Se, din æsel-konge!

Palmesøndag 14. april 2019 i Gratiakirken, LGJ. Salmer: 683, Sl 40, 46, 150 // T2, 430, 189

Matthæus 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Evangeliet i dag hører sammen med evangeliet i søndagshvor vi hørte om, at Jesus skulle være konge: ”Han skal være konge over Jakobs hus, og der skal ikke være end på hans rige.” I søndags handlede det om Marias barn, da han blev undfanget. Vi hørte, hvordan barnet gav Maria lykke med fremtid, og fremtid med lykke. Hun blev salig, fordi han blev hendes konge og beskytter. I dag hører vi, hvad slags konge han er: en god konge: en konge, som ikke dominerer sit folk. Han er ikke en tyran eller en konge, som har magten for magtens skyld. Han er ikke korrupt eller voldsom. Han er ikke som andre regenter, der begyndte godt, men endte skidt. Han er helt anderledes. ”Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel”. Sådan forudsagde profeten Zakarias 500 år forinden. Og Guds folk ventede på denne konge. Maria fødte ham. Og i dag springer vi så 30 år i hans liv og hører, at han rider ind i Jerusalem som en konge.

Derfor vil det være godt med et lille overblik over, hvordan det gik ham efter hans fødsel. De vise mænd fra Østerland kom og tilbad ham. Vi er kommet for at tilbede kongen, sagde de. Men kong Herodes, som var konge i Jerusalem dengang, var en tyran, som misbrugte sin magt. Han stod bag barnemordet i Jerusalem, for at udrydde Jesus. Han tålte ingen ved siden af sig og ingen over sig. Sådan kan konger være. Og sådan kan vi være. Josef flygtede med barnet og dets mor til Egypten. Her blev de, indtil kong Herodes var død. Derpå vendte de tilbage til Nazareth med den lille kongesøn.

Kong Jesus voksede som barn i visdom og var lydig mod sine forældre. Da han var omtrent 30 år, blev han indviet til sin gerning i dåben i Jordan. Han ville regere over folket og føre det tilbage til Gud. Han tog alt det dårlige i folkets hjerter og samvittigheder frem. Han talte til mennesker, så de mærkede deres personlige skyld. Men samtidig løftede han den af deres skuldre. Han tilgav og velsignede. Børnene. Enker. Og han vejledte. Og han helbredte syge og gav enkelte døde livet tilbage. Han viste også ved flere lejligheder, at han var konge over naturens kræfter og over alt det onde. Hvilken konge!

Intet af dette gjorde han for sin egen skyld, men for de menneskers skyld, som han var sammen med. Vi har 4 evangelier i Nye Testamente. Her fortæller øjenvidner om det. Og det er virkelig en konge, de beskriver.

Det er situationen, da han kommer til Jerusalem. Vi sang jo det underlige og mærkelige vers: Se, hvor nu Jesus træder hen til den morderstad, selv om man ham bereder så grumt et blodebad (nr. 150 v1). Og alligevel tager han derhen. Hvis han havde været som andre præsidenter og statsoverhoveder, havde han haft en bodyguard med. De havde stået omkring ham – og havde beskyttet ham. Men Jesus havde ingen bodyguard. Og han kom ikke på datidens imponerende stridsheste med vogn, men valgte et æsel. Her ser vi, hvad slags konge Jesus, Guds Søn, er. Han er ydmyg.

Han valgte æslet, fordi han var en anderledes konge, der jo ikke skulle bruge tåregas og sværd i Jerusalem mod nogen, men derimod selv græd tårer – og selv blev ydmyget og hånet – og korsfæstet. Han blev kronet til konge med en tornekrone. De gjorde nar af ham. Hånede ham. ”Du siger, at du er en konge, så vis det. Stig ned af korset!” Og så viste han hvad slags konge han er: Han er kærlighedens konge, tilgivelsens konge: Her er han, som vil bære en tornekrans for dig, her er han, som skal være din drot evindelig (DS 150 v4). Derfor har vi kong Jesus i den kristne kirke på et kors. Her er han med tornekronen. Han blev på korset og døde for sit folks overtrædelser – og for at sejre over døden

Mange vil mene, at han så slet ikke var en konge. Hvordan kan han bringe mig fremgang og lykke og fremtid, når han lider som en forbryder på et kors og dør? Sådan latterliggøres evangeliet også nogle gange i dag: En konge, som er svag, uden bodyguards. Han blev svigtet af sine venner i Getsemane. Og han blev overgivet til domstolen i Jerusalem og dømt til døden. Og hvad sagde kongen til sit forsvar? Han sagde faktisk, at han kunne have bedte om at engle kom ham til undsætning. Han kunne have talt til sine fjender, som han engang talte til stormen, så den blev stille og lagde sig. Men han gjorde det ikke. Derfor døde han som forbryder.

Er der nogen forklaring? Hvordan kan det være godt for hans tilhængere? Fordi han tager livtag med vores værste fjende, med vores skyld og alt det onde i os og med dødens magt. Og han dør i stedet for dem, som har fortjent at dø. Han beder for sine fjender: ”Fader, tilgiv dem!” Han er som et offerlam, der dør i folkets sted for deres synders skyld. - Hvis man nu ikke mener, at der er nogen retfærdighed til, og at vi kan gøre, hvad vi vil, uden at det får konsekvenser, da kan man ikke bruge Jesus til noget som helst og må ringeagte ham som en svag mand, der lider en meningsløs død. Men det er jo det samme som at benægte ondskab og lidelse og skyld. Og det gør livet meningsløst og tomt. For da er der ingen retfærdighed, ingen skyld og ikke brug for tilgivelse. - Men hvis døden er en fjende, og hvis selviskhed og undertrykkelse af andre er forkert og gør os skyldige, da er det en ufattelig stor gave at få en konge, som vil bære vore synder og dø i vort sted, og at han opstår på den tredje dag – påskedag.

”Se, din konge kommer til dig!” Det er dagens gode overskrift. Se, Jesus kommer til Jerusalem for at blive konge og for at regere over alt det, som ingen anden konge vil have med at gøre. Han græder tårer og bærer skyld. Han lider døden. Og derpå opstår han af graven. Og som vi sang: ”Her er han.” Han er lige her. Han kommer ind i hjertet med tilgivelse og nåde. Han kommer stille og ydmygt til os. Han kalder os til efterfølgelse. Han vil have tjenere, som lægger deres klæder ned på vejen og synger ”Hosianna!” Han vil have os som borgere i Guds rige. Og der bliver vi borgere, når vi får tilgivelse og bliver døbt, og når vi hører ordet. Og kan vi ikke andet end ønske, hvad vi sang før prædiken: O, Jesus, gid jeg kunne, som jeg så gerne vil, dig ære nogenlunde. Hjælp du mig selv dertil (DS 150v9)?

Vores konge er en æsel-konge. Han flygtede som barn på et æsel. Og han red ind i Jerusalem på et æsel. Han fortalte også om den barmhjertige samaritaner, som samlede en døende mand op på sit æsel og bragte ham til et herberg. Vores Kong Jesus er en æsel-konge. Og hans slotte er herberger, sygehuse, steder, hvor man der er lindring. Og alle i hans rige smittes af hans sagtmodighed og kommer til hinanden og andre med æsler, lindring og hjælp. Og de samles om søndagen i den kristne kirke for at tage imod hans tilgivelse og få kræfter til at gøre godt mod hinanden og mod andre. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk