, og at vi er dødsens, hvis vi dyrker afguder og svigter vor næste, sådan som de gik Adam og Eva. De havde været i audiens hos Satan, havde lyttet til ham, havde siddet i hans auditorium og var blevet så kloge og vise, at de ikke behøvede Gud. Da skulle de dø. Men hov, hvad skete nu? Nu kom deres konge, herre og skaber vandrende i Edens have. Og de skjulte sig. De søgte ham ikke. Men han opsøgte dem og talte til dem. Han spurgte, hvad de havde gjort. Han spørger også os, hvad vi har gjort. Hvorfor har du snydt og løjet? Hvorfor er dit hjerte urent? Dér i haven fortalte Gud så, at han ville komme som et menneske og knuse Satan, Djævelen, den onde, fristeren. Gud ville blive menneske og knuse ham, du lytter til, når du lyver, ham, du lytter til, når du skjuler dig for Gud, ham, du lytter til, når du kun tænker på dig selv. ”Se, din konge kommer til dig!” At sige Nej til Gud, når han kommer til os, er det samme som at sige nej til redningshelikopteren, når den lander og vil redde dig. Det er som at sige nej til din bedste ven, når han eller hun opsøger dig og vil tilgive, hvad du har gjort mod ham/hende. Det er, som når et barn på 5 år går hjemmefra. Sådan er det med os. Men Gud lader os ikke gå vor egen vej ud i døden. Han kommer han til os.   2. Evangeliet fortæller videre, hvordan han kommer, og at han har planlagt det nøje: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Her møder vi Jesus som den alvidende. Han ser alt på forhånd. Han har planlagt de små detaljer for sine disciple. Detaljerne handler om hans indtog i Jerusalem. Dér bor en mand, som har to æsler. Jesus ved på forhånd, hvordan manden vil reagere, når disciplene henter æslet. Jesus Kristus ved også alt om os og ser ind i vores nutid og nære fremtid. Han ser, hvad der vil ske i morgen i skolen, i eftermiddag og i aften. Han ved, hvad du planlægger. Og han har en god plan for dig. Det havde han for disciplene. Og de lyttede efter. De gjorde, hvad han sagde. De fandt det sådan, som Jesus havde sagt på forhånd. Det må have været underligt og underfuldt. Og deres tro på Jesus blev stærkere. Han er vores konge! Men der var også noget andet vidunderligt, nemlig at det, som nu skete, det var forudsagt i Den hellige Skrift. Gud havde ved sin profet Zakarias forudsat dette. Og Jesus gjorde det sådan, for at det skulle opfyldes, som var talt ved profeten. ”Se din konge komme til dig, sagtmodig og ydmyg, ridende på et æsel.” Tænk, vi har Den Hellige Skrift! Vi kan læse om vores konge både i Gamle og Nye Testamente. I Gamle Testamente lover Gud at sende sin Søn. Og i Nye Testamente hører vi, at han er kommet til os. Når vi læse i Den hellige Skrift, ser vi disse vidunderlige ting om Jesus Kristus. Og det tredje forunderlige er, at vores konge kommer ”ydmyg og sagtmodig ridende på et æsel”. Det er meget mærkeligt, at himlens og jordens Herre kommer til os ydmyg og sagtmodig. Det ville jo svare til, at dronning Margrethe kom til os som en kassedame i netto eller som en sundhedsassistent. Tænk at møde dronningen dér. Og når du forundret udbrød: Men kære dronning, hvorfor sidder du her og betjener mig i Netto? Hvordan kan det være, at du besøger mig på plejehjemmet og sørger for mig? Da svarer hun: Jo, jeg vil gerne hjælpe dig! - Vores konge og Gud kommer til os ydmygt og stilfærdigt. Vi ser på Jesus Kristus, og da ser vi et barn i en krybbe og en mand på et kors. Barnet i krybben fortæller os, at Gud er blevet menneske. Skriften havde sagt det sådan: ”For et barn er født os, en søn er givet os, og han skal kaldes vældig Gud, fredsfyrste” og andre store ord. Og da tænker vi måske, at det ikke er noget særligt. Det er jo bare et lille barn og en korsfæstet mand. Kristendommen er svag. Kristendommen kan ikke gøre mig rig og populær. Derfor er kristendom ikke noget for mig, for jeg vil gerne være rig og populær! Men den kristne tro bringer Jesus lige ind i dit liv, og dig lige ind i hans favn. Han bliver din hyrde og du hans får. Gud bliver din far, og du hans barn. Du er en skyldig synder, og Jesus dør på korset for dine synder. Derfor kan han tilgive dig! Er der noget større? Hvad skal vi også med dyre tasker, lækre biler, champagne og lægger mad, hvis problemet er, at vi er ensomme, syge og skyldige? Hvis vi er syndere, som har løjet, snydt og tænkt på os selv, har vi brug for, at Gud kommer og finder os og vil tilgive os.   3. Det er det tredje evangeliet forkynder for os er, hvorfor vores konge kommer til os. Det hører vi i folkeskarens råb: Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste. Hosianna betyder ”Frels os dog, Herre!” De synger til manden på æslet: ”Herre, frels os dog!” For de håbede, at han var deres frelser. Og det var han. Det blev han. Hvorfor lod Guds søn sig føde? Hvorfor gjorde han alle ting vel. Hvorfor døde han på et kors? Hvorfor opstod han af graven? For at redde os. For at være der, hvor vi var, og være der som vores stedfortræder. Han tog alt vort og gjorde det til sit, og så gav han os alt sit og gjorde det til vort: Sin retfærdighed, kærlighed. Og han døde og led straffen for vore synder! Det var derfor han kom sagtmodig og ydmyg. Han kunne have beskyttet sig selv mod onde mennesker, så der ikke skete ham noget. Men det gjorde han ikke. Tværtimod. Der skete ham noget frygteligt. Han blev korsfæstet for vores synders skyld. Og netop derfor er vi frie! Vi er frelste! Vi er reddet! Og netop nu mens vi hører det, skaber han troen hos os. Den bliver født i mit og dit hjerte, når vi hører evangeliet, at han kommer til os. Derfor råber, som folk dengang gjorde: ”Herre, frels dog!” Evangeliet har åbnet vore hjertes dør på vid gab. Og nu ridder han ind til os ved Evangeliet og i den hellige nadver. Han kommer. Og han vil komme i det nye år, når vi samles om hans ord. Evangeliet på 1. advent forkynder for os, 1) at vores konge kommer til os, 2) hvordan han kommer: ydmygt og sagtmodigt, og at han planlægger det ved det, disciplene gør, og ved profeternes ord i Den hellige Skrift, og 3) hvorfor han kommer: nemlig for at frelse os. Han har planlagt det nye kirkeår. Og vi må gøre, hvad han siger: Prædike, døbe, og holde nadver, leve som hans disciple i hans menighed og kirke. Og da rider han ind i vore hjerter søndag efter søndag i det nye kirkeår. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk