Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

 

”Søn, dine synder tilgives dig!”

Prædiken til 19. søndag e. trinitatis 2021
Martinskirken 9. oktober 2021, LGJ
Salmer: 3v1-5; 439; 171v1-2; 171v3-6; 430; 3v6-10.

MARKUS 2,1-12
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.  Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem.

Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.

Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: "Søn, dine synder tilgives dig." Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: "Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?" Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: "Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden" - siger han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!" Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: "Aldrig har vi set noget lignende!"

Evangeliet i dag hjælper til en ret forståelse af forholdet mellem Jesu undere og syndernes forladelse.

1. TRÆNGSEL

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.  Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem . Han talte ordet til dem. Ikke ”ord”, men ”ordet”. Jesus talte ”Guds ord” til mennesker (Luk 5,1). Det er ord, ingen kan sige sig selv, men som kun Guds Søn, Jesus, kan sige til os. Markus har i 1,15 allerede fortalt os, hvad det er for et ord: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Ordet er Evangeliet om Guds rige. Og hvad Gud vil os med sit ord, bliver tydeligt i denne beretning, når Jesus siger: ”Søn, dine synder forlades dig!” Det er, hvad Gud vil os: tilgive os vore synder og frelse os.

Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. En lam mand bæres af fire mænd hen til huset, hvor Jesus taler ordet. Men de kan ikke komme ind. For de, der lytter, giver ikke plads. De gør ikke som bilister, når der er udrykning med ambulance. Da trækker bilister trækker ud til siden, så ambulancen med den syge kan komme igennem. Men her var der spærret.

Det er udtryk for en fejltagelse hos dem, der hører. Markus fortæller igen i kapitel 10, hvordan Jesus blev vred på disciplene, fordi de viste små børn bort. Da blev der igen spærret for dem, som havde brug for at være sammen med Jesus. Men Jesus tog imod dem alligevel, ligesom han også tog imod den lamme mand i vores tekst. Den mand kom ikke for at få et foredrag eller mere viden. Han kom med en dobbelt nød, sådan som vi også gør, når vi kommer i kirke: En dobbelt nød. Vi lever i en verden med sygdom og død. Og den rammer os. Og vi er syndere, som egl. ikke har nogen adgang til Gud og måtte blive borte, på grund af vore synder. Alligevel kommer vi. For han, som altid er hjemme i de kirker, hvor Evangeliet prædikes, han er den korsfæstede, som døde for vore synder. Derfor må vi ind i den kristne kirke. Den kristne kirke forkynder evangeliet.

2. TRO

Da Jesus så deres tro . Jesus så ”troen”. Markus kunne jo også have skrevet: ”Da Jesus så deres omsorg for en ven, eller deres kærlighed til vennen”. Men Jesus så deres tro. Så handler evangeliet i dag om JESUS og TROEN og ikke om Jesus og vore gerninger.

Markus har forinden fortalt os, at Jesus i sin prædiken kaldte mennesker til tro: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (1,15). Og i slutningen af evangeliet: 16,15-16: Jesus bebrejdede disciplene deres vantro, at de ikke havde troet på dem, som forkyndte, at han var opstået. Og han sagde: ”Den, som tror og bliver døbt, skal frelses, men den, der ikke tror, skal dømmes!” Så handler det om TRO, dvs. tillid til Jesus og til Evangeliet, som han forkynder. Evangeliet er jo ikke en fortælling om, hvad vi gør for hinanden og om vores næstekærlighed, men om, hvad Gud gør for os: at han sendte sin søn til os og i Jesus åbenbarede sin kærlighed og nåde til os. Troen klynger sig til Jesus som Frelseren.

3. TROENS GERNING

Men Markus viser os, at deres tro fik dem til at gøre noget: Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Sådan er troen, den er påtrængende, den vil hen til Jesus, uanset hvad. Troen på Jesus får dem til at bære en lam hen til Jesus. Troen bruger dine øjne og følelser og vilje. Den tro og tillid til Jesus fik 4 mænd til at tage deres lamme ven med derhen, hvor Jesus talte ordet.

Men så gik de jo selv glip af undervisningen og foredraget? Nej. Det gik de ikke glip af noget. For evangeliet er ikke oplæg til diskussion. Evangeliet er, at Guds rige er kommet nær. At Guds søn lod sig føde. At Guds Søn er midt iblandt os, når evangeliet lyder, og når sakramenterne er i brug. Dér må vi ind. Dér må vi være. Dér må vi bringe andre hen. Og er det vanskeligt, fordi en ven er lam og svag, eller fordi andre spærrer, så forsøger troen at finde en anden vej. For det er nødvendigt at være, hvor Jesus er til stede.

Det har aldrig frelst lamme og syge mennesker, som jo også er syndere, at få en dejlig bustur til et skønt naturområde. Det, som redder os, er at vi ser Jesus som vores korsfæstede frelser og modtager Guds tilgivelse. I en kristen kirke forkyndes evangeliet til frelse.

4. TILGIVELSE

Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: "Søn, dine synder tilgives dig." Hvad gjorde Jesus da for manden? Han tilgav den lamme hans synder. Og nogle ville måske tænke: ”Hør, manden er jo lam, og så tilgiver du ham hans synder. Det er nok ikke lige hans problem!” Sådan reagerer vi nok i vores tid og kultur. For os ser det ud, som om Jesus nærmest gør grin med manden ved at møde ham med at tilgive ham hans synder.

Men sådan tænkte jøderne ikke dengang. For dem var syndernes forladelse det største under af alle. Mirakuløse helbredelser havde de måske set nu og da. Men de vidste, at kun én kunne tilgive synden, nemlig Gud, og at det var det største af alt. Markus fortæller: Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: ”Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?” Og det havde de ret i. Og giver Markus os jo et stærkt vidnesbyrd om, at Jesus er sand Gud, sendt til os fra Faderen, fordi han har kan tilgive – og gør det.

Hvis vi tænker, at helbredelse er et større gode end Guds tilgivelse, skyldes det, at vi har en svækket erkendelse og forståelse af, hvem Gud er, og hvad vi har brug for, at Gud giver os. Jøderne og Jesus vidste om Guds vrede og dom over synden. Derfor var tilgivelsen større end alt andet. Vi har sunget om det i salmen nr. 439, ”Afvend din vrede, Herre Gud af nåde.” Og Se til din Søns den blodig bitre kvide, hvad han for vore synder ville lide, at han sig selv som offer, os til både, hengav i nåde.” Salmen forsvandt desværre ved salmebogsfornyelsen 2002. Er det mon udtryk for, at man ikke vil synge om Guds vrede? Mange i kirkelige sammenhænge mener, at det er forkert og imod kristendommen at tale om Guds vrede. Men Jesus bar jo netop Guds vrede over vore synder, så han kunne tilgive os.

Vi lever i en kultur, hvor Gud fornægtes, og hvor hans Guds eksistens og Guds retfærdighed negligeres og undertrykkes. Gud bud ændres svarende til, hvad mennesker har lyst til. Derfor er syndernes forladelse blevet en billig udsalgsvare, som ingen bryder sig om. Derfor forsøger man også at sætte andre varer på hylderne i kristne menigheder. - Sådan var det ikke for jøderne.

Åh, hvor har vi meget at lære om Guds væsen og hellighed og om os selv som egoistiske, faldne skabninger. Det vi har brug for at lære, lærer vi bedst og udelukkende hos Jesus Kristus, når vi ser, at han bar vore synder. Det er derfor han har magt til at tilgive dig alle dine synder.

Hvilke synder havde den lamme? Vi ved det ikke. Men sikkert nogle af de samme som du har. Og andre slags. Men kan Jesus virkelig tilgive os vor synd og løse os fra dommen og fra evig straf? Han svarer til sidst:

5. MYNDIGHED TIL AT TILGIVE

”For at I skal vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden”, siger han til den lamme: ”Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem.” Hvad er så vigtigst: at du bliver tilgivet, eller at du kan gå på dine ben? Tilgivelse er det vigtigste af alt! Men ham, som tilgiver, sørger for dem, han elsker og gav sit liv for. Jesus helbredte også manden. Han satte ham fri fra sin lammelse. Han blev lige så fri, som vi, der har vor førlighed og kan gå. Denne mand kunne frem over huske: Han tilgav mig mine synder. Og det var ham, som helbredte mig. Og det skulle de, der overværede det huske.

Det skal vi huske og tage med. Godt helbred er ikke en rettighed. Det er en gave. Og den kommer fra den Gud, som altid først vil tilgive. Sådan en Gud og frelser har vi: Som tilgiver os og som sørger for os til legeme og sjæl. Kan vi da kræve undere, så vi får paradis på jord? Nej! Gud gør undere i vort liv dagligt. Men han lader os en dag 4-6 mænd bære os i en kiste til graven. Og hvad kan da redde os? Det kan JESUS KRISTUS, som du blev døbt til at tilhøre. Han siger: Den, som tror og bliver døbt, skal frelses. Det er redningen. Min og din. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk