12. søndag e. trinitatis, 14. august 2016, Aarhus og Løsning. Leif G. Jensen.
Salmer: 683, Sl 46, Sl 40,1-2, 171, 437, 430, 650v6-9, 295v2
Tekster: Jonas 2; Jakobsbrevet 3,1-12; Matthæus 12,31-42.

Matthæus 12,38-41
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: “Mester, vi vil se dig gøre et tegn.” Men han svarede dem: “En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas.

Det er vigtigt for os at mærke, at vi lever. Vi har behov for at mærke tegn på liv. Gud giver os sådanne tegn. Mange! Men evangeliet fortæller os i dag, at det, som ser ud som livstegn, kan være dødstegn. Og at det, som vi umiddelbart tænker er tegn på død, godt kan være tegn på liv.

1. Livstegn, som er dødstegn
Vi bliver taget med til storbyen Nineve. En by med flotte bygninger, kunst og en blomstrende kultur. Her afholdt man måske festuger, by-night-arrangementer og middelalderfester. Bazarerne summede af mennesker, og der var musik og sang i gaderne. Måske også teaterforestillinger på stribe. Storbyen var fuld af tegn på liv, ligesom der er liv i Aarhus, Horsens og København en lun sommeraften. - Til sådan en by blev Jonas engang sendt som profet. For selv om der var alle disse livstegn i byen, var den dødsens. Herrens ord kom til Jonas: “Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab” (Jonas’ Bog 1,1-3). Byens livstegn var ikke livstegn. På samme måde kan det være i vores liv. Når vi nyder livet, er det mange gange døden, vi nyder. Det er skræmmende. Hver gang du vil nyde livet løsrevet fra Gud, da er det døden, du nyder.

Vi kunne nu have lyst at spørge Jonas: Hvordan kan du vælge at nyde dig selv, når der er mennesker i Nineve, som har brug for dig som missionær? Men Jonas skal ikke nyde noget af Nineve. Han vælger den retning, hvor han tror, at han kan få mere ud af livet. Der ligger et skib i havnebyen Jafo ude ved kysten. Det skal vestpå. Jonas har penge til at rejse. Han kunne have rejst til Nineve, men han bruger pengene på et krydstogt over havet mod vest, mod Tarsis. Er hans penge ikke et livstegn? De stammer jo fra de mange dage, hvor han sled i det med hårdt arbejde. Han tjente dem ærligt og redeligt. Så nu har han vel også ret til at bruge dem, som han vil, synes han. Men Jonas får ikke meget for sine penge. For han investerer i ulydighed. Skibet og sejlturen er der ikke noget galt med. Alligevel bliver alt forkert.

På samme måde kan vore planer, tanker og handlinger, se rigtige ud, ja have duften af liv. Men alligevel kan det være helt forkert. Er det mon forkert at trække stikket ud og nyde formiddagen på sofaen? - Nej ikke i sig selv. Men hvis du er falckredder, bør du være til rådighed for det menneske, som er forulykket. Og kommer du ikke, fordi du trak stikket ud, er det en ulykke, at du ligger på sofaen. - Og er det mon forkert at være forelsket og at gå i seng med en kvinde? Nej, ikke hvis hun er din, og du er hendes. Ikke hvis I har lovet hinanden troskab gennem ægteskab. Men hvis du ikke tilhører hende indtil døden skiller jer ad, da er det hor. – Eller tag hviledagen: Det er godt og nødvendigt at hvile om søndagen. Men holder du fri uden at høre evangeliet, uden at gå til nadver og ude nat modtage Guds tilgivelse, vanhelliger du søndagen.

Synd ser ikke altid ud som synd. Der er mange falske livstegn forbundet med synden. Vi tror måske, at vi omgiver os med liv, men hvordan er vores livsretning? Gør det noget, at vi vælger at leve i strid med, hvad Gud har sagt? Spørg Jonas! ”Er det forkert at tage på krydstogt med et skib til Tarsis og nyde sine opsparede penge?” Svaret lyder: ”Nej. Ikke i sig selv. Men fordi Gud har kaldet mig til at drage til fods eller på kamelryg til Nineve, så skal jeg ikke være i en kahyt på Middelhavet, men i den storby, hvor Gud har sendt mig hen.” På samme måde skal vi være der, hvor Gud har en opgave til os i familie, ægteskab, menighed og samfund! Alt andet er forkert. Alt andet er synd!

2. Dødstegn, som er livstegn
Der kom et underligt livstegn ind i Jonas’ liv. Jesus kalder det “Jonas-tegnet”. Først var der stormen. Stormen standsede skibet, slog det ud af kurs og truede med undergang. Søfolkene var alle afgudsdyrkere. Der står, at de råbte om hjælp til hver deres Gud. Og at Jonas sov (Jonas Bog 1). - Gud var ved at vende disse mennesker om til sig. Han brugte Jonas’ ulydighed dertil. Det var Herren, som sendte stormen, som de oplevede som livstruende. Men stormen blev deres station på vejen tilbage til Gud. Stormen var et livstegn! Og derefter havdyret, som slugte Jonas. Det så ud som undergang, men det blev hans redning.

Sådan er der også ting i vores liv, som isoleret set ser ud til at fratage os livet. Men det er Gud, som i sin godhed vil føre os til omvendelse og gøre vort liv til velsignelse for andre mennesker. Du kæmper måske desperat med et problem og ser ingen udvej. Men Gud er den levende Gud, som virker i dit liv, også gennem storme, sygdom og lidelse. Du oplever det, som Jonas siger i sin bøn: “Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. Jeg var kommet ned til bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig” (Jonas Bog 2).

Når du er i dit kald i familien, i ægteskabet, i menigheden og i samfundet og oplever, at det er svært, ja, umuligt, da er du så tæt på livet, du kan komme! Du lever! Og når du som Jonas har været ulydig og med vilje har trodset Guds klare plan med dig, og du må give op, er der da mulighed for frelse? Tilgivelse? Redning? Ja! Stormen og havdyret var ikke Jonas’ undergang, men hans redning. Og det, som er svært i dit liv, det er fra Gud! Og du kan bede med Jonas: ”M en du, Herre min Gud , løftede mig op fra graven. Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!” (Jonas 2). Her lærer Jonas os at se tegnet på liv midt i nederlaget. Jonas blev tilgivet og reddet. Det, som under normale omstændigheder ville have været et dødstegn: en haj, en spækhugger eller en kaskelot-hval, blev her til et livstegn. Og ugen efter kunne man møde Jonas på vej til Nineve, hvor han med sin prædiken blev byens redning.

Jesus taler til os om falske og sande livstegn i evangeliet: En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Vi og vores slægt ligner den slægt, som krævede et tegn af Jesus. De krævede beviser på, at han havde liv til dem, og at det kunne betale sig at være hans discipel. Ellers ville de vende sig til andre læremestre. - Sådan afkræver mennesker også langt ind i kristne menigheder i dag beviser for, at kristendommen kan give dem lykke. Og hvis de ikke får håndfaste beviser, vender de sig til andre lykkekilder og finder livet i festuger, i rejser og i forskellige former for afgudsdyrkelse.

3. Korsets tegn
Til os, som lever i en slægt, som kræver tegn på liv, siger Jesus: “En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter." Det, som skete med Jonas, var et tegn på, hvad der skal ske med Jesus. Jesus døde på et kors, blev begravet og opstod tre dage senere. Vi kan derfor kalde "Jonas-tegnet" for "korsets tegn".

Som kristne er vi født til at leve under korsets tegn. ”Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og dit bryst til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede frelser, Jesus Kristus!” Det er livstegnet, som blev tegnet over dig i dåben. Hav det foran dig dagligt. Brug det over dit bryst og hjerte før du går i skole, og når har fridage og feriedage, når du går ind i ægteskab, og når du går i kirke. Med det tegn har vi hjælp midt i denne verdens storby-kulturer, hvor der er mange falske livstegn. Vi har livstegnet fra Gud, JESU KORS, JESU LIDELSE, DØD og OPSTANDELSE. Og Jonas giver os mod til at tro, hvad han sagde i sin bøn til Gud: ”Frelsen kommer fra Herren!” (Jonas’ Bog 2). Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 15.08.2016. post@vivit.dk