Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Han har gjort alting vel!

12. søndag e. trinitatis, 8. sep. 2019 i København og Aarhus. LGJ
Salmer: 30v1-3, Es 30,15, 60v1-4, 2 // 140, 430, 30v4-6

Markus 7,31-37
Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: "Effatha!" - det betyder: "Luk dig op!" Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: "Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale."

Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham …

Folk kommer til Jesus. I kapitlet forud fortæller Markus os baggrunden. Jesus havde talt til dem i ørkenen og sørget for mad til fem tusind med fem brød og to fisk (6,33ff). Fra da af flokkedes de om ham med al den elendighed, der var i deres liv. Der står, at de skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var (6,55). Det er, som om de er på spring. De venter på Jesus. Og da han nu er kommet tilbage fra Tyrus over Sidon og Dekapolis, kommer de til ham. For Jesus har fortalt dem om Guds godhed mod os mennesker. Og de har fået tillid til, at Gud, deres Skaber, er deres Far, som kan alt og elsker dem og vil hjælpe dem gennem Jesus.

Det er også vores virkelighed, når vi lytter til Jesus. Ordet har samme stærke virkning hos os, som de havde dengang. Troen vokser, når vi hører om Jesus Kristus. Hans godhed mod dem dengang fortæller os, at han også er god mod os. Og så kommer vi til Gud i Jesu navn.

… de kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale

Evangelisten Markus fortæller ikke om deres forhold til den døvstumme, om de var i familie, naboer, eller om de bare opsøgte ham, fordi de vidste, at han var døv og stum og ensom. Men vi mærker, at de har kærlighed til ham. De ser hans nød og hjælper ham, måske uden at han har bedt om det. - Det er kærlighed.

Kærlighedsgerninger er det, man gør, uden at man er blevet bedt om det, og uden at man får noget ud af det selv. Du ser et menneske i nød og vil hjælpe. Du tager en andens nød og sorg på dig. Det er et menneske ligesom dig. Og det er nok til, at du bare må og skal hjælpe. Hør ord fra apostlen Paulus breve: Kærlig­heden … søger ikke sit eget … Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (1 Kor 13,4-7). Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus (Fil 2,4-5). Denne kærlighed var i Kristus Jesus. Den kommer fra ham. Og skal den leve i os, må vi være sammen med ham og tage imod hans godhed! Barmhjertighed, godhed og kærlighed kommer fra Jesus Kristus.

De havde kærlighed til den døve mand.

… og de bad Jesus om at lægge hånden på ham.

De vidste, at de ikke selv kunne give manden, hvad han havde brug for. Deres kærlighed kunne ikke helbrede hans tunge og ører. De kunne ikke for alvor bringe ham ud af hans ensomhed. Sådan også med vores kærlighed. Den har sine store begrænsninger. Derfor må vi bede til Gud Fader om hjælp. Og til Jesus Kristus, Guds Søn, som er ved Faderens højre hånd og går alt godt for os.

Apostlen siger om kærlig­heden: Den praler ikke og bilder ikke sig noget ind (1 Kor 13,4). For hvem er vi, at vi kan noget? Paulus siger det også i dagens brevlæsning fra 2 Korintherbrev: En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere (2 Kor 3,4-6). De folk, som bragte den døve til Jesus, forsvinder ubemærket ud af beretningen, da de har gjort, hvad der er muligt for dem. Vi hører ikke om dem senere. Kun at de måske er blandt dem, som siger. ”Han har gjort alting vel” (Mark 7,37). Sådan er kærligheden. Den forsvinder ubemærket.

De mennesker, som bad til Jesus for denne mand, kunne være dig og mig. Guds barmhjertighed er også blevet stor for os. Vi må gøre det, vi gør, uden løn og uden at få opmærksomhed. Og hvis vi ikke gør det, mærker vi nu, at Gud kalder på os. Vi må besøge en af de syge i vores menighed eller en anden, som vi ved har det svært og er ensom. Små besøg og med samvær en halv time eller en times tid giver nærhed og trøst. Du kan tage et lys med i tasken og tænde det på bordet. Og i løbet af samværet kan du måske spørge: ”Skal vi læse søndagens evangelium.” Og bagefter beder I sammen Fadervor. Da er det ikke kun jer to, som er sammen. Din Herre Jesus er også til stede. Han har jo lovet, at hvor to eller tre er sammen i hans navn, der han. Din hånd betyder noget, når du folder den, og når dit medmenneske mærker, at du holder ham eller hende i hånden.

Luther siger i en prædiken til teksten: Sådan er et også med dåben: Barnet er nøgent og uden tro og gerninger. Men kirken træder frem og beder for barnet. Ikke at de tror for barnet. Men ved deres tro får barnet troen. Sådan er det jo også med vores egen tro. Der er tider i vores liv, hvor vi døve og stumme, så vi hverken kan høre eller tale Guds ord. Det er størknet i vore ører. Ordet siger os ikke noget længere. Ordene lyder, men de når ikke ind i hjertet. Der er dødt i mig ... i dig. Da har vi brug for, at andre hjælper os og tager os med i kirke og beder for os til Gud.

Jesus tog ham afsides, væk fra skaren…

Jesus tager ham afsides og rører ved ham på en måde, så manden får håb. Det havde den døve jo ikke, før han blev ført hen til Jesus. Intet i teksten tyder nemlig på, at manden vidste noget om Jesus ud over, at han mærkede, at de andre havde tillid til den mand, som de førte ham hen til. Derfor var der brug for, at manden var alene med Jesus, så der kunne vokse en tillid og tro frem hos ham. Derfor skulle de være alene sammen.

Når det er mit øre, som er stoppet til, og når det er min tunge, som ikke kan sige tak og prise Gud, er det også nødvendigt, at jeg er alene med min Herre. Det kan jeg være, når jeg sidder i kirken og ser på korset. Jeg ser også de andre, som beder. Og deres kirkegang og bøn hjælper mig til at sidde i kirken, selv om jeg føler mig både døv og stum.

Han stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: "Effatha!" - det betyder: "Luk dig op!"

Jesus rører ved manden, for at det må stå klart for ham, at det, som nu sker, gælder ham personligt. Sådan gør Gud også noget godt for os gennem ydre tegn. Måske er det lysene på alteret, som gør indtryk på dig. Eller musikken fra orglet eller kirkekoret. Måske er det de levende blomster. Eller det er hjemme i køkkenet, hvor en af jer tænder et lys, før I holder andagt. Der bliver læst i bibelen. Og når I sammen siger ordene i trosbekendelsen, trænger de kendte ord sig med ét ind. Det er ikke længere en remse, du siger. Du hører virkelig, at Gud er din almægtige Far. Og at Jesus Kristus er din Herre. Han blev menneske og er forenet med dig. Og han er død og opstået fra graven for dig. Og han Jesus griber ind med et personligt ord fra en medkristen, som taler Guds ord til dig, eller gennem et ord, du læser i bibelen.

Det sker også i gudstjenesten. Gud griber ind ved dåben. Vandet kommer på mit hoved. Gud genføder dig og gør dig til sit barn. Og han bliver din Far. Han griber ind i skriftemålet. Håndspålæggelse med ord om, at det er dig, som der nu røres ved, der er tilgivet. Han griber ind i nadveren. Brødet bliver lagt på din tunge, og vinen fylder min mund. Det er Jesu legeme og blod. Derfor beder vi til Gud. Og vi synger igen med på en salme som aldrig før. Det er et under. Ligesom i evangeliet.

Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt.

Der sker noget med os, når Gud sådan rører ved os med sit ord. Læs et stykke fra Bibelen igen i aften, før du sover. Og i morgen før du går på arbejde. Og syng en salme. Måske ”Giv mig Gud en salmetunge” (nr. 4 i salmebogen). Den er god at synge om og om igen.

"Han har gjort alle ting vel..."

Sådan sagde folk dengang om Jesus. Og Jesus er den samme i dag. Han gør alle ting godt for os. Både i dag og i morgen. Den dag vi blev døbt – og den dag, vi udånder og skal herfra. Han gør alle ting vel. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk