Det handler om hvile

Prædiken på sidste søndag i kirkeåret, 21. november 2010 ved LGJ
Salmer: 679: Dybt hælder året / Bibelkor Sl 62 / 501: Jeg ved på hvem jeg bygger / 30: På Gud alene / 430: O Jesus, søde Jesus dig / 395: Herre Kristus, dig til ære

Matthæus 11,25-30

På den tid tog Jesus til orde og sagde:  
1) "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje.  
2) Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
3) Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
4) Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let."

Der er brug for hvile, når du er træt efter vel udført arbejde! Da er hvilen indlysende, glædelig og befriende. Da sover vi for d et meste godt. Efter en hård periode, hvor du fik gjort, hvad du skulle, er det dejligt med en ferie, hvor du kan hvile. For vi kan se tilbage på vel udført arbejde. Vi hviler for at blive klar til nye gode opgaver.

Men når du er træt efter hårdt slid, hvor det meste eller alt mislykkedes, har du også brug for hvile. Men da er det vanskeligt at falde til ro.Når fremtids-udsigterne er dystre og fortsat arbejde synes at være nyttesløst, da er vi rastløse, selv om vi hviler. Når der er så uendeligt meget, som stadig skal gøres, og du næsten ikke orker at tænke på det, da våger du op af søvnen og mærker, at det slet ikke hjælper at hvile. For du vil ikke kunne gøre det meget anderledes, end du allerede har gjort det.

Dine nærmeste siger, at du skal hvile dig. Din krop siger det. Og din forstand siger det. Men hvad nytter det. For når du er færdig med at hvile, har du nok fået lidt flere kræfter. Men efter kort tid er du tilbage i de samme problemer. For det hele afhænger af dig. Derfor er hvilen ikke hvile, men snarere en kort pause, som udsætter problemet.

Derimod er det en helt anden sag, hvis du kan hvile hos en, som ikke blot giver dig nye kræfter, men også tager ansvar. Og hvis han desuden giver dig værktøj til at udføre arbejdet på en ny måde, så du ikke igen skulle blive så nedbøjet og udslidt, da kan du hvile. Det er, hvad Jesus gør for os i dag. Han siger jo ikke, at disciplene skal hvile sig for sig selv, og så se at komme videre. Han indbyder dem til at hvile hos ham. Og da vil han give dem et værktøj, som de kan bruge i arbejdet, som ligger foran den.

1) Men før han kalder os til sig, må vi give os tid til at lytte til, hvordan han selv har det , og hvor han selv får kræfterne fra. For han lever under samme vilkår, som er vores, samme umulige situation.

På den tid tog Jesus til orde og sagde:  "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre …" "På den tid"   var Johannes Døber kastet i fængsel, og modstanden mod Jesus voksede. Også for os kan det være en svær tid. Alligevel takker Jesus.   Her begynder vores hvile i dag. Det er befriende og velgørende at høre ham sige tak. Og det kan befri os, så også vi - midt i modgang og tiltagende mismod - begynder at takke vores himmelske Fader.

Jeg priser dig, Fader, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje.  

Jesus priser sin Fader, og han takker for, at Faderen sørger for de umyndige og ringe mennesker og fører dem til Sønnen, så de hos ham finder hjælp og frelse!

Han kræver ikke at vi priser og takker Gud. For det er netop det, vi ikke magter, når vi er trætte. Men ligesom hyrderne ved Betlehem hørte engles sang og kom på benene og fandt barnet i krybben, sådan gør Jesu lovsang også noget ved os.

2) Dernæst fortæller han, at Faderen har overgivet ALT til ham. Alt har min fader overgivet mig. Alt  ligger i Jesu hænder.   ALT!  Disciplen og hele disciplens liv. Alt afhænger af Jesus. Han kan give os alt, hvad vi trænger til.  

Han bærer ansvaret for alt. Ja, Alt! Da kan vi begynde at slappe af og hvile.

Så er det altså forkert, at alt afhænger af dig. Det afhænger heller ikke trekvart (¾) af dig. Halvdelen (½) afhænger heller ikke af dig. Og heller ikke en fjerdedel (¼) af det, du skal gøre, afhænger af dig. Det afhænger derimod af ham! Frelseren. Din Herre. Ham, som er hos dig. Hos din menighed. Hos dig. Hos dem, der blev døbt og blev oplært i troen. Hos dem, som hører befalingen om at drive mission. Hos dem i hverdagens slid. ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende” (Matt 28,20).

Når vi beder om det daglige brød gælder det: ”For dit er riget, magten og æren i evighed. Når vi beder ham om at forlade os vor skyld, gælder det stadig: ”For dit er riget, magten og æren i evighed.” Og når vi beder ham om at hjælpe os mod fristelser og det onde, gælder det stadigvæk, at magten er hans.

Derfor er der hvile i at bede ham om hjælp. Det er jo herligt på alle måder, at ALT er overgivet til Jesus.

3) Og da kommer indbydelsen: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Disciplene beskrives her som dem, der slider sig trætte. Hvis det er dig, så er invitationen til dig. Eller som bærer tunge byrder. Hvis det er en beskrivelse af dig, så er invitationen din.

Der siges ikke noget om, hvad de slider med, og hvad slags byrder der er tale om. Derfor kan dit slid og dine byrder også medregnes, uanset hvad slags de er. Hvis byrden er skyld og skam, eller hvis den er menighedsarbejde, da gælder indbydelsen dig. Hvis byrden er udmarvende børnepasning eller sygdom i din familie, eller vanskelige forhold på dit studiested, problemer i ægteskabet eller i et venskab, da er du hermed indbudt. Hvis det er dit slid med daglig andagt, som lykkes så dårligt for dig i denne tid, da er det dig, Jesus taler til.

”Kom til mig!” siger Jesus.

Derfor vil vi gerne vide, hvor vi så finder ham? Hvor er det, vi skal komme hen for at komme til ham? - Mon ikke der, hvor han har lovet at være?

Søger vi derhen, kommer vi helt sikkert til ham. Søndagen er en af de dage, hvor vi har lov til at hvile og holde helt fri. Hold den hellig. Da bliver det en virkelig hviledag. For han lover: ”Jeg vil give jer hvile!” I en evangelisk kirke får vi hvile i frelsen: Frelse af nåde ved tro - uden gerninger : Her er hvile, som fører til frelse i evighed, og som fører til et liv i gode gerninger (Rom 3,28-31). Hvile fra skylden – hvile fra alt det mislykkede – fra alle nederlagene – så de ikke skal forhindre dig i at fortsætte dit arbejde. Og hvile, fordi han lovet at gå med dig, når du om ikke så længe skal tilbage til arbejdet.

Det er vores nye virkelighed. Han overtager ansvaret for vort liv. Derfor er hvilen i evangeliet ikke blot en pause, men giver os del i denne nye virkelighed. Han er hos dig! Han er med dig!

 4) Og samtidig giver han dig et værktøj: Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

Ordet ”åg” lyder negativt. Men faktisk er et åg et stykke værktøj, et hjælpemiddel, når man skal bære tunge ting. Ikke en ekstra byrde, men en hjælp. For den, som vil holde fri, er et åg kun i vejen. Men for den, som skal bære byrder, er et åg et værktøj, som gør, at det, der før var tungt, bliver lettere. Et åg lægges på skuldrene af den, der skal bære. Den byrde, som før hang i armene og var ved at rive fingrene af, ligger nu godt på skuldrene, så ryg og ben kan bære med. Det gør, at byrderne bliver lettere.

Jeg er overbevist om, at det værktøj og hjælpemiddel er selve evangeliet. Evangeliet gør, at vi kan bære, fordi det bærer os. Vi kan løfte, fordi vi bliver løftet. Vi kan tilgive, fordi vi bliver tilgivet. Vi kan arbejde i hverdagen – også når meget ser mørkt ud – fordi Jesus Kristus går med.

Nu har han givet os hvile ved dette ord. Og hvilen var ikke blot en pause fra sliddet. Nej, han rejser sig, når du rejser dig. Og han går med dig fra kirke. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 21-11-2010.