Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Tilgiv med hjertet 22. søndag e. trinitatis, Martinskirken 30.10.2021, pastor Leif G. Jensen Salmer: 435v1-6, 298, 437, 455, 430, 435v7 Matthæusevangeliet 18,21-35 Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?" Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder."   Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Hvad skal jeg tilgive med? Med hjertet! Det burde jo være en selvfølge. Alligevel tilgiver vi mange gange ikke af hjertet eller med hjertet. Vi siger måske: ”Ok, så siger vi det!” ”Så tilgiver jeg dig.” ”Så snakker vi ikke mere om det!” … Men hvad er det lige, at det betyder? Det kan være godt ment. Nemlig, at du ikke læn­gere nævner det og beskylder den anden for det, han har gjort mod dig. Det er "glemt". Som i Salme 103,12 og Mika 7,19: Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.H an viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb! Men det kan desværre også betyde, at du ikke orker den anden. Du er færdig med at beskæftige dig med det, den anden har gjort. Det er altså udtryk for, at du lukker af. 1. Tilgivelse med forstanden og logikken Når vi siger ”så snakker vi ikke mere om det”, kan det jo være, at den anden havde brug for at tale mere om det. Men nu har du tilgivet og sagt: ”Det taler vi ikke mere om.” Mærkede du efter, om den anden måske havde behov for at få talt mere om det, så du bedre forstod situationen? Måske var der også noget hos dig, som var årsag til, at den anden forløb sig? Du havde måske et med­ansvar? Det er du ikke interesseret i at få talt om, eller? Derfor lukker du af her og gemmer dig bag en formel tilgivelse. Nu står din bror tilbage med en ”halv” tilgivelse, en ”kort-for-hovedet” tilgivelse. Og hvis det, du tilgav ham, bliver gentaget af ham, hvordan kan han da tro, at du vil tilgive en gang til, hvis du sidste gang lukkede af med ordene: ”Det taler vi ikke mere om. Du er tilgivet!” Måske den skade, som din ægtefælle eller bror forvolder hos dig, stammer fra en rigtig dårlig side hos ham, som han kæmper med. Han behøver din tilgivelse igen og igen. Er det mon derfor Peter spørger: ”Hvor mange gange man skal tilgive? Er syv gange nok?” Jesus svarer: ”Ikke syv gange, men 70x7 eller 77 gange.” Hold derfor tilgivelsen åben som en ny mulighed, der ligger hos dig igen og igen! Men forstanden og rimelighedens logik sætter grænser. ”Der må da være en grænse.” Derfor sætter du den anden i rette og er irriteret. Du føler, at du i din gode ret til at sige "hertil og ikke længere", lige indtil du har lyttet til Jesus’ begrundelse for, at vi skal tilgive 70x7. Her falder al logik og rimelighed til jorden, og hjertet åbnes. 2. Kongens tilgivende hjerte Begrundelsen for, at vi skal tilgive 70x7, findes i Guds tilgivende hjerte. Jesus fortæller: Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Tjeneren skyldte kongen 10.000 talenter. Det ville tage mere end otte tusind år at betale gælden. Og da det gik op for denne tjener, at han havde så stor en gæld, bad han om hjælp hos kongen. Ellers ville han miste sin ejendom og familie. Hvordan kan Jesus påstå, at mennesker kan have en ubetalelig gæld? Fordi vores synd og skyld er større, end vi vil være ved, ja, større end vi rigtigt kan erkende og fatte. Se, hvilken skade Adam påførte sig selv og Eva, da han passivt så til og spiste af træet sammen med hende. Hans gæld var så stor som selve livet. Døden kom ind i verden, da mennesket brød med sin Skaber og Livgiver, ikke adlød Gud og ville være sin egen gud. Kong David siger i Salme 51: I skyld er jeg undfanget, og min mor fødte mig i synd. Han var blevet morder og ægteskabsbryder. Og Jesus siger: ”Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnes­byrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent” (Matt 15,19). Hvis vi har sådanne hjerter, er vi potentielle mordere, ægteskabsbrydere, utugtige, tyve, løgnere og spottere. Derfor skylder vi Gud mere, en vi kan betale tilbage i løbet at et menneskeliv på 70 eller 100 år. Det er ganske enkelt umuligt. Vores eneste udvej og redning er at Gud tilgiver os. Den mulighed er Guds gave til alle mennesker, fordi Gud har givet os sin egen søn, som døde for vore synder, for alle vore synder, for mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, løgn og bespottelser. For alle menneskers synder. I lignelsen er der ingen diskussion eller tøven hos kongen. Han tilgiver uden videre. Sådan er Gud. Gud tilgiver betingelsesløst af en helt bestemt årsag: Fordi Gud har et åbent hjerte og lod sin egen søn dø for os. Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,8). Og hvor møder Gud os og rækker os sin tilgivelse? Dér, hvor han har lovet at møde os, nemlig i Evangeliet, når og hvor det prædikes og lyder i sjælesorg, og i sakramenterne, når de bruges, sådan som Jesus har lært os det. Når vi bekender vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver os al vor synd (1 Joh 1,9). Og Gud vil, at vi hører det gennem hans tjenere i den kristne kirke og gennem vore brødre og søstre. Gud er trofast: Han jo har lovet at tilgive, og derfor gør han det. Tilgiver. Gud er retfærdig. Det er fuldt ud retfærdigt, at han tilgiver en synder som dig. For Jesus blev din stedfortræder. Han døde virkelig for alle dine synder. Og han har i sit hellige og gode liv gjort alt det, som du burde have gjort: elsket og æret Gud og elsket sin næste som sig selv. Han har betalt for alle dine synder ved at dø for dig. 3. Her åbner Gud vore hjerter Det er her, Gud åbner vore hjerter. Vi råber om hjælp. Og vi står med skylden helt åbent. Da øser Gud tilgivelsen ned i dit hjerte. Det må du blive ved at tale med Gud om. Han siger som i Sl 103 og Mika, at han har fjernet dine synder så langt fra dig som øst fra vest. Han bebrejder dig ikke. Men han lukker ikke af med ”Det taler vi ikke mere om!” Han siger i stedet: ”Kom til mig når som helst og hvor som helst du bærer tunge byrder, for du jo er en synder hele livet.” Han tilgiver 70x7. Ser du bort fra, at du er en skyldner overfor Gud, går det helt galt i forhold til dine medmennesker, som synder mod dig. Da sammenligner du dig selv med den anden, og det falder måske nogle gange ud til din fordel. Derfor mener du, at du er i din gode ret til at sige ”stop”. Men er ikke i vor gode ret til at dømme noget andet menneske. Vi er hinandens medtjenere. Det understreger Jesus jo også: Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede … Kristne skal gå til deres Herre Kristus, når en bror optræder som dommer og straffer en bror. Gør vi os til dommere i forhold til hinanden, glemmer vi, at Gud er vores konge, som gør regnskabet op med os. Og da er hjertet lukket til, så det hverken kan tilgive eller tage imod tilgivelse. Da er vort fokus rettet mod den anden fejl og mangler, og vi ser ikke noget behov for selv at blive tilgivet. Da er vi de mest ynkværdige mennesker på jord. For da ender vi i evig straf, som Jesus viser det i lignel­sen. Vi må bære straffen selv, fordi vi vendte ryg­gen til vor Herre Jesus på korset og vor bror og næste. 4. Fortsat hjælp til det hårde hjerte Når vi bliver ramt sådan af Guds ord, må vi på ny falde jo ned for Herren og sige: ”Vær mig synder nådig!” ”Jeg har ikke noget at betale med, tilgiv mig, kære Fader!” Og da svarer han med evangeliet. Hør, at Jesus bad på korset: ”Fader, tilgiv dem. For de ved ikke, hvad de gør!” Vi fatter ikke, at vi kunne være så hårde. Men vor Herre bad for os og døde også for den synd. Hos JESUS lærer vi, at vore medtjenere, som skylder uendeligt meget overfor Gud og en lille smule til os, at de også behøver vores tilgivelse. Og når du mærker, at dit hjerte er alt for trangt og dårligt til at tilgive, da fortæl din bror Evangeliet om Guds tilgivelse. Så er din næste godt hjulpet. Og du finder selv hvile hos din kære Herre i hans tilgivelse. Tal sammen om, at I begge er blevet tilgivet 10.000 talenter. Tal om, hvordan det skete ved Jesu offer. Tal om, hvor det sker for jer i Evangeliet og Sakramenterne. Da bliver den gæld, I har indbyrdes, til det rene vand og opsluges af Kristi tilgivelse. Sådan finder vi hvile hos vor kære Herre og Frelser Jesus Kristus. Og da må vi tilgive hinanden, som han tilgav os. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk