Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

17 JESUS bryder forbandelsen med sin velsignelse Kristi Himmelfarts dag 26.5.2022 i Gratiakirken og Martinskirken. LGJ. Salmer: 312, Jesus tænk på mig, 215 // 222, 431, 225 Lukas 24,46-53 Og han sagde til dem: «Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.» Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.   Velsignelse PÅ KRISTI HIMMELFART ser og hører disciplene, hvordan tiden bliver frem over for dem og for den kristne kirke på jord og i himmel. Fremtiden beskrives og formes af det, Jesus gjorde idet han blev løftet op til himmelen: Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. (v51). Han velsignede dem idet han skiltes fra dem. Og for altid så de ham sådan for sig. Han velsignede. Velsignelsen blev ved at være over dem, da han satte sig ved Faderens højre hånd. Han regerer med velsignelse og fred og håb. Han velsignede og gik med dem til verdens ende. Når han var hos dem hvor 2 eller 3 var forsamlet, velsignede han dem. Ja, i alle livets forhold og situationer velsigner han sine disciple. Derfor er der velsignelse i en kristen menighed. Velsignelsen lyder til os. Vi erfarer den i evangeliet, ved syndernes forladelse i Skriftemålet, ved genfødslen i dåben, ved at vi får Jesu legeme og blod i nadveren. Og al salmesang udspringer af hans velsignelse. Det er velsignet, at han ser os, lytter til os, har omsorg for os. Det er velsignet, at han er Herre i vore liv, og at han kender alle vore veje. Det er en velsignelse, at han omslutter os bagfra og forfra. Det er velsignet, at alle vore dage stod skrevet i hans bog, før en eneste af dem er kommet. Han velsigner ægteskabet, barnefødslen. Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. (v50). Når vi taler om kirkelig velsignelse er det vigtigt at vide, at det er Jesus Kristus, der velsigner kirken. Og kirken har ingen anden velsignelse at give videre, end den velsignelse, som den får af Jesus Kristus.   Velsignelsens baggrund Evangeliet på Kristi Himmelfart, begynder med at fortælle baggrunden for velsignelsen. Det er den hellige Skrifts ord om Kristus: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag.” (v46). Baggrunden for Guds velsignelse, er, at Kristus skal lide. Jesus Kristus led. Det er derfor han kan velsigne. Det lyder underligt, at hans lidelse kunne føre til velsignelse for andre. Men sådan er det netop. Ved skabelsen blev velsignelsen givet til os mennesker: Og Gud velsignede dem og sagde til dem: «Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den!» (1 Mos 1,28). Og det forklares sådan: Gud Herren sagde: «Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.» … Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. (1 Mos 2,18 og 24). Denne velsignelse higer vi alle efter – alle uanset om vi er kristne eller ej. Livets velsignelse – fællesskabets velsignelse. Og er det ikke kirkens opgave at støtte dette projekt: kærlighed og glæde i livet. - Men det er desværre sådan, at velsignelsen i livet kun er mulig ved at Kristus lider. Det er det store problem i menneskelivet. Og det hænger sådan sammen: Døden kom ind i verden ved Adams ulydighed. Døden ramte. - Og det med døden nikker alle bekræftende til. Døden findes. Lidelse findes. Smerte findes. Men vi kristne ved, at det skyldes vores ulydighed mod Gud – synden. Men – og det er den store glæde – også at Kristus har brudt dødens forbandelse ved sin lidelse. Da sagde Gud Herren til slangen: «Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. … Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.» (1 Mos 3,14-15) Således står der skrevet, at Kristus skal lide! Han skal lide for at bryde forbandelsen, som har ramt menneskeheden pga vores ulydighed. Jesus Kristus bryder forbandelsen ved sin stedfortrædende lidelse og død. Og han opstår på den tredje dag. Paulus skriver om det i Galaterbrevet: Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld -- der står jo skrevet: «Forbandet er enhver, der hænger på et træ» -- for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os. (Gal 3,13-14) Når en kvinde oplever smerte ved barnefødsel – med risiko for død – er det tungt og svært. Det, som er det mest glædelige i livet er forbundet med den største smerte. Og livet kan opleves som et forbandet liv, når vi er på arbejde. Moses giver os svaret i 1 Mosebog 3: Til Adam sagde han: «Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.» (1 Mos 3,17-19) . Efter et slidsomt arbejdsliv, hvor du har kæmpet for at skaffe føde til familien og dig selv kommer døden. Du bliver du til jord igen. Derfor kan vi opleve, at livet er forbandet. Men nu sender Gud sin egen Søn ind i vores liv og verden, og han bliver en forbandelse for vor skyld. Og derfor kan han velsigne. Og han gør det.   Velsignelse ved Guds ord Velsignelsen kommer til os på denne måde: og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. (v47-48) Ved Guds ord! Ved Evangeliet! Evangeliet viser os jo nåden og vender os om til Gud, til syndernes forladelse og løftet om frelse og evigt liv. Frelse for den fødende kvinde. Frelse for den, som arbejdet mislykkes for. Frelse for os i livet og i døden. Hvilken velsignelse! Det skal prædikes for alle folkeslag. For alle mennesker. For disciplene dengang og gennem disciplene til alle andre. Deres kære Herre havde lidt døden i deres synder. Han havde sejret over døden og løste dem fra forbandelsen. Og nu velsignede han dem. Og mens han velsignede dem, blev han løftet op til himlen og satte sig ved Faderens højre hånd. Nu regeret han overalt i verden. Og han velsigner. Det gør han når der i hans navn prædikes omvendelse til syndernes forladelse. Det gjorde han, da disciplene begyndte i Jerusalem som hans vidner. Og det gør han også, når vi er hans vidner. Hvilken glæde!   Velsignelse i troens fællesskab De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. (v52-53). Fordi de stolede på, at han ved sin lidelse og død, at han havde taget forbandelsen på sig, og ved sin opstandelse fra døden havde brudt forbandelsen, derfor vidste de, at de var velsignede. De levede under hans velsignelse hvert sekund, hver dag indtil evighedens dag, hvor han ville komme igen, og de skulle være evigt sammen i herligheden. Og de mindede hinanden om dette: ”Kristus led for os!” ”Kristus brød forbandelsen!” ”Kristus er vor Herre!” ”Kristus kommer igen for at dømme levende og døde.” Og sådan voksede deres trosbekendelse frem, den, som vi også siger hver søndag. Og ligesom de hele tiden var i templet, sådan er vi også igen og igen sammen til en lille andagt derhjemme og til gudstjeneste om søndagen i vores kære menighed. Vi ved, at al velsignelse kommer fra ham, som led for os, og som brød forbandelsen, som alle mennesker mærker. Lad os dele denne velsignelse med hinanden og med alle. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk