Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Løsesummen

Prædiken på 13. søndag e. trinitatis, 5. og 6. sep. 2020 i Martinskirken og Gratiakirken. LGJ.
Salmer: 693, 3, 323, 430, 55

Matthæus 20,20-28
Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til ham: "Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd." Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de. Han sagde til dem: "Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for." Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

I. LØSESUM i EVANGELIET

”Løsesum” er er en betaling for at blive befriet og slippe fri af noget ondt og livsødelæggende. Løsesummen befrier, så man kan vende tilbage til det liv, man blev frarøvet ved tilfangetagelsen. Jesus siger: ”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som en løsesum for mange.” Han forbinder her løsesummen med meningen med livet. Meningen med Jesus’ liv var ikke, at andre skulle tjene ham og varte ham op. Han levede ikke for at få penge, læne sig tilbage og lade andre tjene ham, ikke få så meget ud af livet som muligt til sig selv, men for selv at tjene. Og så føjer han til: og give ikke kun lidt af sin overflod, men give sit liv som løsesum for mange, dvs. så andre kunne blive befriet fra deres slaveri og død og undertrykkelse og vende tilbage til det liv, de oprindelig var skabt til: nemlig til at tjene andre i kærlighed og offer.

At blive løst eller udfriet er en hovedsag i Bibelen og Frelseshistorien. Vi har syndet mod Gud og står i gæld. Det tales der ofte om i Gamle Testamente. Tre eksempler: Sl 49,8-10 Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid. Ellers kunne han leve evigt uden at se graven. 2 Mos 21,29-30: Men hvis oksen tidligere har stanget, og dens ejer ikke har passet på den, skønt han er blevet advaret, og den så stanger en mand eller kvinde ihjel, skal oksen stenes, og også dens ejer skal lide døden. Men hvis det pålægges ham at betale sonepenge, skal han som løsesum for sit liv betale, hvad der bliver pålagt ham. Job 19,25: Job kalder Gud for sin ”løser”: Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.

Vi behøver at blive købt fri af gælden, fra skylden, fra døden, fra dommen. Derfor sender Gud sin egen Søn, som frikøber os. Han befrier os. Han køber os til sig selv med sit eget blod.

II. LØSESUM i VOR TID

Ordet ”løsesum” møder vi ofte. Måske har I hørt om Ransom-ware. Det er navnet for en ondsindet software, der nogle gange har inficeret store firmaers EDB-systemer, så firmaet ikke selv kunne få adgang. Systemerne blev låst, og forbryderne krævede en løsesum for at åbne igen. Pirat-løsesum er, når pirater fanger skibe og søfolk og kræver penge for at frigive skib og besætning. Baggrunden er, at somaliske fiskere blev fortrængt af fremmede store fiskerbåde. Og de angreb dem. Senere angreb de også fragtskibe. Og det blev den måde tjente penge på. De krævede løsesum for at frigive skibene. Løsepenge kalder man det, når rige personers familiemedlemmer bliver kidnappet, og kidnapperne kræver penge for at give dem deres kære tilbage. Det er afpresning. Ofte betales der meget store summer.

III. DEN OVERSETE KIDNAPNING

Nu er spørgsmålet, om sådan en ondskab og synd også vedrører os, selv om vi ikke er kidnappet af nogen og heller ikke er kidnappere og pirater. Jesus taler jo om en løsesum for mange. Tænker han på os? Er vi mennesker måske alle taget til fange af en ond magt og behøver befrielse? Hvad med døden? Hvad får mennesker til at fortvivle over selv? Hvad får mennesker til at ødelægge livet for andre? Hvad får os til at leve egoistisk og selvisk? Hvad får os til ikke at elske vor næste som os selv? Hvad får os til at leve for at få penge så let som muligt, så vi kan nyde livet, i stedet for at leve, som Jesus gjorde: nemlig for at tjene andre? Hvad er årsagen? Kunne det kaldes den oversete forbrydelse, fordi så mange gør det, og fordi det er blevet så udbredt?

Vi vil gerne tro, at vi lever godt og rigtigt, selv om vi er syndere. Vi kan bilde os selv så meget ind. Sådan er det også med dem, der kidnappes. De kan blive hjernevasket af deres kidnappere, så de til sidst gør, hvad de siger. Og den dag, de bliver befriet, er de meget forvirrede og ødelagte. Sådan kan vi mennesker miste evnen til at se døden som en fjende. Og vi kan miste erkendelsen af, at det, vi tænker, siger og gør mod hinanden og andre, kan være til skade og ødelægge, og at vi faktisk er skyldige. Men Jesus erkender det og ser det. Han ser, at vi er skyldige og dødsens, hvis ikke han betaler løsesummen og får os fri. Vi kan ikke frikøbe os selv fra døden og skylden. Jo, det er den oversete skade og forbrydelse, som har gjort noget ved os, så vi selv er blevet medskyldige.

IV. BEFRIELSEN

Jesus siger nu til sine disciple og til os: Jeg er ikke kommet for at lade mig tjene, men for selv at tjene og give mit liv som løsesum for mange. Baggrunden er, at hans disciple forestiller sig og håber, at Jesus skal være konge i Jerusalem inden længe og regere over alle de andre ugudelige, så de enten kan blive straffet eller forbedre sig. Og to af dem, Jakob og Johannes, får deres mor til at spørge Jesus om noget. Deres mor kom og kastede sig ned for Jesus. Jesus spurgte hende: ”Hvad vil du?” Og da bad hun om, at hendes to sønner måtte få ærespladsen til højre og venstre for Jesus, når han skulle regere i sit rige. Og at det faktisk var dem, der stod bag hendes bøn, mærker vi, når Jesus svarer: ”I ved ikke, hvad I beder om. Kan i drikke det bæger, jeg skal drikke?” De forestillede sig ikke, at Jesus skulle blive hersker og konge ved at dø på et kors og blive lagt i graven og opstå påskemorgen. De forestillede sig ikke, at Jesus skulle besejre døden og Djævelen og bære menneskers synder. Men det gik sådan, som Jesus siger: Han gav sit liv som løsesum for mange.

V. MENINGEN MED LIVET

Og ikke nok med, at vi bliver befriet fra skyld, død og djævel. Vi bliver også befriet til at leve, som det er meningen: i tjeneste. Jesus hjalp apostlene og hjælper os ved at fortælle, hvordan det er i denne verden, når mennesker er bedraget og forført af egoismen og fanget af syndens magt: ”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.” Det er ikke livets mening, at vi selv kommer øverst op. Stræb ikke efter at dominere andre og være herre over andre. Stræb ikke efter at komme højere op her i livet. Men tjen hinanden: ”Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl!”

Og så mærker vi, at det jo ikke er sådan, vi bare er. Det er ikke det, vi er tilbøjelige til at gøre. Vi har brug for Ham, som har købt os fri. Vi har brug for, at han også med sin nåde hjælper os, så vi ikke forsvarer vores egoistiske handlemåde og påstår, at det er i orden. Syndens skade i os har hjernevasket os, så vi har svært ved at indrømme og indse synden. Men evangeliet giver os kærligheden tilbage, først som tilgivelse, og så også som et kald til at tjene hinanden – og være de andres slave og træl. Jesus gav sit liv som løsesum for mange. Det kunne han, fordi han er Guds Søn, som blev født julenat og gik i døden for os i påsken. Og da Jesus blev kronet til konge i Jerusalem sad der ikke to apostle på hans højre og venstre side. I stedet hang der to forbrydere. Den ene spottede ham. Den anden bad til ham: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” Og Jesus sagde til ham: ”I dag skal du være med mig i Paradis!”. Ærespladsen på Jesu højre side blev givet til en røver og ikke til Johannes og Jakob.

Det lærte de to noget om, da Jesus døde for deres synder. Og senere blev apostlen Jakob selv henrettet med sværd, fordi han var kristen (ApG 12). Da var han klar over, at herligheden som kristen ikke er fremgang her på jorden, men det er at tjene sine søstre og brødre, og at Jesus kalder os hjem i herligheden, når den tid kommer. Det har han også lært os i evangeliet i dag. Og nu er meningen med vores liv, at vi ikke lader os tjene, men tjener hinanden og andre i glæde over, at Jesus Kristus tjente os og vil bruge os som sine tjenere. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk