Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Der er en tjener hos os 5.-6. marts 2022 i Kbh og Aarhus, LGJ Salmer: 361, 574, 40, 536, 430, 179 Lukas 22,24-32: De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre." 1. Vi tænker på folkenes konger, præsidenter og ledere i disse uger. Og Jesus minder os om, hvad de gør: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere.” Vi er alle enige om, at ikke alle ledere er gode ved de folk, som de hersker over. Tværtimod. De lader sig kalde velgørere, men lader folket føle magt og nogle gange vold. Nu kunne Jesus have sagt: ”Sådan skal folkenes konger og herskere ikke være! Modarbejd det!” Men i stedet siger Jesus til sine disciple: ”Sådan skal I ikke være.” For det var netop sådan, Jesu disciple var. Det beviste de med deres diskussion om, hvem der var den største og bedste og den, som havde gjort det bedst i discipel-arbejdet. Men de viste også, hvad de indeholdt senere ud på natten. I Getsemane faldt de i søvn, da Jesus havde brug for deres støtte og forbøn. Og disciplen Judas forrådte ham, disciplen Peter fornægtede ham, og alle de andre disciple svigtede ham. Når vi hører om undertrykkelse og vil løse problemet, er det nærliggende at tænke, at de andre skulle holde op med at være så onde. Man hører i medierne, at det er uforståeligt, at en præsident kan være, som han er og støtte en ødelæggende krig med ufattelige lidelse. Men en af de store russiske forfattere, Dostojevskij, som selv oplevede vold og var nær ved at blive henrettet, skrev ikke om folkets ledere, men om folket selv. Han beskrev menneskets ondskab, grusomhed og elendighed. Ondskab og grusomhed er ikke noget, som kun findes hos de andre. Det findes også hos denne russiske forfatter og hos alle borgere i hans folk og i vort folk. Ondskab og grusomhed. Det er, hvad Gud fortæller os i Bibelen i læsningen fra 1 Mosebog om Kain. Kain slog sin bror Abel ihjel. Hvor kom dette mord fra? Hvad fik ham til det? Moses fortæller: Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved?” Synden lurede uden for Kains dør ligesom en slange, der lå og var klar til at hugge. Misundelse voksede i hjertet, blev til had og endte med mord. Det kom fra ham selv og hans eget hjerte. Jakob fortæller om det i sit brev kap. 1: Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. Far ikke vild, mine kære brødre!. Jakob taler ikke til andre udenfor menigheden, men til sine kære brødre, dem, som er elsket af Gud. Det er ikke de andre, der er deres og vores problem, det er os selv og vor synd, der er vort problem. Og Guds dom over vore synder. Det er vores problem. Vi tænker på vor egen ære og sætter os selv først i ægteskabet, i familien, i skolen, i samfundet og i menigheden. Synden får lov at lure udenfor døren, og den driver os med. Som en slags graviditet. Når den er undfanget, sætter man den i verden, og den vokser op. Sådan er det med vore tanker, der bliver til ord og onde gerninger. Men det kommer fra det onde og grusomme hjerte. ”Mennesket er ondt fra ungdommen af,” skriver Moses. Og Jesus siger: ”Sådan skal I ikke være!” Hvordan skal vi da være i en kristen menighed? Jesus svarer: ”Den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords?” Sådan burde det være, men sådan er det ikke – desværre. 2. Hvad gør Jesus ved det? Hvordan hjælper han os? … Er det måske netop hjælpen, at han siger, hvordan det bør være, og så må vi se at komme i gang, udrydde synden, dæmpe misundelsen, få magt over synden, beherske vore følelser, sørge for at vreden ikke får magten over os osv. osv. Svaret er ”Nej!” Hjælpen er i stedet ham selv! Han siger jo: ”Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” Det, han her fortæller os, er ikke et godt råd, det er heller ikke vejledning, som skal hjælpe os, når vi følger den. Nej, hans ord fortæller os, at han er hos os og tjener os. Han gør det! Han er hos os som tjeneren! Tjeneren, var på den tid slave. Han havde kun én opgave: at sørge godt for sin Herre og udføre alle pligter. Jo, han fik også lov at få mad, men først når han havde udført alle sine pligter. Jesus tjener os. ”Han kom ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Matt 20,28). Midt i Bibelen fortælles der om Herrens tjener. ”Se min Tjener!” Det er i Esajas’ profetbog. Gud fortæller, hvordan Tjeneren redder sit folk, skaffer lys, frelse og befrielse. Men også hvordan han lider ondt, får skægget revet af, bliver ringeagtet af sine egne og dør. Men også at han sejrer over døden, alle menneskers død. Han går ind i krigen mod synd, død og Djævel. Han bærer sit folks overtrædelse og synder. Det skete natten efter påskemåltidet, hvor Jesus havde sagt: ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener!” - Han er vores redning. TJENEREN har stor betydning, når vi går på en restaurant og sætter os ved et bord. Ude i køkkenet er de dygtigste kokke. Og der er hyggelig musik og lys på alle bordene. Men tænk, hvis der ikke er nogen tjener. Da forbliver den dejlige mad i køkkenet, og folk går igen uden at have fået noget at spise. Sådan er det med Gud og os. Hvis ikke Jesus fandt os i vores ondskab og grusomhed og elendighed, ville vi aldrig kunne få serveret frelse. Da ville der ikke være nogen lindring. Men nu har Gud givet os sin Søn som tjener. Ja, han er vort påskelam. De havde spist påskemåltidet sammen. Påskelammet. Og nu blev han ofret som deres påskelam, da han blev korsfæstet og døde. Her i livet bruger Gud tjenere for at give os liv og holde os i live: i familien og i samfundet. Og i den kristne menighed bruger Gud tjenere, som serverer evangeliet for os. Vi døber heller ikke selv, men bliver døbt. Vi får også serveret den hellige nadver. Alle, som tjener i den kristne menighed, tjener, fordi det er gået dem, som det gik Peter i evangeliet: ”Peter, når du omvender dig, så styrk dine brødre!” Tjenesten kommer, når Gud har tilgivet os alle vore synder, og vi har Jesus som vores tjener. Her får vi ét stort formål med at være til: At give det videre, Gud har givet os i sin kærlighed og godhed. Hvad ellers? Hvad andet er der at leve for? Derfor tjener du også i din familie og naboskab – og her i menigheden. Alt sammen, fordi Jesus er hos jer som din og jeres trofaste tjener og frelser jer af al nød og krig – også i dødens stund. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk