Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18 21 ”Igen” 7. søndag e. trinitatis 18. juli 2021, pastor Leif G. Jensen Evangelium: Markus 8,1-9 I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: ”Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: ”Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: ”Hvor mange brød har I?” ”Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. 1. Der er ikke en dag i vores liv, hvor der ikke er en gentagelse. Hvis alt var nyt og overraskende, ville verden jo være kaotisk. Uforudsigelig. Utryg. Det er nødvendigt med gentagelser, rytme, en hverdag, som vi kender, og søndage, hvor vi kan hvile. ”Jeg holder af hverdagen”, hedder det i et digt fra 1990’erne. ”Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen. Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt.” Sådan kan vi sige, når det er søndag. ”Jeg holder af søndagen, at vågne op med udsigt til at være sammen i kirken m Jesus, som opstod søndag morgen”. Gentagelserne med at lytte til evangeliet – modtage Livets brød med øret og munden. Og så er der hver eneste dag så mange gode gentagelser, at vi næppe kan tælle dem. … De er flere end sandet … Hvis vi begynder at tælle dem, bliver vi ikke færdige. Og når vi så holder op, hvad så? Det fortæller David i Salme 139: Så er jeg stadig hos dig. ”Du holder mig fast om min højre hånd. Du leder mig med dit råd. Og apostlen skriver: ”Alle ting virker sammen til bedste for dem, elsker Gud, for dem, som efter hans beslutninger kaldet.” Han taler om dig og mig, som blev døbt, og som har fået troen ved evangeliet. – Også de ting, vi ikke umiddelbart kan se er gode for os, også de tjener til noget godt. Igen og igen. Vi behøver Guds ord for at se det og for at leve i tak. 2. For desværre: gentagelserne er jo – som i evangeliet – også det, vi ikke glæder os over: At der igen var nød – at de igen manglede mad. – Vi fokuserer let på det dårlige, det vi mangler og mister modet. Vi er bedre til at se det, vi mangler og ikke har, end det vi har fået, eller hvad Gud har lovet at give os engang. Dagligt brød. Evigt liv. Syndernes forladelse. Hvor sikkert er disse store ting lige? Skal vi ikke arbejde for dem? Nej! Det evige liv skal vi ikke arbejde for – det kan ingen slide sig til. Ingen kan vride sig ud af døden. Syndens løn er døden! Evigt liv er Guds nådegave i Jesus Kristus vor Herre (Rom 6,23). Og syndernes forladelse, hvem kan arbejde sig til at få tilgivelse. Hvis du har ydmyget dig selv, bedt og tigget om undskyldning og alligevel ikke fik den før efter lang tid og mange erstatninger, men hver gang får at vide, at det ikke er godt nok, da er det jo ikke tilgivelse. Syndernes forladelse er enten gratis – eller det er ikke tilgivelse. Hvordan får vi da tilgivelse? Ved ham, som døde i vort sted! Den er bare total og fuldkommen. Han kasserer ikke dit liv, men redder dig. Men dagligt brød da, det er vel noget, vi har, fordi vi arbejder? Ja. Men hvad nu hvis du har dårlig mave og ikke kan spise? Da kan du arbejde nok så meget, men det nytter dig intet. Og den dyre bil, du køber dig, hvis du bliver blind den dag, du skal hente den, da nytter det heller intet. Er det ikke gave fra din Fader, som er i Himmelen, hvis du får dagligt brød? Og hvis du har et arbejde, som giver penge? Med den indstilling er det ikke så mærkeligt, at vi også holder på vore penge, som om vi har fortjent dem – og ikke skal give til ydre mission, til missions i Danmark, til Røde Kors, til en ven, som er i nød. Helt anderledes, når Gud fylder os med glæde over at vi vågner, at vi kan stå op, stå på både højre og venstre ben, når bukserne skal på, kan se på begge øjne, kan høre, og kan gå ud i køkkenet. Er der ikke grund til at være glad? Taknemmelig? Alle disse hverdagsting. De så gode. ”Jeg holder af hverdagen!” 3. Markus fortæller, at Jesus gjorde to ting, da var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise. 1) Han kalder på disciplene, og 2) han ynkedes over skaren. Han ville sørge for alle disse mennesker – og han ville sætte disciplene ind i situationen, for at de skulle hjælpe. Sådan også når du er i nød og behøver hjælp. Han kalder på nogen, som ser dig og sætter dem ind i situationen. Hans hjerte banker for dig. Og når det er andre, som er i nød, så er det dig, han kalder på og sætter ind i situationen, og han ynkes over den eller dem, som han gør dig opmærksom på. Når det går op for os, at Gud vil hjælpe nogen og vil bruge os, kan vi da undslå os? Hvor var det godt, at min mor ikke sagde: ”Ham Leif, den lille astmaplagede dreng, ham vil jeg ikke have noget at gøre med, han ødelægger jo min nattesøvn!” Nej, hun spulede badeværelset, satte min vugge derind og vågede over mig, når jeg sad op i vuggen hele natten for at få vejret. - I kender lignende historier fra jeres eget liv. Der er blevet sørget og bliver stadig sørget for os af andre. Gud sætter mennesker i gang med at hjælpe hinanden. Han giver andre hjerte til at hjælpe os. Hvor er det stort. 4. Igen er der to ting, Jesus gør: Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Han takker for brødene, før han gør noget med dem. Og dernæst giver han dem til disciplene. Og på samme måde med fiskene. Velsigner dem og siger, at de skal dele dem ud. Her lærer han os: 1) at takke og velsigne maden. Maden bliver forvandlet, når vi takker for den og velsigner den. Da sluger vi den ikke som om det hele kom fra os selv. Vi er glade. Vi sidder der og kigger på mor og far og søskende. Tænk, at Gud har givet mig dem. Tænk, at han giver mig mad. 2) Og han lærer os at dele ud: Ja, for Gud siger også til os, at vi skal dele med andre. Dele når vi har to kapper. Dele vores tid. Besøge, spørge ind til andre, give af vore lommepenge – begynd mens du er teenager. Giv til Røde Kors. Giv til din kirke. Giv til en ven eller en hjemløs. Gør det. Det er jo Jesus, der lærer os det. Vil vi slet ikke være hans disciple? Vil vi kun tænke på os selv. Men det vigtigste Jesus gjorde, det gjorde han, da han var rig: Han blev fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige (2 Kor 8). Han påtog sig vore synder. Han døde på korset. Han blev Livets brød. Og han samler os denne søndag og frem over søndag efter søndag i sin kirke og giver os tilgivelse og fremtid. Og hvordan gik det i ødemarken? Da de havde delt ud, havde de så noget til sig selv? Ja! Syv kurve med fisk og brød. Og hvad havde de til at begynde med? Syv brød og nogle fisk. Sådan er Gud! Sådan velsigner Gud også i dag. Det gør han virkelig. Også hos os. Amen. Lad os bede! Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn i ørkenen rigeligt bespiste tusinder med syv brød og nogle få fisk, vi beder dig: Vær også nådig hos os med din velsignelse, vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød, så vi først søger dit rige og din retfærdighed og siden må fornemme din hjælp i alt det, vi behøver til legeme og sjæl, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk