Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Når du har mistet alt andet

16. søndag efter trinitatis
Odense fredag 17.9. København lørdag 18.9. Aarhus søndag 19.9. LGJ. Salmer: 373, 202, 130 // 628, 430, 189

Evangelium: Lukas 7,11-17
Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: "Græd ikke!" Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: "Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!" Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: "En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk." Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

Evangeliet er ikke skrevet for kvindens skyld, men for vores skyld. For at vi skal kende Jesus Kristus. Og for at bevare os i troen, når vi mister alt.

1. Enkens tab og vores

Kvinden havde mistet alt håb om at få sin søn tilbage. Hun vidste jo intet om, at Jesus ville besøge hendes lille landsby den dag. Hun havde nok tidligere håbet, at sønnen ville blive rask, men nu var håbets sidste lille flamme slukket. Lukas fortæller ikke, hvad der var i hendes hjerte, men hvad der var sket hende i livet. Og det er så slemt, at vi kan få ondt helt ned i maven: Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. (v12). Hun var enke. Hun havde mistet sin mand. Og nu for anden gang havde mistede hun: deres eneste søn. Derfor var der ikke mere at miste. Alt var tabt.

Og en stor skare fra byen fulgte med hende. (v12) Lukas gør os til en af dem i den store skare. Vi føler med hende. Men ingen kan hjælpe. Når noget lignende sker hos os, kan vi heller ikke hjælpe med meget. Men vi kan vise medfølelse og følges med dem, der har mistet, så vi kan råde bod på savn og hjælpe med det, som en kristen mangler midt i sin lidelse og tab. Det er vigtigt. Ja, at være kristen er at følges med hinanden i lyst og nød. … Og at dele det levende håb.

2. Enkens hjælp og vores

Kvinden fik hjælp. Overraskende, uventet og ufortjent! Lukas fortæller: Da Herren så hende, ynkedes han over hende. Tre vigtige ord: ”Herren” og ”så” og ”ynkedes over”.

Når Lukas skriver ”Herren” i stedet for Jesus, hjælper han os til at huske, da han første gang kaldte Jesus for Herren. Nemlig i Lukas 2,11: I dag er der født jer en frelser, han er Kristus, HERREN. Jesus er ikke en fremmed, selv om hun ikke har mødt ham før. Han er hendes slægtning, fordi han er HERREN, Guds Søn, som blev menneske. Han er også din slægtning. Din bror. Og han forstod han denne kvinde på en særlig måde. For ligesom hendes døde søn var hendes eneste, sådan var han også selv sin Faders eneste. Lukas skriver: MONO-GENÆS – eneste fødte. Eller sagt med et kendt gammelt ord: ”enbårne”, den eneste, hun havde født. I Skriften står det samme om Jesus. Johannes 3,16: Således elskede Gud verden, at han gav din søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham … skal have evigt liv.” Og i Johannes 1,18: Ingen har nogensinde set Gud. Men den enbårne, som selv er Gud, er blevet hans tolk.

HERREN ser og ynkes. Det gør ondt helt ind i hans hjerte. Han er blevet menneske, vores bror. Han føler med dig og mig. Også selv om vi – som enken – ikke ved om det og ikke har kaldt på Gud. Gud hjælper os uden nogen forberedelser hos os. Han ser dybt ned til enker og faderløse, syndere og skyldnere, syge og døende. Han lægger grunden til vores hjælp, han påbegynder den, og han gør det færdigt. Sådan som vi hører hver søndag efter skriftemål: Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. (Fil 1,6). Han ynkes over os. Barmhjertighed. Nåde. Gud er en nådig og barmhjertig Gud. Sådan kender vi ham i Jesus Kristus!

3. Guds godhed og vores blindhed

Hvis vi altid troede på Guds nåde og barmhjertighed, ville hjertet være let og glad. Men vi ser det så dårligt. Guds godhed er ellers så tydelig. Som der står i en salme: Herrens godhed fylder jorden. (Sl 33,5). Men hvor mange takker ham af hjertet dagligt? Om morgenen, middagen og aftenen og om natten? Takker for gode forældre, for ægtefælle, for søskende, for venner, for arbejde, for helbred, for trygt land at bo i, for hjælp hos lægen, for skoler og gode lærere, for frelsen, for det evige liv? Vi overser så let Guds velgerninger og glemmer dem. Og vi tænker nogle gange, at vi er i vor gode ret til at være utilfredse – ja, at Gud måske slet ikke findes.

Undertiden lader Gud os mennesker falde i angst og nød, i smerte og bedrøvelse, og det ser virkelig ud, som om der ikke findes nogen Gud. Sådan er det i denne verden på grund af synden og døden, hvis ikke vi ved, hvad synd og død er.

Men hvad er da synd: Det er alt det, der skader vor næste – og det kommer fra os. Det er alt det fra os, som vanærer Gud. Og hvad er døden: den er syndens løn: Rom 6,23: Syndens løn er døden … Rom 5: Døden kom ind i verden ved ét menneske og trængte igennem til os alle, fordi vi alle syndede. Når vi mærker, at det er sådan med vores synd og død, da ser vi, hvor stort det er, hvad Herren Jesus gjorde for enken, og hvad han har lovet at gøre for os til sidst. Jesu død på korset og opstandelse er beviset på, at Gud ikke blot er til, men også er vores frelser, og at vi må tilhøre ham. Det skal vi høre igen og igen. Kun sådan erkender vi Guds vel-gerninger mod os. – Og det er, hvad evangeliet i dag gør for os. Fortæller om Guds velgerninger ind i det aller største tab.

4. Enkens hjælp og Jobs hjælp og vores

Når vi hører om enken og hendes eneste søn, tænker vi på noget lignende i vore liv: Tab af en forælder, en ægtefælle, et barn. Sygdom, som tog fremtiden fra os eller andre. Men så afbryder Lukas vore tanker og siger: Da han nærmede sig byporten. Han nærmede kvinden, der havde mistet alt. Herren var de faderløses fader og enkers forsvarer. Og han viste hende det. Og når vi på lignende måde mister, da har vi en Gud, som kan og vil give os det tilbage i Kristus. Mange velgerninger her på jorden. Og til sidst en salig opstandelse. - Kvinden turde ikke tænke, at hun skulle få sønnen tilbage. Og du tør ikke tænke, at Gud vil frelse en synder som dig og lade dig opstå på den yderste dag. Eller at han sørger for dig og giver dig fællesskab her i livet og evig salighed. Men det viser han os nu i evangeliet.

Alle Guds gerninger og mirakler ser umulige ud. De strider imod naturen. Når en er død, er han død og kan ikke blive levende igen. Når du har mistet alt, har du mistet alt. Ja. Og dog! Du kan sige som JOB: Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Det kan Gud gøre på et øjeblik midt i livet. Og om ikke før så på den yderste dag. Når vi har hårde tider, kan vi holde fast ved den tanke, at Gud mener det godt med os. Det for tæller evangeliet. Det fortæller Jobs Bog. Det fortæller Lukas i 7,11-17. Livets vej var lukket for kvinden. Men så kom Jesus, som er vejen, sandheden og livet. Han borttager døden (Es 25,8), den bliver opslugt for altid (1 Kor 15,26). Det blev tydeligt den dag i Nain.

5. Gud har besøgt sig folk og bor ved troen i vore hjerter

Og hvordan gør han det så hos os? Ved at røre ved os og ved at sige noget til os ligesom den gang i Nain. Det gør han i Ordet og Sakramenterne. Taler til os og rører os. Jesus siger: ”Jeg er opstandelsen og livet …” Joh 11,25-26); Apostlen siger: ”Ingen af os lever for sig selv …” Rom 14,13. Esajas siger 25,8: Han vil tørre tårerne af kinden. Hebr 11,1: Troen er tro på det, der ikke ses, men som vi har fået løfter om. Evangeliet bringer Kristus nær hos os, mens vi hører det. Det Kristi stemme. Og ligesom Herren rørte den unge mand med sin hånd, sådan rører han os i sakramenterne, iklæder os sig selv og giver os sit legeme og blod. De to ting sammen. Ordet og sakramentet.

Da prises Gud, sådan som evangeliet også viser os det til sidst: ”Gud har besøgt sit folk!” Det er et gennemgående ord i Lukas-evangeliet: Luk 1,68: Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Luk 1,78: takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os og lyse for dem i mørke og dødens skygge. Luk 7,16: Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Jesus besøger os for at BO og være hos os for altid.

Paulus bad om det i epistelteksten: Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, … beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter … og at I må kende Kristi kærlighed.

Han går med dig hjem fra kirke. For han dig nær ved evangeliet, han har givet os. Om du så mister alt andet – og det gør vi både undervejs i livet og om ikke før så når vi dør – da har vi ham. Han bor ved troen i vore hjerter og rejser os op af graven til sidst. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk