Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

16 HERRENS måltid Prædiken på Skærtorsdag 2021 i Kbh og Aarhus. LGJ Skriftlæsninger: 2 Mosebog 12,1-11 og 1 Korintherbrev 11,23-29. Salmer 417 og 428. Lukas 22,7-13 og 14-20 Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes. Og Jesus sendte Peter og Johannes afsted og sagde: ”Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.” De spurgte: Hvor vil du have, at vi skal forberede det? Han svarede dem: ”Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, han går ind i , og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple. Så vil han vise jer et stort rum ovenpå med hynder; der skal I forberede det. De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, og han sagde til dem: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige." Så tog han et bæger, takkede og sagde: "Tag det og del det imellem jer. For jeg siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer." Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.   Indledning Indledningen til påskemåltidet har ligheder med indtoget i Jerusalem palmesøndag. Ved indtoget i Jerusalem sender Jesus to disciple i forvejen og fortæller dem, hvad han ser med sit guddomsøje. De finder æslet og føllet, og de siger til ejeren, hvad Jesus fortæller, at de kan sige. Og de bringer æslerne til Jesus. Indtoget var forudsagt af profeten Zakarias: ”Se, din konge kommer til dig … ridende på et æsel.” Da han forberedte påskemåltidet sendte han lignende måde to disciple i forvejen. Han så med sit guddomsøje, at de ville møde en mand med en vandkrukke. Ham skulle de følge hen til det hus, hvor han gik ind. Her skulle de tale med ejeren af huset, som ville vise dem salen ovenpå, hvor de kunne forberede måltiden. Og ligesom ved indtoget i Jerusalem var også dette forudsagt hos Moses og profeterne. Vi hørte om indstiftelsen af påsken i 2 Mosebog 12. Og Guds folk holdt påskemåltid år efter år siden udvandringen fra Egypten. Det slagtede lam, som reddede dem fra Egypten, var blevet deres mad. Og Lammets blod havde reddet dem fra døden. Herren har også sagt til os, at vi skal forberede påskemåltidet. ”Gør dette så ofte som I drikker det til ihukommelse af mig!” Vi forbereder med brød og vin, som han har sagt vi skal. Vi hører hans ord. Og da kommer Mesteren til os, er hos os. Han er vært, vi er gæster.   1. Vi får del i hans offer i påskemåltidet Den aften tog Jesus brødet og vinen og gjorde det til bærer af sig selv. Ligesom folket havde spist påskelammet, sådan skulle Jesu disciple nu og i alle generation frem til Guds rige bryder frem i herlighed ved Jesu andet komme holde måltid og spise påskelammet, dvs. forenes med ham, som er Guds Lam, der bærer verden synd. For det var jo, hvad han var: Joh 1,29: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” Jesus havde selv talt om nadveren, dengang han havde givet mad til 5000 i ødemarken: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham” (Joh 6,54-56). Hvad Jesus mente med disse ord dengang efter underet i ødemarken, forstod de først fuldt ud efter påsken, hvor han havde sagt om brødet: ”Tag og spis! Dette er mit legeme.” Og om vinen: ”Dette er den nye kalk ved mit blod. Drik alle deraf!” Det er på denne måde, at de skulle spise hans kød og drikke hans blod, nemlig ved at spise brødet og drikke vinen i nadveren i påskemåltidet. For brødet var hans legeme og vinen var hans blod. Og det er også sådan, at vi kan gøre det samme – i den hellige nadver. Forstod disciplene mon, hvordan de kunne få Jesu legeme og blod ved at spise brødet og vinen? Næppe. Men Jesus sagde: ”Det er mit legeme – spis. Og dette er mit blod – drik.” Og de spiste og drak. De fik styrke hans legeme og blod, som de modtog i med og under brødet og vinen. Og på samme måde får vi styrke og liv i den hellige nadver.   2. Det bliver vores virkelighed ved Jesu ord Alt dette bliver til virkelighed ved Jesu ord, fordi han har indstiftet nadveren. Evangelisten Lukas forkynder det for os i evangeliet skærtorsdag. Og apostlen Paulus gentager i 1 Korintherbrev 11 og hjælper os til at forstå, at også vi skal holde dette måltid: For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer (v23). Dette måltid var ikke et måltid, disciplene indførte. Det er HERRENS måltid. Ligesom tjeneren i forbindelse med serveringen af en festmiddag kommer ind og forklarer gæsterne, hvad de nu skal have at spise, sådan gør Jesus det i de ord, vi læser søndag efter søndag. De stammer fra den første nadver. Om brødet siger han: ”Dette er mit legeme.” Og om vinen i bægeret siger han: ”Det er den nye pagt ved mit blod – til synderens forladelse.” Det er chefkokken, der har talt. Han giver os sig selv til os gennem maden. Alligevel sidder vi måske og håber, at han havde sagt lidt mere, så vi bedre kunne forstå det. Men vi kan jo bare taget ham på ordet, selv om vi ikke forstår det. Det er jo tydeligt nok: Vi får ham. Brødet er hans legeme. Vinen er hans blod. Og apostlen Paulus hjælper os til at tro det, når han forklarer os 3 ting, efter at han gentog indstiftelsesordene: Det ene: For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer: - Mens vi spiser venter, vi på, at Herren Jesus kommer og henter os hjem til sig. Vi venter i aften, mens vi spiser nadveren. I nadveren fortæller vi hinanden: Vor Herre Jesus døde! Han døde for os! Han blev ofret for os! Det skal vi huske på! Ihukomme! Og det er faktisk også ham, der husker på os. Vi gør det jo til ”hans ihukommelse!”, dvs. at han også husker os og alt det, han har lovet at skænke os i nadveren. Det andet, apostlen nævner er dette: Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. … For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. - Vi kan spise og drikke uden at agte på legemet, nemlig Herrens legeme. I menigheden i Korinth var det desværre sådan, at de rige kristne svigtede de fattige kristne ved kærlighedsmåltiderne. De holdt måltid uden kærlighed. Og derved forsyndede de sig mod hinanden. Og det nævner Paulus i begyndelsen af kapitel 11. Men her nævner han, at de forsynder sig mod Herrens legeme og Herrens blod, når de holder nadver på denne måde. Hvordan kan vi forsynde os mod Herrens legeme og blod, hvis det slet ikke findes i nadveren? Paulus' advarsel viser os, at han går ud fra, at Herrens legeme og blod virkelig er til stede, altså at det brød, vi spiser, er Herrens legeme, og den vin, vi drikker, er Herrens blod. På den måde styrker han os i den ligeremme forståelse af Jesu ord: at vi modtager Jesu legeme og blod i, med og under brødet og vinen. Det tredje er, at apostlen siger, hvad det indebærer, nemlig, at enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. Det skal vi gøre, før vi går til nadver: Prøve sig selv. Og det hjalp Paulus dem i Korinth med sit brev. Han fortalte dem, hvad det var for et herligt måltid. Og han fortalte dem, hvordan de skulle vente på hinanden og vise kærlighed (kap. 11,1-22). Det skal vi også. Vi må spørge os selv: ”Hvordan er det med mig?” Og at de i Kristus hører sammen som lemmer på samme legeme (kap. 12). Her hører vi kaldet til at holde nadver som en kristen menighed i indbyrdes omsorg. Og hvordan de er intet uden kærlighed (1 Kor 13). Plus at han har undervist dem om troens grundlæggende ting: At de skal holde sig til den korsfæstede – og at de skal blive ved det budskab (1 Kor 15). Ellers nytter det hele ingenting – heller ikke, at de går til nadver.   3. Det er en stor, stor glæde Jesus er usigelig glad. Lukas fortæller, at Jesus var så glad som ingensinde før, da han mødtes med disciplene i salen ovenpå: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige." Ved indtoget i Jerusalem palmesøndag red Jesus ind på æslet. De fulgtes sammen med ham i glæde. Og det bliver han ved med at ride ind til os. Han har givet os den hellige nadver for at vi kan tro og stole på, at han er legemligt hos os. Det er ikke bare symboler, vi skal udfylde med vores tro, så det er vores tro, der gør, at han kommer til os. Det er hans legeme og blod, som er i, med og under brød og vin, så han virkelig er hos os. Det kan du glæde dig over, når du mærker, at din tro er hul og svag. Han glæder sig til at give os sig selv i dag. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk