Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

16

16

Læg mærke til øjet!

Septuagesima søndag,
70 dage til påske.
København og Bandholm 30.1.2021 og Aarhus 31.1.2021. LGJ

Liturgi og salmer

Mattæus 20,1-16
For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.

Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."

1. Én denar - nok til i morgen!

I lignelsen ser vi to mænd med en mønt, en denar. Det var dagløn på Jesu tid, nok til en arbejdsmand og hans familie.

Tænk at kunne se én dag frem! Nu har jeg nok til min familie i morgen. En dag mere, hvor jeg og mine kan leve. En dag mere med mad i køkkenet, så du kan sætte på bordet og kalde: ”Der er mad!” Og de kommer ubekymrede og sætter sig. En dag mere at kunne give knus - uden bekymringer. En dag mere at kunne sige: ”Jeg elsker dig!” til sit barn, sin ægtefælle, sin mor - uden bekymringer. En dag mere at kunne se himlen og solen - uden bekymringer. Hvilken glæde. Hvilken gave.

Det er jo ingen selvfølge i i en verden med megen nød, sygdom og sult. Og døden rammer os alle. Tænk at have en denar i hånden, så jeg kan leve endnu en dag.

Spørgsmålet er nu: Hvordan får jeg fat i den? Og hvordan ser jeg på den, når den ligger i min hånd? For der er er en forskel på de to mænd, som begge fik én denar. Den ene er tilfreds og glad. Den anden ser skævt til … til livet, til den anden og måske også til Livgiveren, til Gud. De fik den af den samme Herre. Men deres dag var ikke ens. Den ene havde slidt fra morgen til aften. Det havde den anden ikke. Hvordan kan det være, at de begge stod med en denar? Og hvordan får vi det, vi har brug for til i morgen? Hvordan får vi det daglige brød?

2. I himmeriget – nok til i morgen

Jesus fortæller i lignelsen, at Himmeriget ligner en vingårdsejer, som gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Han fandt dem i en lille kø af ledige arbejdere på torvet. De var stået op lidt før solopgang. De havde sagt farvel til kone og børn i håb om at der var et arbejde for dem. Og det var der. Vingårdsejeren aftalte at give dem 1 denar, hvis de arbejdede den dag i hans vingård fra solopgang til solnedgang. 12 timer. Hårdt, men også fair. Det er ikke så tungt at slide i det, hvis vi ved, at vi får til det daglige brød.

Nu gik vingårdsejeren ud flere gange i løbet af dagen. Han ville se, om han kunne finde flere arbejdere, flere, som havde brug for dagligt brød. Og han fandt flere. Nogle ved den 3. time (kl. 9), igen ved den 6. og 9. time (kl. 12 og 15). Og igen ved den 11. time (kl. 17). – Er det mon derfra vi har udtrykket: den 11. time?

Da det blev aften og solen gik ned, skulle de have deres løn. De, som blev ansat kl. 17 – 1 time før solnedgang – og som næsten ikke havde fået udført noget som helst, de fik 1 denar. Overraskende! Ufortjent!

Hvad er det for en underlig vingårdsmand? Han virker til at være mere interesseret i, at landsbyens familier har noget at leve af, end at han får noget ud af deres arbejde. Underligt god var han.

De andre, som havde arbejdet hele dagen så, hvad de sidste fik. Og de tænkte måske: Åh, hvor godt! Men nok mest, fordi de nu forventede at få langt mere. De havde jo slidt hele dagen. Det lovede godt. De skulle måske have 12 gange mere, da de jo arbejdet 12 timer mod de andres ene time. Med 12 denarer i hånden kunne de rigtigt nyde livet og undgå slid og slæb den næste uges tid.

Sådan er detudenfor himmeriget i vores verden. Her går det efter fortjeneste, hvis ikke Himmeriget bryder ind i vores verden og hjerter. Vi tænker vi, at at livet afhænger af os selv, hvis ikke Himmeriget bryder ind og fortæller os noget helt andet! Får man meget, er det fordi man har været smart eller slidt hårdt i det, og da fortjener man det. Og man skal have som fortjent, hvad ellers?

3. Giv os i dag vort daglige brød!

Se, hvor forskelligt de har det, disse to mænd, selv om de har samme løn. Den ene er glæde­ligt overrasket og forbavset. Den anden er sur og ærgerlig. For det er urimeligt, at han ikke skulle have langt mere. Det havde han da fortjent.

Lignelsen forklarer forskellen årsagen til, at de begge fik samme løn: at vingårdsmanden er GOD. Han elsker arbejderne i landsbyen. Formålet med vingården er ikke at tjene fedt på den, men at forsørge alle indbyggerne. Sådan er Gud. Han lader os arbejde til vort eget bedste. Han sørger for helbred og alle ting. Og så giver han os nådeløn.

Det er Guds formål med os mennesker: at forsørge os, at give os det daglige brød – af nåde – gratis. Jesus har sagt, at vi må bede sådan: ”Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere!”

Hvad betyder vores indsats og arbejde? Den er vigtig. For vi er skabt til at arbejde og tjene Gud og vor næste. Vi er skabt til at passe en have (Edens have), til at passe børn, elske og ære vor ægtefælle, passe vore forældre, og også tænke på andre i landsbyen. Men hvad med de dovne, dem, som slap alt for let afsted med at tjene til det daglige brød? … Det skal du ikke bryde dig om. Men du kan i stedet undre dig over, at du fik helbred til at arbejde en hel dag, et helt år, et helt liv, og måske nogen sinde at være alvorligt syg. - Eller også er du en af dem, som ofte er syg og svag. - Uanset hvad, så er vingårdsmanden din gode Gud og Skaber. Hans søn Jesus Kristus har vore sygdomme og har overvundet døden for os.

4. Af nåde

Jesus fortæller sine lignelser for at vi skal tro på Gud, og også vide, hvordan vi bliver frelst midt i den skyld, vi har pådraget os, fordi vi har haft skæve øjne, onde øjne. I lignelsen spørges der: Er dit øje ondt, fordi jeg er god. Har jeg ikke lov at gøre med hvad der er mit?

Eksempel: Røveren, der blev korsfæstet sammen med Jesus på Golgata og blev frelst i 11. time: Var det rimeligt? Nej. Er det rimeligt, hvis Gud tilgiver dig alle dine synder? Nej, ikke efter menneskelig målestok. Men det er anderledes i Himmeriget. Her er årsagen til frelse ikke vores indsats, men Guds godhed. Og han gav os sin enbårne Søn, Jesus Kristus til at dø for vore synder.

Når vi kender hans lignelser og gennem dem kender Guds godhed, da ved vi, at ”de første bliver de sidste, og de sidste de første.” Det går ikke efter fortjeneste i Himmeriget. Her kommer det an på Guds kærlighed til os alle.

Hvis du har kunnet udrette mere end andre i går, da tak Gud for det. Og står du som en røver og må tigge om nåde, da er det slet ikke så dårligt. For Kristus er din frelser, som hører din bøn og tilgiver dig. Tak Gud for det.

Derfor vil vi nu takke Gud for hans godhed og nåde, fordi han kalder os til at arbejde i hans vingård – af nåde, og at han lover at sørge for os uanset hvor meget vi får udrettet. Frelst af nåde. Det er den kristne tros grundvold. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk