Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Længsel og styrke i Gud Salme 84: Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld, efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion. Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, lyt, Jakobs Gud! Sela Lukas 2,41ff Salme 84 handler om glæden ved at drage op til Herrens hus, men også om tåredalen. Og i evangeliet om Jesus som 12-årig i templet hører vi, at Josef og Maria og Jesus drog op til påskefest, men også at der blev grædt og ledt forgæves i tre dage, indtil de fandt deres Jesus. Om længsel, glæde og gråd og ny styrke til at leve. Lad os sammen se ind i den gode længsel og glæde – og hvordan den de blev hjulpet tårenes dal, Baka-dalen. Her er styrke til os, som gør os lykkelige, ja, salige.
1. Længsel Menneskers længsel efter liv og lykke Både ateister og religiøse mennesker kender til at længes, længes efter mening, længes efter lykke, længes efter liv. Alligevel er der ingen redning i at følge sine længsler. De kan være forkerte og falske og forføre os, sådan som Eva blev forført, da han så, at træet var godt at spise af. Sådan kan længsel efter seksuel tilfredsstillelse, efter økonomisk velstand og efter skønhed og ære forføre os, så vi svigter, svigter ægtefælle, svigter børn, svigter familie og svigter vor næste. Selv om vore længsler og vort begær ikke bringer os til Gud, afslører længslen noget vigtigt: nemlig tomheden i hjertet; og at vi skal dø; at vi ikke er, hvor vi skal være. Alle kender vi til at frygte for ulykker og alt det, der vil fratage os livet. Både ateisten og den religiøse. Derfor famler mennesker sig frem og bruger alle tænkelige midler til at blive lykkelige: religion, videnskab, slid og slæb. Men samtidig gør vi mennesker hinanden ondt og skader os selv, fordi vi ikke kan finde Gud. Guds længsel efter at frelse os Koras sønner famler man sig ikke frem. De ved, hvor de skal hen, og at de kan finde Gud på Zion. De skal til påskefest. De ved, at de skal møde Gud, hvor han havde lovet at åbenbare sig. I Herrens hus erfarer de en lykke, som kan sammenlignes med svalens og spurvens lykke i sin rede, hvor den har sine unger. ”Dine altre!” I Herrens hus blev offeret bragt. Der var lammets blod, som engang havde reddet dem, så de slap ud af Egyptens fangenskab. Påskefesten med påskelammet pegede frem på Messias, som skulle komme. Han skulle være Guds lam! Han ville blive ofret for menneskenes synder og bringe tilgivelse og nåde. Sådan ville han oprette et evigt rige med fred og glæde og frelse. Med redning fra døden. Og han skulle tilintetgøre den Onde, som gav Eva de falske længsler, som siden har rumsteret i mennesket - også i os. Maria og Josef og Jesus havde været til påskefest. Og Jesus blev tilbage i templet, da de drog hjem efter festen. På hjemvejen ramte de Bakadalen, tåredalen. Deres søn var borte. Og i tre dage anede de ikke, om han var død og borte. En dyb smerte. Da de fandt ham i templet, siger han til dem: ”Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders?” I hans hus, i hans vilje, i alt det, han har lovet at gøre for menneskene gennem sin Søn. Jesus længtes. Længtes efter at gøre sin Faders vilje, Være hos os i Tåredalen og give os håb i skylden og i døden. Lukasevangeliet fortæller også om to disciple, som vandrede i tåredalen på vej til Emmaus. De var fortvivlede, fordi Jesus var død. Men da kom han og viste dem ud fra Skrifterne, at det måtte gå på den måde. Kristus burde, måtte og skulle lide alt dette for at blive deres og hele verdens frelser. Tåredalen blev forvandlet til kildevæld. - Vi finder Gud, fordi han finder os og i evangeliet vender vore hjerter til ham. Så er vi fremme. Så er vi ved målet, selvom vi stadig er på vej og på livets vej skal igennem Bakadalen – tåredalen.
2. Styrken Det lyder næsten for godt til at være sandt, at de, der er på vej til påskefest, kan gøre tåredalen til et kildevæld. Hvordan hænger det sammen? Salmen fortæller: De ”har deres styrke i dig, de får Gud at se på Zion!” Når vi ser Jesus, hvad han har gjort for os og for alle andre mennesker, da bliver målet ikke at vi selv får individuelle og egoistiske behov dækket. Målet bliver at være hos Herren, og at hans vilje både sker med mig og med os. At være menneske er at være i en slægt, familie og menneskehed. Og at være kristen er at være i Guds folk. Marias og Josefs søn bekræftede deres fællesskab og gav dem styrke. Styrke til at være mor. Styrke til at arbejde. Sådan giver Jesus Kristus også os fællesskab og knytter os sammen i familie, menighed og samfund. Jesus drog med Josef og Maria hjem. De så ham vokse i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Han drager også med os i det nye år. Når vi læser evangelierne, ser vi Jesus. Og han vokser for os, han er hos os i gudstjenesten og i den daglige andagt. Han lover os alt godt. Han siger: ”Du er min. Jeg genløser dig.” Der, hvor det står hos profeten Esajas, nævnes det, der er værre end tåredalen. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser. (Es 43,2-3) Vor styrke er ikke i os selv og det, vi udretter, men vor styrke er i ham. Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de, som har i sinde at drage på valfart – Vores valfart er hen til Guds hus og for at være ved Herrens altre, hvor han giver os sit legeme og blod. Her går det op for os igen og igen, at han er vores styrke, ikke vi selv. Og derfor beder vi midt i tåredalen til ham og siger: ”Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, lyt, Jakobs Gud!” Og vi synger salmer, som gør glad, selv om livet er svært: Han os føder og os klæder, midt i sorgen han os glæder, og hans mål er kun det ene barnets sande vel at tjene. // Og når end er kampens dage, end hver jordisk nød og klager, kalder os vor Faders stemme til en evig fryd derhjemme. (DS 44) Og sådan bliver Baka-dalen til et kildevæld. Tårerne er der stadig. Men vores gråd skal vende stil glæde, for vi skal se ham igen Joh 16). Han lover os, at ligesom han opstod fra de døde, sådan vil han opvække os på den yderste dag. Da er alt som det skal være. Hvor han er, er vi allerede nu. For han er hos os. Og hvor han er i evighed, der vil han også, at vi skal være i evighed. Amen.
|
